–

Funke sp. z o.o. ved Rechtsanwälte K. Pateter og C.M. Schwaiger,

–

den østrigske regering ved A. Posch, J. Schmoll, H. Perz, V. Reichmann og F. Werni, som befuldmægtigede,

–

Europa-Kommissionen ved G. Goddin, B.-R. Killmann og F. Thiran, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 12 i og bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (EFT 2002, L 11, s. 4), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 (EUT 2008, L 218, s. 30) (herefter »direktiv 2001/95«), af artikel 20 og 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008, om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT 2008, L 218, s. 30) og af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/417 af 8. november 2018 om retningslinjer for forvaltningen af EU-systemet for hurtig udveksling af oplysninger (RAPEX), jf. artikel 12 i direktiv 2001/95/EF om produktsikkerhed i almindelighed, og det tilknyttede notifikationssystem (EUT 2019, L 73, s. 121).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Funke sp. Z o.o. og Landespolizeidirektion Wien (politidirektionen i delstaten Wien, Østrig), (herefter »LPD«) vedrørende meddelelser indgivet af sidstnævnte via EU-systemet for hurtig udveksling af oplysninger (herefter »RAPEX«) for så vidt angår visse pyrotekniske produkter, som dette selskab har importeret.

3

Artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU af 12. juni 2013 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på markedet (EUT 2013, L 178, s. 27) med overskriften »Genstand« har følgende ordlyd:

»1.   I dette direktiv fastsættes bestemmelser, der har til formål at opnå fri bevægelighed for pyrotekniske artikler på det indre marked og sikre et højt niveau af sundhedsbeskyttelse, offentlig sikkerhed samt forbrugerbeskyttelse under hensyntagen til de relevante miljøbeskyttelsesaspekter.

2.   I dette direktiv fastsættes de væsentlige sikkerhedskrav, som pyrotekniske artikler skal opfylde med henblik på tilgængeliggørelse på markedet. Disse krav er fastsat i bilag I.«

4

Dette direktivs artikel 3 med overskriften »Definitioner« bestemmer i nr. 12):

»I dette direktiv forstås ved:

[…]

5

Nævnte direktivs artikel 38 med overskriften »EU-markedsovervågning og kontrol af pyrotekniske artikler, der indføres på EU-markedet« bestemmer i stk. 1 og 2:

»1.   Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at pyrotekniske artikler kun kan bringes i omsætning, hvis de ved korrekt opbevaring og anvendelse i overensstemmelse med deres formål ikke frembyder nogen risiko for personers sundhed og sikkerhed.

2.   Artikel 15, stk. 3, og artikel 16-29 i [forordning nr. 765/2008] finder anvendelse på pyrotekniske artikler.«

6

Samme direktivs artikel 39 med overskriften »Procedure i tilfælde af pyrotekniske artikler, der udgør en risiko på nationalt plan« bestemmer:

»1.   Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en af medlemsstaterne har tilstrækkelig grund til at antage, at en pyroteknisk artikel udgør en risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed eller for andre samfundsinteresser, der er omfattet af dette direktiv, skal de foretage en evaluering af den pågældende pyrotekniske artikel omfattende alle de relevante krav, der er fastlagt i dette direktiv. De berørte erhvervsdrivende skal med henblik herpå samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne på enhver nødvendig måde.

Hvis markedsovervågningsmyndighederne i forbindelse med den i første afsnit omhandlede evaluering konstaterer, at en pyroteknisk artikel ikke opfylder kravene i dette direktiv, skal de straks anmode den pågældende erhvervsdrivende om at træffe alle fornødne foranstaltninger for at bringe den pyrotekniske artikel i overensstemmelse med disse krav eller for at trække den tilbage fra markedet eller kalde den tilbage inden for en rimelig tidsfrist, som de fastsætter i forhold til risikoens art.

Markedsovervågningsmyndighederne skal underrette det relevante bemyndigede organ herom.

Artikel 21 i [forordning nr. 765/2008] finder anvendelse på de i dette stykkes andet afsnit omhandlede foranstaltninger.

2.   Hvis markedsovervågningsmyndighederne konstaterer, at den manglende overensstemmelse med kravene ikke er begrænset til medlemsstatens område, skal de underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af evalueringen og om de foranstaltninger, de har pålagt den erhvervsdrivende at træffe.

