4.10.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 401/4


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Varhoven administrativen sad (Bulgarien) den 2. juli 2021 — DELID EOOD mod Izpalnitelen direktor na Darzhaven fond »Zemedelie«

(Sag C-409/21)

(2021/C 401/04)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Varhoven administrativen sad

Parter i hovedsagen

Kassationsappellant: DELID EOOD

Kassationsindstævnt: Izpalnitelen direktor na Darzhaven fond »Zemedelie«

Præjudicielle spørgsmål

1.

Er artikel 17 i forordning nr. 1305/2013 (1) til hinder for en national bestemmelse som artikel 26 i bekendtgørelse nr. 9/2015, som opstiller en støttebetingelse for ansøgere, der ansøger om støtte under delforanstaltning 4.1 »investeringer i landbrugsbedrifter« under foranstaltningen »investeringer i fysiske aktiver« under programmet for udvikling af landdistrikterne i perioden 2014-2020, foreskriver, at der skal forelægges en attest om registrering af en husdyrbedrift i ansøgerens navn som dokumentation for udøvelse af husdyravl forud for ansøgningen om støtte i en af den pågældende drevet bedrift som omhandlet i artikel 4 i forordning nr. 1307/2013 (2), eller er det tilstrækkeligt for forordningens målsætninger, hvis landbrugeren dokumenterer, at den pågældende er i færd med at indhente den nødvendige registrering af en husdyrbedrift i sit navn?

2.

Skal en betingelse i en national bestemmelse som artikel 8, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 9 af 21. marts 2015 om anvendelse af delforanstaltning 4.1 »investeringer i landbrugsbedrifter« under foranstaltningen »investeringer i fysiske aktiver« under programmet for udvikling af landdistrikterne for perioden 2014-2020, hvorefter ansøgerne skal dokumentere et minimalt standardoutput for den pågældende landbrugsbedrift på ansøgningstidspunktet på mindst modværdien i BGN af 8 000 EUR, anses for forenelig med formålet med støtten i forbindelse med foranstaltningen »investeringer i fysiske aktiver« som omhandlet i artikel 17 i forordning nr. 1305/2013, med Unionens prioriteter for udviklingen af landdistrikterne som omhandlet i artikel 5 i forordning nr. 1305/2013 og med begrebet »standardoutput« for en bedrift som omhandlet i Kommissionens ophævede forordning (EF) nr. 1242/2008 (3) af 8. december 2008 om opstilling af en fællesskabsklassifikation af landbrugsbedrifter?

3.

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, skal det da lægges til grund, at nyregistrerede landbrugere inden for rammerne af foranstaltningen »investeringer i fysiske aktiver« skal udelukkes fra finansiel støtte i henhold til forordning nr. 1306/2013 (4)?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17.12.2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT 2013, L 347, s. 487).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17.12.2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT 2013, L 347, s. 608).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1242/2008 af 8.12.2008 om opstilling af en fællesskabsklassifikation af landbrugsbedrifter (EUT 2008, L 335, s. 3).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17.12.2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT 2013, L 347, s. 549).