Sag T-108/21

Ferdinand Ilunga Luyoyo

mod

Rådet for Den Europæiske Union

Rettens dom (Syvende Afdeling) af 27. april 2022

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo – indefrysning af midler – restriktion vedrørende indrejse på medlemsstaternes område – opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over omfattede personer – bevis for grundlaget for opførelsen og opretholdelsen på listerne – de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger, består fortsat«

Den Europæiske Union – domstolsprøvelse af lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo – omfanget af prøvelsen – bevis for grundlaget for foranstaltningen – den kompetente EU-myndigheds forpligtelse til i tilfælde af anfægtelse at godtgøre grundlaget for den begrundelse, der foreholdes de berørte personer eller enheder

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende, art. 47; Rådets afgørelse 2010/788/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2020/2033, bilag; Rådets forordning nr. 1183/2005 og gennemførelsesforordning 2020/2021, bilag)

(jf. præmis 51-54)
Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo – anvendelsesområde – personer, der er involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser eller overtrædelser af menneskerettighederne – begreb – personer, der tidligere har begået disse handlinger, uanset at der ikke foreligger forhold, der kan bevise aktuel medvirken eller deltagelse i sådanne handlinger – betingelser – urigtigt skøn

[Rådets afgørelse 2010/788/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2020/2033, art. 3, stk. 2, litra b), og bilag; Rådets forordning nr. 1183/2005, art. 2b, stk. 1, litra b), og gennemførelsesforordning 2020/2021, bilag]

(jf. præmis 55, 56, 62-64, 75, 76, 79 og 80)
Den Europæiske Union – domstolsprøvelse af lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo – omfanget af prøvelsen – opførelse af sagsøgeren på listen over de personer, der er omfattet af disse foranstaltninger, som følge af den pågældendes funktioner – offentligt tilgængelige dokumenter, som godtgør, at der er begået alvorlige menneskerettighedskrænkelser eller er udført handlinger, der undergraver retsstatsprincippet – bevisværdi – foreligger ikke

(Rådets afgørelse 2010/788/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2020/2033, bilag; Rådets forordning nr. 1183/2005 og gennemførelsesforordning 2020/2021, bilag)

(jf. præmis 66-68, 71, 73 og 74)
Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo – indefrysning af midler, som tilhører personer, der undergraver retsstatsprincippet, eller som bidrager til at udføre handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne – kriterier – hverv, der tillægger et ansvar for undertrykkelse af civilbefolkningen eller respekten for retsstaten – Rådets forpligtelse til at foretage en ajourført vurdering i forbindelse med den fornyede gennemgang af de restriktive foranstaltninger – modbevis – ændring indtrådt i den særlige situation for den person, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger – afstandtagen fra regimet – ikke nødvendig – urigtigt skøn

(Rådets afgørelse 2010/788/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2020/2033, bilag; Rådets forordning nr. 1183/2005 og gennemførelsesforordning 2020/2021, bilag)

(jf. præmis 77 og 78)

Resumé

Stillet over for den forværring af sikkerhedssituation i Den Demokratiske Republik Congo (DRC) og af den politiske situation i dette land i slutningen af 2016 vedtog Rådet den 12. december 2016 afgørelse 2016/2231 og forordning 2016/2230 ( 1 ), som bl.a. fastsætter indefrysning af midler og økonomiske ressourcer tilhørende personer, der er involveret i handlinger, der krænker retsstatsprincippet i DRC, eller som udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.

Navnet på sagsøgeren, Ferdinand Ilunga Luyoyo, blev oprindeligt opført på listerne over de personer, der er omfattet af disse restriktive foranstaltninger, i 2016. Ved afgørelse 2020/2033 og gennemførelsesforordning 2020/2021 ( 2 ) opretholdt Rådet denne opførelse ( 3 ) på de nævnte lister med den begrundelse, at han som øverstbefalende for en oprørsbekæmpelsesenhed (LNI) indtil 2017 og øverstbefalende for en enhed med ansvaret for beskyttelse af institutioner og højtstående embedsmænd (UPIHP) indtil december 2019 havde ansvaret for de menneskerettighedskrænkelser, der blev begået af det congolesiske nationale politi (PNC), som havde tyet til en overdreven brug af magt og voldelig undertrykkelse i september 2016 i Kinshasa. Rådet havde tilføjet, at Ferdinand Ilunga Luyoyo havde bevaret sin rang af general og fortsat var aktiv i offentligheden i DRC.

Ferdinand Ilunga Luyoyo foreholdt Rådet, at det havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn, idet han ikke havde varetaget nogen funktion i PNC siden 2019, og idet han ikke længere bestred nogen særlig offentlig stilling. Han gjorde bl.a. gældende, at hans tidligere funktioner ikke kunne begrunde opretholdelsen af hans navn på de omhandlede lister.

