Appel iværksat den 19. august 2021 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 9. juni 2021 i sag T-202/17, Calhau Correia de Paiva mod Kommissionen

(Sag C-511/21 P)

(2022/C 2/20)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved B. Schima, I. Melo Sampaio og L. Vernier, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Ana Calhau Correia de Paiva

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—	Det andet, det tredje og det fjerde anbringende, som sagsøgeren fremsatte i første instans, forkastes.

—	Sagen hjemvises til Retten med henblik på realitetsbehandling af det første og det femte anbringende, som sagsøgeren fremsatte i første instans.

—	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellen er iværksat til prøvelse af den appellerede doms præmis 54-58, dvs. den del af dommen, som vedrører formaliteten med hensyn til den af sagsøgeren i første instans fremsatte ulovlighedsindsigelse vedrørende sprogordningen for den pågældende udvælgelsesprøve.

Kommissionen har til støtte for appellen fremsat et enkelt anbringende om, at Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at der var tæt sammenhæng mellem begrundelsen for den anfægtede afgørelse og den sprogordning, der var fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, og dermed, at ulovlighedsindsigelsen vedrørende denne sprogordning skulle antages til realitetsbehandling.

Dette eneste anbringende er opdelt i tre led:

(1)

Retten foretog en urigtig retlig kvalificering af de faktiske omstændigheder i den appellerede doms præmis 54, idet den af de point, som sagsøgeren i første instans havde opnået for den generelle kompetence »kommunikation«, udledte, at der bestod en tæt sammenhæng mellem sprogordningen for den pågældende udvælgelsesprøve og begrundelsen for den anfægtede afgørelse.

(2)

For det andet foretog Retten i den appellerede doms præmis 55-57 en urigtig retlig kvalificering af de faktiske omstændigheder ved at fastslå, at der bestod en tæt sammenhæng som følge af det forhold, at det for en ansøger er mere vanskeligt at aflægge prøver på den pågældendes Sprog 2 end på vedkommendes modersmål. Retten foretog desuden en urigtig gengivelse af beviser ved at bortse fra den omstændighed, at de to andre sprog, som sagsøgeren i første instans beherskede i det foreliggende tilfælde var engelsk og fransk. Begrænsninger af valget af Sprog 2 til engelsk, fransk og tysk stillede hende derfor ikke ringere.

(3)

For det tredje og sidste foretog Retten i den appellerede doms præmis 58 en urigtig retlig kvalificering af de faktiske omstændigheder ved endvidere at begrunde den tætte sammenhæng med henvisning til det forhold, at sagsøgeren i første instans aflagde den skriftlige prøve ved brug af et andet tastaturlayout end tastaturlayoutet QWERTY-PT, som hun var vant til at bruge. For det første har dette forhold ingen sammenhæng med begrundelsen for den anfægtede afgørelse. For det andet, selv om EPSO kun giver mulighed for at vælge mellem et begrænset antal tastaturlayout (AZERTY, QWERTY-EN og QWERTZ-DE), er dette et særskilt spørgsmål, som ikke vedrører udvælgelsesprøvens sprogordning.