3.   Den erhvervsdrivende skal sikre, at der træffes alle de fornødne foranstaltninger over for alle de pågældende pyrotekniske artikler, som han har gjort tilgængelige på EU-markedet.

4.   Hvis den pågældende erhvervsdrivende inden for den frist, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, ikke træffer de fornødne foranstaltninger, skal markedsovervågningsmyndighederne træffe de nødvendige foreløbige foranstaltninger for at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af den pyrotekniske artikel på det nationale marked eller for at trække den tilbage fra markedet eller kalde den tilbage.

Markedsovervågningsmyndighederne underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om sådanne foranstaltninger.

5.   De i stk. 4, andet afsnit, omhandlede oplysninger skal indeholde alle tilgængelige oplysninger, særlig hvad angår de nødvendige data til identifikation af den pyrotekniske artikel, der ikke opfylder kravene, dens oprindelse, arten af den påståede manglende opfyldelse af kravene og af den pågældende risiko, arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger samt de synspunkter, som den relevante erhvervsdrivende har fremsat. […]

6.   De øvrige medlemsstater ud over den medlemsstat, der har indledt proceduren i denne artikel, skal straks underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de trufne foranstaltninger og om yderligere oplysninger, som de måtte råde over, om den pågældende pyrotekniske artikels manglende overensstemmelse med kravene og om deres indsigelser, hvis de ikke er indforstået med den trufne nationale foranstaltning.

7.   Hvis der ikke inden for tre måneder efter modtagelsen af de i stk. 4, andet afsnit, omhandlede oplysninger er blevet gjort indsigelse af en medlemsstat eller Kommissionen mod en foreløbig foranstaltning truffet af en medlemsstat, anses foranstaltningen for at være berettiget.

8.   Medlemsstaterne skal sikre, at der straks træffes de fornødne restriktive foranstaltninger, såsom tilbagetrækning fra markedet, med hensyn til den pågældende pyrotekniske artikel.«

7

30. betragtning til forordning nr. 765/2008 har følgende ordlyd:

»Tilfælde, hvor et produkt udgør en alvorlig risiko, kræver en hurtig indsats, som kan føre til, at produktet trækkes tilbage fra markedet eller tilbagekaldes, eller at det forbydes, at produktet gøres tilgængeligt på markedet. I sådanne situationer er det nødvendigt, at der findes et system for hurtig udveksling af informationer mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Det system, der er omhandlet i artikel 12 i direktiv 2001/95/EF, har vist sig at være effektivt på forbrugsproduktområdet. For at undgå unødigt ressourcespild bør dette system også finde anvendelse i forbindelse med denne forordning. Endvidere kræver et ensartet markedsovervågningssystem i hele Fællesskabet omfattende udvekslinger af informationer om nationale aktiviteter i denne sammenhæng ud over dette system.«

8

Artikel 2 i forordning nr. 765/2008 med overskriften »Definitioner« bestemmer i nr. 7):

»I denne forordning forstås ved:

[…]

9

Denne forordnings artikel 20 med overskriften »Produkter, der udgør en alvorlig risiko« bestemmer i stk. 1:

»Den enkelte medlemsstat sikrer, at produkter, der udgør en alvorlig risiko, hvor en hurtig indsats er påkrævet, herunder produkter, der udgør en alvorlig risiko, hvis virkninger ikke viser sig umiddelbart, kaldes tilbage eller trækkes tilbage, eller at der udstedes forbud mod, at de er tilgængelige på dens marked, og informerer straks Kommissionen i overensstemmelse med artikel 22.«

10

Nævnte forordnings artikel 21 med overskriften »Restriktive foranstaltninger« foreskriver i stk. 1 og 2:

»1.   Medlemsstaterne sikrer, at enhver foranstaltning, der træffes i henhold til de relevante bestemmelser i Fællesskabets harmoniseringslovgivning med det formål at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af et produkt på markedet eller trække det tilbage fra markedet eller tilbagekalde det, er proportional og indeholder en nøjagtig redegørelse for det grundlag, foranstaltningen er truffet på.

