1)

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og med artikel 4, stk. 3, og artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, fortolkes således, at denne bestemmelse tillader anvendelsen af et retsmiddel såsom ekstraordinær appel, for at anfægte en dom, der er blevet endelig, når der er behov for at »sikre overholdelsen af princippet om en demokratisk retsstat, som virkeliggør principperne om social retfærdighed«, såfremt anvendelsen af dette middel er nødvendigt for at sikre effektiviteten af EU-retten?

2)

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og med artikel 4, stk. 3, og artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, fortolkes således, at i en situation, hvor bestemmelser i national ret gør det muligt at ændre eller ophæve en dom, der er blevet endelig, ved anvendelse af et retsmiddel såsom ekstraordinær appel, såfremt der er sket en tilsidesættelse af de principper, der følger af en medlemsstats forfatning, skal disse bestemmelser da også kunne påberåbes som grundlag for ophævelse eller ændring af en endelig dom i tilfælde af tilsidesættelse af EU-retten?

3)

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og med artikel 4, stk. 3, og artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union fortolkes således, at i en situation, hvor en national ret har tilsidesat EU-retten på en måde, som fører til en fejlagtig bedømmelse af sagen — ud fra et EU-retligt synspunkt –, vil en endelig dom fra den nationale ret kunne ophæves eller ændres ved anvendelsen af et retsmiddel såsom ekstraordinær appel, når en sådan beslutning kræver, at der foreligger en »alvorlig« tilsidesættelse af loven?