1)

Er det fortsat muligt at fastslå, at den omstændighed, at der ikke foreligger et kontraktforhold mellem flere på hinanden følgende leverandører af tjenesteydelser, er et indicium for, at der ikke har fundet en overførsel sted i henhold til direktiv 2001/23/EF (1), til trods for, at det — lige som det er tilfældet med de øvrige indicier — ikke i sig selv har afgørende betydning og ikke bør vurderes isoleret (dom af 11.3.1997, Ayse Süzen, C-13/95 (2), præmis 11)?

2)

Kan det i forbindelse med en erhvervsmæssig virksomhed som privat vagttjeneste på industrielle anlæg, hvor den nye leverandør alene har overtaget en af de fire arbejdstagere, der udgjorde en del af den økonomiske enhed (og den således ikke har overtaget størstedelen heraf), hvor der ikke er faktiske forhold, som kan lægges til grund for, at den pågældende arbejdstager besad specifikke kompetencer og ekspertise, hvorved det ville kunne fastslås, at leverandøren har fået overført en væsentlig del af personalet set ud fra et kompetencemæssigt synspunkt, og hvor der ikke er overført immaterielle goder, fastslås, at der ikke har fundet en overførsel af en økonomisk enhed sted, heller ikke selv om kunden vedbliver med at stille bestemt udstyr (alarmer, kameraovervågningsudstyr, computer) til rådighed for den nye leverandør af tjenesteydelser, når der dels henses til den relativt begrænsede økonomiske værdi af investeringen i dette udstyr set i forhold til den samlede transaktion, og dels at det ud fra et økonomisk synspunkt ikke ville have været fornuftigt (dom af 27.2.2020, Grafe og Pohle, C-298/18 (3), præmis 32) at kræve, at kunden foretog udskiftning heraf?

3)

Såfremt »dette spørgsmål skal vurderes konkret af den nationale ret i lyset af de af Domstolen opstillede kriterier ([…] dom af 7.8.2018, Colino Siguënza, C-472/16, EU:C:2018:646, præmis 45 (4), [og dommen i sagen Grafe og Pohle, præmis 27]) og de formål, der forfølges af direktiv 2001/23, som anført bl.a. i tredje betragtning til direktivet«, skal det da tages i betragtning, at »[det nævnte] direktiv […] ikke kun [har] til formål at beskytte arbejdstagernes interesser i forbindelse med overførsel af en virksomhed, men skal sikre den rette balance mellem sidstnævntes interesser på den ene side og erhververens interesser på den anden side« (præmis 26 i dommen i sagen ISS Facility Services NV af 26.3.2020, sag C-344/18 (5), hvori Domstolen gentog sin udtalelse fra Alemo-Herron-dommen af 18.7.2013, C-426/11, præmis 25) (6)?