6.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 490/21


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 31. august 2021 — Verband Sozialer Wettbewerb e.V. mod famila-Handelsmarkt Kiel GmbH & Co. KG

(Sag C-543/21)

(2021/C 490/20)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger og revisionsappellant: Verband Sozialer Wettbewerb e.V.

Sagsøgt og revisionsindstævnt: famila-Handelsmarkt Kiel GmbH & Co. KG

Præjudicielle spørgsmål

1.

Skal udtrykket salgspris som omhandlet i artikel 2, litra a), i direktiv 98/6/EF (1) fortolkes således, at det pantbeløb, som forbrugeren skal betale ved køb af varer i pantflasker eller pantglas, skal indgå heri?

2.

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Kan medlemsstaterne i henhold til artikel 10 i direktiv 98/6/EF opretholde bestemmelser, der afviger fra 3, stk. 1 og 4, sammenholdt med artikel 2, litra a), i direktiv 98/6/EF, såsom § 1, stk. 4, i Preisangabenverordnung (den tyske bekendtgørelse om prisangivelser), hvorefter der, såfremt der ud over vederlaget for en vare kræves betaling af en refundérbar sikkerhed, skal foretages en specifik angivelse af sikkerhedsbeløbet ud over prisen for varen i stedet for at angive et samlet beløb, eller er dette i strid med princippet i direktiv 2005/29/EF (2) om fuld harmonisering?


(1)  Europa-parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF af 16.2.1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer (EFT 1998, L 80, s. 27).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11.5.2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT 2005, L 149, s. 22).