27.2.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 71/20 |
Rettens dom af 21. december 2022 — Pshonka mod Rådet
(Sag T-243/21) (1)
(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine - indefrysning af midler - liste over personer, enheder og organer, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer - opretholdelse af sagsøgerens navn på listen - Rådets forpligtelse til at kontrollere, at afgørelsen fra et tredjelands myndighed er blevet truffet under iagttagelse af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse)
(2023/C 71/25)
Processprog: tjekkisk
Parter
Sagsøger: Viktor Pavlovych Pshonka (Kramatorsk, Ukraine) (ved advokat M. Mleziva)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Vobořil, R. Pekař og S. Van Overmeire, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Sagsøgeren har med sit søgsmål støttet på artikel 263 i TEUF nedlagt påstand om annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2021/394 af 4. marts 2021 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2021, L 77, s. 29), og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/391 af 4. marts 2021 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2021, L 77, s. 2), i det omfang disse retsakter opretholder sagsøgerens navn på listen over personer, enheder og organer, for hvilke der gælder restriktive foranstaltninger.
Konklusion
1) |
Rådets afgørelse (FUSP) 2021/394 af 4. marts 2021 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/391 af 4. marts 2021 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som disse retsakter opretholder Viktor Pavlovych Pshonkas navn på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af disse restriktive foranstaltninger. |
2) |
Rådet for Den Europæiske Union betaler sagsomkostningerne. |