30.1.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 35/50


Rettens dom af 30. november 2022 — Italien mod Kommissionen

(Sag T-221/21) (1)

(EGFL og ELFUL - udgifter udelukket fra finansiering - arealstøtteordning - finansielle korrektioner - begrebet »permanente græsarealer« - artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning (EU) nr. 1307/2013 - artikel 5, stk. 3, i delegeret forordning (EU) nr. 499/2014)

(2023/C 35/58)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocati dello Stato C. Gerardis, G. Rocchitta og E. Feola)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Rossi, J. Aquilina og F. Moro, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har Den Italienske Republik nedlagt påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/261 af 17. februar 2021 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2021, L 59, s. 10), for så vidt som den vedrører visse udgifter afholdt af denne medlemsstat.

Konklusion

1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/261 af 17. februar 2021 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) annulleres, for så vidt som den pålægger Den Italienske Republik en standardkorrektion på 2 % vedrørende arealstøtte tildelt i Italien for et beløb på 67 368 272,99 EUR for ansøgningsåret 2017.

2)

Iøvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)

Den Italienske Republik og Europa-Kommissionen bærer deres egne omkostninger


(1)  EUT C 228 af 14.6.2021.