27.9.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 391/2


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale ordinario di Pordenone (Italien) den 14. januar 2021 — PH mod Regione Autonoma Friuli Venezia Giulia

(Sag C-24/21)

(2021/C 391/03)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale ordinario di Pordenone

Parter i hovedsagen

Sagsøger: PH

Sagsøgt: Regione Autonoma Friuli Venezia Giulia

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er forbuddet i artikel 2.1 i Friuli Venezia Giulias regionallov nr. 5/2011, hvormed der er blevet indført sameksistensforanstaltninger, som indebærer forbud mod dyrkelse af MON 810-majs i regionen Friuli Venezia Giulia, foreneligt eller i strid med hele opbygningen af direktiv 2001/18 (1), også i lyset af forordning 1829/2003 (2) og oplysningerne i henstilling 2010/C 200/01 (3)?

2)

Udgør ovennævnte forbud også en foranstaltning med tilsvarende virkning, der således er i strid med artikel 34 TEUF, 35 TEUF og 36 TEUF?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12.3.2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF — Erklæring fra Kommissionen (EFT 2001, L 106, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22.9.2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT 2003, L 268, s. 1).

(3)  Kommissionens henstilling af 13.7.2010 om retningslinjer for udvikling af nationale sameksistensforanstaltninger til at forhindre utilsigtet forekomst af gmo’er i konventionelle og økologiske afgrøder (EUT 2010, C 200, s. 1).