2.8.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 310/11 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte d’appello di Venezia (Italien) den 21. maj 2021 — Agecontrol SpA mod ZR og Lidl Italia Srl
(Sag C-319/21)
(2021/C 310/15)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Corte d’appello di Venezia
Parter i hovedsagen
Appellant: Agecontrol SpA
Indstævnte: ZR og Lidl Italia Srl
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 5, stk. 4, i Kommissionens forordning (EU) nr. 543/2011 (1), sammenholdt med samme forordnings artikel 5, stk. 1, og artikel 8 og med artikel 113 og 113a i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 (2), fortolkes således, at der er pligt til at udarbejde et ledsagedokument med angivelse af navnet og oprindelseslandet for friske frugter og grøntsager, som afsendes færdigpakkede eller i de af producenten tilvejebragte originale emballager, under transport fra en distributionsplatform til et salgssted tilhørende et markedsføringsselskab, uafhængigt af, om der på emballagens ene side findes et direkte påtryk, der ikke kan slettes, eller en etiket, der indgår i selve emballagen eller er fastgjort til denne, med de særlige angivelser ifølge kapitel 1 i forordning (EU) nr. 543/2011 (herunder produkternes navn og oprindelsesland), og at disse oplysninger også er anført i de fakturaer, som er udstedt af den leverandør, hvoraf markedsføringsselskabet har købt produktet, og som opbevares på selskabets administrationskontorer, samt på en seddel, der er anbragt synligt i det transportmiddel, hvormed produktet transporteres?
(1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7.6.2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (EUT 2011, L 157, s. 1).
(2) Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22.10.2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT 2007, L 299, s. 1).