2.   Sådanne foranstaltninger meddeles straks den relevante erhvervsdrivende, der samtidig oplyses om klagemuligheder og klagefrister i henhold til gældende ret i den pågældende medlemsstat.«

11

Samme forordnings artikel 22 med overskriften »Udveksling af oplysninger – fællesskabssystemet for hurtig udveksling af oplysninger« bestemmer i stk. 1, 3 og 4:

»1.   Hvis en medlemsstat, som træffer eller har til hensigt at træffe foranstaltninger i henhold til artikel 20, finder, at de årsager, der nødvendiggør foranstaltningerne, eller virkningerne af foranstaltningerne rækker ud over dens eget område, skal medlemsstaten straks underrette Kommissionen, jf. nærværende artikels stk. 4, om disse foranstaltninger. Den skal desuden straks underrette Kommissionen om ændring eller tilbagetrækning af sådanne foranstaltninger.

[…]

3.   Oplysningerne i henhold til stk. 1 og 2 skal indeholde alle foreliggende detailoplysninger, navnlig sådanne, som er nødvendige for at identificere produktet, dets oprindelse og forsyningskæde, den bestående risiko og arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger eller af eventuelle frivillige foranstaltninger truffet af erhvervsdrivende.

4.   Med henblik på opfyldelse af kravene i stk. 1, 2 og 3 finder fællesskabssystemet for hurtig udveksling af oplysninger anvendelse, jf. artikel 12 i direktiv 2001/95/EF. Artikel 12, stk. 2, 3 og 4, i nævnte direktiv finder tilsvarende anvendelse.«

12

27. betragtning til direktiv 2001/95 har følgende ordlyd:

»Effektiv kontrol med produktsikkerheden kræver, at der på nationalt plan og fællesskabsplan etableres et system for hurtig udveksling af oplysninger i situationer, hvor der består en alvorlig risiko, der kræver hurtig indgriben for så vidt angår et produkts sikkerhed. […]«

13

Artikel 12, stk. 2 og 3, i direktiv 2001/95 bestemmer:

»2.   Ved modtagelsen af disse meddelelser kontrollerer Kommissionen, om de er i overensstemmelse med denne artikel og med de krav, der gælder for RAPEX, og sender dem til de øvrige medlemsstater, der ligeledes straks underretter Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de træffer.

3.   De nærmere regler for RAPEX er anført i bilag II. De tilpasses af Kommissionen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 15, stk. 5.

[…]«

14

Bilag II til dette direktiv med overskriften »Regler for anvendelse af RAPEX og retningslinjerne for underretning« har følgende ordlyd:

»1. RAPEX omfatter produkter som defineret i direktivets artikel 2, litra a), der udgør en alvorlig sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko for forbrugerne.

[…]

2. RAPEX skal først og fremmest sikre hurtig udveksling af oplysninger i tilfælde af en alvorlig risiko. De under punkt 8 omhandlede retningslinjer fastsætter de specifikke kriterier for, hvorledes alvorlige risici fastslås.

5. Kommissionen kontrollerer hurtigst muligt, at de oplysninger, den har modtaget via RAPEX, er i overensstemmelse med direktivets bestemmelser, og kan, når den finder det nødvendigt, selv iværksætte en undersøgelse for at vurdere produktsikkerheden. I tilfælde af en sådan undersøgelse skal medlemsstaterne i videst muligt omfang give Kommissionen de oplysninger, den anmoder om.

[…]

7. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om eventuelle ændringer eller om ophævelse af den eller de pågældende foranstaltninger eller forholdsregler.

8. Efter proceduren i direktivets artikel 15, stk. 3, udarbejder og ajourfører Kommissionen regelmæssigt retningslinjer for Kommissionens og medlemsstaternes forvaltning af RAPEX.

[…]

10. Den medlemsstat, der foretager meddelelsen, er ansvarlig for de meddelte oplysninger.

[…]«

15

11.-13. betragtning til gennemførelsesafgørelse 2019/417 har følgende ordlyd:

16

Gennemførelsesafgørelsens artikel 1 bestemmer:

»Retningslinjerne for forvaltningen af [RAPEX], jf. artikel 12 i [direktiv 2001/95], og det tilknyttede notifikationssystem findes i bilaget til nærværende afgørelse.«

17

Bilaget til den nævnte gennemførelsesafgørelse med overskriften »Retningslinjerne for forvaltningen af [RAPEX], jf. artikel 12 i [direktiv 2001/95], og det tilknyttede notifikationssystem« (herefter »RAPEX-retningslinjerne«) regulerer i del I anvendelsesområdet og målgruppen for disse retningslinjer.

