1)

Skal artikel 124, litra d), sammenholdt med artikel 128, stk.1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 (1) af 14. juni 2017 om EU-varemærker fortolkes således, at det i disse bestemmelser nævnte begreb »modkrav om EU-varemærkets ugyldighed« kan betyde et modkrav med påstand om ugyldighed — dog udelukkende i det omfang, i hvilket der består en sammenhæng mellem dette modkrav og sagsøgerens påstand om krænkelse af et EU-varemærke — hvilket giver den nationale domstol adgang til at undgå at påkende modkravet om ugyldighed når det falder uden for rammerne af sagsøgerens påstand om, at det fastslås, at der er sket en krænkelse?

2)

Skal artikel 129, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker fortolkes således, at denne bestemmelse med udtrykket »de retsplejeregler, der gælder for sager af samme art vedrørende et nationalt varemærke« henviser til de nationale retsplejeregler, der ville have fundet anvendelse i en konkret sag om krænkelse af et EU-varemærke (og en sag, hvor der fremsættes modkrav med påstand om et EU-varemærkes ugyldighed), eller henviser denne bestemmelse generelt til de nationale retsplejeregler, som findes i en medlemsstats retssystem, hvilket har betydning i tilfælde af, at der i medlemsstatens retssystem ikke fandtes retsplejeregler om fremsættelse af modkrav om et varemærkes ugyldighed vedrørende de nationale varemærker, når der henses til datoen for anlæggelsen af en konkret sag om krænkelse af et EU-varemærke?