|
5.9.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 340/38 |
Rettens dom af 6. juli 2022 — HB mod Kommissionen
(Sag T-408/21) (1)
(Offentlige tjenesteydelseskontrakter - levering af tjenester i form af teknisk assistance til Det Øverste Juridiske Råd og de ukrainske myndigheder - uregelmæssigheder i forbindelse med procedurerne for tildeling af kontrakterne - inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb - afgørelser, der kan tvangsfuldbyrdes - artikel 299 TEUF - kompetencen hos udstederen af retsakten - Unionens ansvar uden for kontraktforhold)
(2022/C 340/52)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: HB (ved advokat L. Levi)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Araujo Arce, J. Estrada de Solà og J. Baquero Cruz, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Sagsøgeren har med dette søgsmål nedlagt påstand dels i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens afgørelse C(2021) 3339 final af 5. maj 2021 vedrørende inddrivelse af en fordring på 4 241 507,00 EUR mod sagsøgeren i henhold til kontrakten med referencenummer TACIS/2006/101-510 og af Kommissionens afgørelse C(2021) 3340 final af 5. maj 2021 vedrørende inddrivelse af en fordring på 1 197 055,86 EUR mod sagsøgeren i henhold til kontrakten med referencenummer CARDS/2008/166-429, dels i henhold til artikel 268 TFUE om tilbagebetaling af alle beløb, der eventuelt er blevet opkrævet af Europa-Kommissionen på grundlag af de nævnte afgørelser, med tillæg af morarenter til den sats, der anvendes af Den Europæiske Centralbank (ECB), forhøjet med syv procentpoint, samt om betaling af en symbolsk erstatning på 1 EUR, med forbehold for forhøjelse, for det ikke-økonomiske tab, som sagsøgeren har lidt.
Konklusion
|
1) |
Kommissionens afgørelse C(2021) 3339 final af 5. maj 2021 vedrørende inddrivelse af en fordring på 4 241 507,00 EUR mod HB og Kommissionens afgørelse C(2021) 3340 final af 5. maj 2021 vedrørende inddrivelse af en fordring på 1 197 055,86 EUR mod HB, annulleres. |
|
2) |
I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen. |
|
3) |
HB og Europa-Kommissionen bærer deres egne omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler. |