|
5.12.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 463/28 |
Rettens dom af 28. september 2022 — Agrofert mod Parlamentet
(Sag T-174/21) (1)
(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter vedrørende undersøgelsen af Den Tjekkiske Republiks tidligere premierminister for misbrug af EU-midler og mulige interessekonflikter - afslag på aktindsigt - undtagelse vedrørende beskyttelsen af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision - søgsmålsinteresse delvist ophørt - delvist ufornødent at træffe afgørelse - begrundelsespligt)
(2022/C 463/38)
Processprog: tjekkisk
Parter
Sagsøger: Agrofert, a.s. (Prag, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat S. Sobolová)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved N. Görlitz, J.-C. Puffer og O. Hrstková Šolcová, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved C. Ehrbar, M. Salyková og J. Hradil, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Med sit søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren, Agrofert, a.s., nedlagt påstand om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse A(2019) 8551 C (D 300153) af 15. januar 2021 (herefter »den anfægtede afgørelse«), hvorved Parlamentet gav sagsøgeren afslag på aktindsigt i to dokumenter vedrørende undersøgelsen af Den Tjekkiske Republiks tidligere premierminister for misbrug af EU-midler og mulige interessekonflikter
Konklusion
|
1) |
Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende påstanden om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse A(2019) 8551 C (D 300153) af 15. januar 2021 (herefter »den anfægtede afgørelse«), for så vidt som Parlamentet gav afslag på aktindsigt i Kommissionens endelige revisionsberetning af 29. november 2019 med referencen ARES (2019) 7370050 vedrørende funktionen af de forvaltnings- og kontrolsystemer, som Den Tjekkiske Republik har indført med henblik på at undgå interessekonflikter. |
|
2) |
I øvrigt frifindes Parlamentet. |
|
3) |
Agrofert a.s. bærer sine egne omkostninger og betaler de af Parlamentet afholdte omkostninger. |
|
4) |
Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger. |