Appel iværksat den 18. november 2021 af GABO:mi til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 9. september 2021 i sag T-881/19, GABO:mi mod Kommissionen

(Sag C-696/21 P)

(2022/C 73/16)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: GABO:mi Gesellschaft für Ablauforganisation:milliarium mbH & Co. KG (ved Rechtsanwalt Ch. Mayer)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Den appellerede kendelse ophæves, for så vidt som den ikke vedrører de tilskudsaftaler, der blev undertegnet af REA eller IMI-JU (CANCER-ID, DIACAT, EU-AIMS, EUC2LID, EUROFORGEN, ONCOTRACK, RADAR-CNS), og appelindstævnte tilpligtes at betale 1 304 465,36 EUR med tillæg af renter på 74 024,01 EUR til Ivo-Meinert Willrodt som kurator for GABO:mi Gesellschaft für Ablauforganisation:milliarium mbhH & Co. KG.

—

Subsidiært ophæves den appellerede kendelse, for så vidt som den ikke vedrører de tilskudsaftaler, der blev undertegnet af REA eller IMI-JU (CANCER-ID, DIACAT, EU-AIMS, EUC2LID, EUROFORGEN, ONCOTRACK, RADAR-CNS), og det fastslås, at det søgsmål, som appellanten anlagde ved Den Europæiske Unions Ret, kan antages til realitetsbehandling, og sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret med henblik på, at denne træffer afgørelse om sagens realitet.

—	Subsidiært ophæves den appellerede kendelse, for så vidt som den ikke vedrører de tilskudsaftaler, der blev undertegnet af REA eller IMI-JU, og sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret.

—	Appelindstævnte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.   Det første appelanbringende: Tilsidesættelse af retten til en retfærdig rettergang på grund af en tilsidesættelse af pligten til underretning

Med afvisningen af søgsmålet uden på forhånd at have underrettet appellanten om den manglende præcision med hensyn til sagens genstand, har Retten tilsidesat retten til en retfærdig rettergang.

Denne rettighed, som er sikret ved chartrets artikel 47, må indebære en omsorgspligt i forhold til sagens parter, som her er konkretiseret ved en pligt til udtrykkeligt at underrette parterne om rettens retsopfattelse inden der træffes afgørelse, og opfordre dem til at fremsætte bemærkninger eller, om nødvendigt, til at fremkomme med en yderligere afklaring. Dette må navnlig gælde i en sag som den foreliggende, hvor der tilsyneladende også er misforståelser med hensyn til omfanget af dokumenter til rådighed for appellanten (sagsøgeren på dette tidspunkt) og hvor kravet — efter Rettens opfattelse — ganske enkelt ikke var tilstrækkeligt begrundet.

2.   Det andet appelanbringende: Ukorrekt anvendelse af artikel 76, litra d), i Rettens procesreglement

Rettens konstatering af, at stævningen ikke overholdt kravene i artikel 76, litra d), i Rettens procesreglement, er retligt forkert. Retten overskrider kravene for dokumentation i henhold til denne artikel.

Navnlig, og i modsætning til Rettens antagelse herom, havde Kommissionen mulighed for et passende forsvar, og det var også muligt for Retten at træffe afgørelse i sagen. Dette er navnlig tilfældet, fordi Kommissionen allerede havde accepteret appellantens krav.

Endvidere var stævningen ikke vag og uspecifik med hensyn til de beløb, som appellanten krævede.

Desuden, og i modsætning til, hvad Retten konstaterede, savnede søgsmålet ikke klarhed i sin helhed; Særligt var der ikke nogen »modstrid« mellem det påberåbte retsgrundlag og de fremførte argumenter.