1.

Skal EU-retten, navnlig artikel 1, 2 og 6 i direktiv 2000/78/EF (1), sammenholdt med artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at den er til hinder for en national ordning, hvorved en lønordning, der indebærer en forskelsbehandling på grund af alder, erstattes med en ny lønordning, i hvilken indplaceringen af en tjenestemand fortsat sker på grundlag af den lønanciennitet, der beregnes i henhold til den gamle lønordning for en bestemt overførselsmåned (februar 2015) og dermed uden at være fri for forskelsbehandling, idet der ganske vist foretages en korrektion med hensyn til de oprindeligt beregnede tjenesteperioder ved at beregne en referenceskæringsdato, hvorved det imidlertid for så vidt angår perioder efter det fyldte 18. år, kun er de øvrige perioder, der kun skal medregnes med 50 %, der kan efterprøves, og hvorved udvidelsen med fire år af det tidsrum, hvori tjenesteperioder skal medregnes, modsvares af, at de øvrige perioder, der skal medregnes med 50 %, ved beregningen af referenceskæringsdatoen kun skal medregnes, for så vidt som de udgør mere end fire år, der skal medregnes med 50 % (generel periodeafkortning med fire år, der skal medregnes med 50 %)?

2.

Skal det første spørgsmål besvares anderledes i de sager, hvor der ganske vist allerede var blevet fastsat en endelig ny skæringsdato for oprykning, inden den anden lov til ændring af de tjenesteretlige regler af 2019 trådte i kraft, men denne endnu ikke havde fået indvirkning på tjenestemandens lønretlige stilling, idet myndighedens afgørelse ikke blev truffet ved direkte anvendelse af EU-retten, og hvor referenceskæringsdatoen nu på ny skal beregnes med hensyn til den skæringsdato for oprykning, der er fastsat på en måde, der indebærer en forskelsbehandling på grund af alder, nu uden hensyntagen til den i mellemtiden fastsatte oprykningsskæringsdato, og de øvrige perioder, der skal medregnes med 50 %, er omfattet af den generelle periodeafkortning?

3.

Skal EU-retten, navnlig artikel 1, 2 og 6 i direktiv 2000/78/EF, sammenholdt med artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at den er til hinder for en national ordning, hvorved perioder i et uddannelsesforløb ved en regional enhed ved beregningen af referenceskæringsdatoen på trods af omberegning af lønancienniteten og den lønretlige stilling kun skal medregnes, såfremt tjenestemanden har tiltrådt ansættelsesforholdet efter den 31. marts 2000, og disse perioder i modsat fald kun medregnes som øvrige perioder, der skal medregnes med 50 %, og dermed er omfattet af den generelle periodeafkortning, idet denne ordning tendentielt stiller tjenestemænd med lange ansættelsesforhold ringere?