18

Punkt 2 i nævnte del I i disse retningslinjer med overskriften »Målgruppe for retningslinjerne« bestemmer:

»Retningslinjerne er rettet til alle myndigheder i medlemsstaterne, der arbejder med forbrugerproduktsikkerhed og deltager i RAPEX-netværket, herunder markedsovervågningsmyndigheder med ansvar for overvågning af produkters overholdelse af sikkerhedskrav og myndigheder med ansvar for kontrollen ved de ydre grænser.«

19

Følgende fremgår af RAPEX-retningslinjernes punkt 4 i del I med overskriften »Foranstaltninger«:

»4.1. Type foranstaltninger

Præventive og restriktive foranstaltninger vedrørende produkter, der udgør en risiko, kan træffes enten på initiativ af den erhvervsdrivende, der har markedsført og/eller distribueret produktet (»frivillige foranstaltninger«), eller efter påbud herom fra en myndighed i en medlemsstat med beføjelser til at overvåge, at produkter opfylder de relevante sikkerhedskrav (»obligatoriske foranstaltninger«).

[…]«

20

RAPEX-retningslinjernes punkt 1 i del II med overskriften »Indledning« har følgende ordlyd:

»1.1. Målene med RAPEX

[…]

RAPEX spiller en vigtig rolle på produktsikkerhedsområdet. Systemet supplerer andre foranstaltninger, der træffes i nationalt regi og på [Unions]plan for at sikre et højt produktsikkerhedsniveau i Unionen.

RAPEX-oplysningerne bidrager til at:

[…]«

21

RAPEX-retningslinjernes punkt 3 i del II med overskriften »Meddelelser« foreskriver:

»[…]

3.2. Meddelelsers indhold

3.2.1. Oplysninger, der skal fremlægges

Meddelelser, der sendes til Kommissionen via RAPEX-applikationen, indeholder følgende typer oplysninger:

[…]

3.2.2. Fuldstændige oplysninger

Meddelelser bør være så udtømmende som muligt. De elementer, der skal angives i meddelelsen, er anført i tillæg 1 til disse retningslinjer og findes i RAPEX-applikationen. Alle rubrikker i meddelelsesskabelonen udfyldes med de nødvendige oplysninger. Foreligger de nødvendige oplysninger ikke på tidspunktet for indgivelse af en meddelelse, angives og forklares dette tydeligt i formularen af den meddelende medlemsstat. Så snart de manglende oplysninger foreligger, ajourfører den meddelende medlemsstat den pågældende meddelelse. Den ajourførte meddelelse gennemgås af Kommissionen, inden den valideres og videreformidles i systemet.

RAPEX-kontaktpunkterne instruerer alle nationale myndigheder, der deltager i RAPEX-netværket, i, hvilke oplysninger meddelelsen skal indeholde for at være behørigt udfyldt. Dette er med til at sikre, at de oplysninger, som de pågældende myndigheder giver RAPEX-kontaktpunktet, er korrekte og fuldstændige (se del II, kapitel 5.1).

Hvis nogle af de oplysninger, der kræves ifølge disse retningslinjer, endnu ikke er tilgængelige, bør medlemsstaterne alligevel overholde de fastsatte tidsfrister og ikke udsætte indsendelsen af en RAPEX-meddelelse vedrørende et produkt, der udgør en meget alvorlig eller livstruende risiko for forbrugernes eller andre slutbrugeres sundhed og sikkerhed, og/eller hvis en RAPEX-meddelelse kræver hasteforanstaltninger fra medlemsstaternes side.

[…]

3.2.3. Ajourføring af oplysninger

Den meddelende medlemsstat underretter (hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for de frister, der er angivet i tillæg 4 til disse retningslinjer) Kommissionen om nye situationer eller forhold, der gør det nødvendigt at ændre en meddelelse, som er formidlet via RAPEX-applikationen. Medlemsstaterne underretter især Kommissionen om eventuelle ændringer (f.eks. som følge af en retsafgørelse under en klageprocedure) i status for de meddelte foranstaltninger eller i risikovurderingen eller nye afgørelser vedrørende fortrolig behandling.