Retten gav Ferdinand Ilunga Luyoyo medhold i det annullationssøgsmål, som han havde anlagt, idet Rådet ikke havde været i stand til at godtgøre grundlaget for opretholdelsen af de restriktive foranstaltninger over for ham, navnlig henset til udviklingen i hans personlige situation siden den oprindelige opførelse af hans navn på de omhandlede lister.

Rettens bemærkninger

Retten bemærkede indledningsvis, at Unionens retsinstanser skal sikre sig, at en afgørelse om indførelse af restriktive foranstaltninger er baseret på et tilstrækkeligt solidt faktuelt grundlag. For så vidt som det i det tilfælde, hvor den begrundelse, der foreholdes den berørte person, bestrides, er Unionens kompetente myndighed, som skal godtgøre, at der foreligger et grundlag herfor, er det med henblik herpå vigtigt, at de fremlagte oplysninger eller beviser understøtter den begrundelse, som er blevet lagt til grund. Retten bemærkede i denne henseende, at det var ubestridt mellem parterne, at Ferdinand Ilunga Luyoyo ikke længere havde varetaget nogen funktioner i PNC siden december 2019, og at Rådet havde rådet over denne oplysning på det tidspunkt, hvor det foretog en fornyet gennemgang af de omhandlede restriktive foranstaltninger.

Retten bemærkede dernæst, at restriktive foranstaltninger er præventive og pr. definition midlertidige, idet deres gyldighed altid forudsætter, at de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for deres vedtagelse, fortsat eksisterer, og at det er nødvendigt at opretholde dem for at realisere målet med dem, hvilket det tilkommer Rådet at vurdere i forbindelse med den periodiske fornyede gennemgang af de nævnte foranstaltninger ved at foretage en opdateret vurdering af situationen og ved at udarbejde en status over deres virkninger.

Retten konstaterede i den foreliggende sag, at Rådet ikke havde påberåbt sig forhold, der kunne godtgøre en forbindelse mellem krænkelser af menneskerettighederne og Ferdinand Ilunga Luyoyo efter december 2019, dvs. næsten et år før vedtagelsen af de anfægtede retsakter, eller godtgøre, at han eventuelt var blevet genindsat i nogen som helst funktion i tilknytning til sikkerhedssituationen i DRC. I øvrigt gjorde den omstændighed, at Ferdinand Ilunga Luyoyo havde bevaret sin rang af general, det ikke i sig selv muligt at lægge til grund, at han var i stand til at have nogen som helst indflydelse på sikkerhedsstyrkerne i DRC. Hvad angår den funktion som formand for Fédération congolaise de boxe (det congolesiske bokseforbund), som Ferdinand Ilunga Luyoyo varetog, var der ingen af de konkrete oplysninger i de artikler, som Rådet havde fremlagt, der kunne underbygge den indflydelse, som indehaveren af denne funktion kunne have på det sikkerhedspolitiske plan i DRC, eller føre til at fastslå, at Ferdinand Ilunga Luyoyo i denne egenskab udøvede yderst politiserede funktioner.

Da Rådet ikke havde fremlagt oplysninger, som var tilstrækkelige til at fastslå, at der stadig bestod en tilstrækkelig forbindelse mellem Ferdinand Ilunga Luyoyo og den sikkerhedssituation, som medførte krænkelserne af menneskerettighederne i DRC, skønt han i et betydeligt tidsrum inden vedtagelsen af de anfægtede retsakter ikke længere varetog de forskellige funktioner, som havde begrundet den oprindelige opførelse af hans navn på de omtvistede lister, fastslog Retten ligeledes, at Rådet med henblik på at støtte opretholdelsen af de restriktive foranstaltninger over for Ferdinand Ilunga Luyoyo ikke gyldigt kunne støtte sig på den omstændighed, at han ikke havde taget stilling ved at tage afstand fra det styre, der tidligere havde magten i DRC.

( 1 ) – Rådets afgørelse (FUSP) 2016/2231 af 12.12.2016 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2016, L 336 I, s. 7) og Rådets forordning (EU) 2016/2230 af 12.12.2016 om ændring af forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2016, L 336 I, s. 1).

( 2 ) – Rådets afgørelse (FUSP) 2020/2033 af 10.12.2020 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2020, L 419, s. 30) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/2021 af 10.12.2020 om gennemførelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2020, L 419, s. 5) (herefter »de anfægtede retsakter«).

( 3 ) – Som det allerede havde været tilfældet tre gange. Jf. i denne forbindelse dom af 12.2.2020, Ilunga Luyoyo mod Rådet (T-166/18, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:50), af 3.2.2021, Ilunga Luyoyo mod Rådet (T-124/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:63), og af 15.9.2021, Ilunga Luyoyo mod Rådet (T-101/20, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:575).