24.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 37/17


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) (Portugal) den 29. oktober 2021 — IM GESTÃO DE ATIVOS — SOCIEDADE GESTORA DE ORGANISMOS DE INVESTIMENTO COLETIVO, S.A. m.fl. mod Autoridade Tributária e Aduaneira

(Sag C-656/21)

(2022/C 37/23)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: IM GESTÃO DE ATIVOS — SOCIEDADE GESTORA DE ORGANISMOS DE INVESTIMENTO COLETIVO, S.A. m.fl.

Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er artikel 5, stk. 2, i direktiv 2008/7/EF (1) til hinder for en national lovgivning som rubrik 17.3.4 i Código do Imposto do Selo (lov om stempelafgift), hvorefter denne stempelafgift pålægges gebyrer, som bankerne opkræver af organer, der forvalter åbne investeringsfonde i omsættelige værdipapirer, for at levere tjenesteydelser, der består i erhvervelse af nye aktietegninger, dvs. erhvervelse af nye kapitalindgange til investeringsfonde gennem erhvervelse af nye andele udstedt af investeringsfondene?

2)

Er artikel 5, stk. 2, i direktiv 2008/7/EF til hinder for en national lovgivning, hvorefter administrationsgebyrer, som forvaltningsorganerne opkræver hos åbne investeringsfonde i værdipapirer, pålægges stempelafgift, for så vidt som disse administrationsgebyrer omfatter gebyrer, som bankerne opkræver for ovennævnte virksomhed?


(1)  Rådets Direktiv 2008/7/EF af 12.2.2008 om kapitaltilførselsafgifter (EUT 2008, L 46, s. 11).