Kommissionen gennemgår oplysningerne fra den meddelende medlemsstat og ajourfører de pågældende oplysninger i RAPEX-applikationen og på RAPEX-hjemmesiden, i det omfang det er nødvendigt.

3.2.4. Ansvaret for de formidlede oplysninger

Den medlemsstat, der foretager meddelelsen, er ansvarlig for de meddelte oplysninger.

Den meddelende medlemsstat og den ansvarlige nationale myndighed sørger for, at alle oplysninger, der meddeles via RAPEX-applikationen, er nøjagtige, så det pågældende produkt ikke på nogen måde kan forveksles med lignende produkter af samme kategori eller type på EU-markedet.

Den myndighed eller de myndigheder, der er involveret i notifikationsproceduren (f.eks. i kraft af at den/de foretager risikovurderingen af det indberettede produkt eller tilvejebringer oplysninger om distributionskanalerne), har ansvaret for de oplysninger, der meddeles via RAPEX-applikationen. RAPEX-kontaktpunktet kontrollerer og validerer alle meddelelser, som den modtager fra de ansvarlige myndigheder, inden den sender meddelelserne videre til Kommissionen (se også del II, kapitel 5.1).

Kommissionens aktiviteter, herunder gennemgang af meddelelserne samt validering og videreformidling af dem via RAPEX-applikationen og offentliggørelse af dem på RAPEX-webstedet, indebærer ikke, at Kommissionen påtager sig noget ansvar for de formidlede oplysninger, idet dette fortsat ligger hos den meddelende medlemsstat.

3.3. Aktører og roller i notifikationsprocessen

De parter, der er involveret i notifikationsprocessen, og deres ansvar er beskrevet i det følgende.

3.3.1. Erhvervsdrivende

Erhvervsdrivende er ikke direkte involveret i indsendelsen af meddelelser i RAPEX-applikationen.

Hvis et produkt udgør en risiko, skal erhvervsdrivende imidlertid omgående underrette de kompetente myndigheder i alle medlemsstater, hvor produktet er stillet til rådighed. Bilag I til [direktiv 2001/95] indeholder betingelserne for og nærmere oplysninger om sådanne underretninger.

[…]

3.3.2. Medlemsstaternes myndigheder

Medlemsstaternes myndigheder underretter Kommissionen via RAPEX-applikationen om både obligatoriske og frivillige foranstaltninger, der er truffet vedrørende produkter, som udgør en risiko, på deres område.

[…]

3.4. Arbejdsgang

3.4.1. Oprettelse af en meddelelse

3.4.1.1. Af en national myndighed

Afhængigt af de nationale rammer kan forskellige nationale myndigheder, der deltager i RAPEX-processen (lokale/regionale markedsovervågningsmyndigheder, myndigheder med ansvar for kontrollen ved de ydre grænser osv.), have mulighed for at oprette en meddelelse.

3.4.1.2. Af Kommissionen

I nogle tilfælde kan Kommissionen oprette en meddelelse som forklaret i afsnit 3.3.4.

3.4.2. Indgivelse af meddelelser til Kommissionen

RAPEX-kontaktpunktet har ansvaret for at indsende alle meddelelser til Kommissionen til validering. (Se del II, kapitel 5.1.)

3.4.3. Kommissionens gennemgang af meddelelser

Kommissionen gennemgår alle meddelelser, som den modtager via RAPEX-applikationen, inden den sender dem videre til medlemsstaterne, for at sikre, at de er korrekte og fuldstændige.

[…]

3.4.3.5. Undersøgelsen

Kommissionen kan om nødvendigt gennemføre en undersøgelse til vurdering af sikkerheden ved et produkt. En sådan undersøgelse kan især være relevant i situationer, hvor der er alvorlige tvivl vedrørende risiciene ved et produkt, der er indgivet en meddelelse om via RAPEX-applikationen. Sådanne tvivlsspørgsmål kan enten opstå i forbindelse med Kommissionens behandling af en meddelelse eller blive påpeget over for Kommissionen af en medlemsstat (f.eks. ved en opfølgningsmeddelelse) eller af en tredjepart (f.eks. en producent).

