27.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 112/34


Rettens kendelse af 9. februar 2023 — Folkertsma mod Kommissionen

(Sag T-778/21) (1)

(Erstatningssøgsmål - kontrakt om teknisk bistand med henblik på at understøtte overgangen i Bangsamoro (Subatra) - Kommissionens anmodning om, at sagsøgeren erstattes som ekspert - opsigelse af kontrakten mellem den valgte tilbudsgiver og sagsøgeren - ansvar uden for kontraktforhold - tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, der tillægger borgerne rettigheder - årsagssammenhæng - åbenbart, at sagen er retligt ugrundet)

(2023/C 112/44)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Rommert Folkertsma (Zierikzee, Nederlandene) (ved advokaterne L. Levi og P. Baudoux)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Giolito og T. Van Noyen, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med søgsmålet støttet på artikel 268 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som han har lidt som følge af Europa-Kommissionens anmodning om at erstatte ham som ekspert inden for rammerne af et projekt om teknisk bistand under Den Europæiske Union til fordel for Republikken Filippinerne.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Rommert Folkertsma betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 84 af 21.2.2022.