1.

Skal artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (1) fortolkes således, at det ved prøvelsen af et erstatningskrav inden for et kontraktforhold, som en erhvervsdrivende gør gældende over for en forbruger med henvisning til, at forbrugeren uberettiget har hævet kontrakten, er udelukket at anvende deklaratoriske bestemmelser i den nationale lovgivning alene af den grund, at den erhvervsdrivendes almindelige forretningsbetingelser indeholder et urimeligt vilkår, hvorefter den erhvervsdrivende ud over de deklaratoriske bestemmelser i den nationale lovgivning alternativt kan gøre en ret til en fast erstatning gældende over for en forbruger, der har misligholdt kontrakten?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

2.

Er en sådan anvendelse af deklaratoriske bestemmelser i den nationale lovgivning også udelukket, når den erhvervsdrivende over for forbrugeren ikke støtter sit erstatningskrav på vilkåret?

Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares bekræftende:

3.

Er det i strid med de nævnte EU-retlige bestemmelser, at et vilkår, som indeholder flere regler (f.eks. alternative sanktioner i tilfælde af uberettiget ophævelse af kontrakten), for så vidt angår de dele af vilkåret, som under alle omstændigheder er i overensstemmelse med de deklaratoriske bestemmelser i den nationale lovgivning og ikke skal kvalificeres som urimelige, forbliver gældende inden for kontraktforholdet?