[…]

3.4.4. Validering og formidling af meddelelser

Kommissionen validerer og formidler via RAPEX-applikationen og inden for de frister, der er angivet i tillæg 5 til disse retningslinjer, alle meddelelser, der på grundlag af undersøgelsen vurderes at være korrekte og fuldstændige.

[…]

3.4.5. Offentliggørelse af meddelelser

3.4.5.1. Videregivelse af oplysninger generelt

Offentligheden har ret til at blive holdt informeret om produkter, der udgør en risiko. For at opfylde denne forpligtelse offentliggør Kommissionen oversigter over nye meddelelser på RAPEX-webstedet.

Af hensyn til ekstern kommunikation vil RAPEX-webstedet fremover hedde »Safety Gate«.

Medlemsstaterne informerer ligeledes – på deres respektive sprog – borgerne om produkter, der udgør en alvorlig risiko for forbrugerne, og om foranstaltninger, der er truffet for at eliminere en sådan risiko. Disse oplysninger kan udbredes via internettet, som publikationer, ved hjælp af de elektroniske medier osv.

De oplysninger, offentligheden har adgang til, er et resumé af en meddelelse, som bl.a. indeholder de elementer, der gør det muligt at identificere produktet, og oplysninger om de pågældende risici og foranstaltninger, der er truffet for at forhindre eller begrænse disse risici. Kommissionen og medlemsstaterne kan beslutte at offentliggøre andre elementer af meddelelserne, hvis disse oplysninger på grund af deres art ikke er fortrolige (forretningshemmeligheder) og ikke skal beskyttes.

[…]

3.4.6. Opfølgning på meddelelser

[…]

3.4.6.2. Formål med opfølgningen

Når en medlemsstat modtager en meddelelse, gennemgår den de oplysninger, der er indeholdt i meddelelsen, og træffer de nødvendige foranstaltninger for at:

3.4.6.3. Opfølgningsmetoder

For at sikre en effektiv opfølgning bør de nationale myndigheder basere deres indsats på bedste praksis, således at opfølgningen omfatter:

[…]

3.4.7. Tilbagetrækning/sletning af meddelelser

3.4.7.1. Permanent sletning af en meddelelse i RAPEX-applikationen

Meddelelser, der formidles via RAPEX-applikationen, gemmes i systemet i ubegrænset tid. Kommissionen kan dog i de situationer, der er beskrevet i dette afsnit, permanent slette en meddelelse i RAPEX-applikationen.

3.4.7.1.1. Situationer, hvor en indsendt eller valideret meddelelse kan trækkes tilbage

[…]

3.4.7.1.2. Anmodning om permanent eller midlertidig tilbagetrækning fra medlemsstater

Kommissionen kan kun slette meddelelser i RAPEX-applikationen efter anmodning herom fra den meddelende medlemsstat, idet sidstnævnte påtager sig det fulde ansvar for de oplysninger, der formidles gennem systemet. Alle medlemsstater opfordres dog til at underrette Kommissionen om alle forhold, der vil kunne begrunde en sådan fjernelse.

[…]

3.4.7.2. Midlertidig fjernelse af en meddelelse fra RAPEX-webstedet

3.4.7.2.1. Situationer, hvori meddelelser kan fjernes midlertidigt

Hvor det er berettiget, kan Kommissionen midlertidigt fjerne en meddelelse fra RAPEX-webstedet, især hvis den meddelende medlemsstat har mistanke om, at en risikovurdering i en indgivet meddelelse ikke er gennemført på korrekt vis, og at det indberettede produkt derfor muligvis ikke udgør en risiko. En meddelelse kan midlertidigt fjernes fra RAPEX-webstedet, indtil risikovurderingen af det indberettede produkt er blevet afklaret.

3.4.7.2.2. Anmodning om midlertidig fjernelse fra medlemsstater

Kommissionen kan midlertidigt fjerne meddelelser fra RAPEX-applikationen efter anmodning herom fra den meddelende medlemsstat, idet sidstnævnte påtager sig det fulde ansvar for de oplysninger, der formidles gennem applikationen. Alle medlemsstater opfordres dog til at underrette Kommissionen om alle forhold, der vil kunne begrunde en sådan fjernelse.

[…]«

22

Bundesgesetz, mit dem polizeiliche Bestimmungen betreffend pyrotechnische Gegenstände und Sätze sowie das Böllerschießen erlassen werden (Pyrotechnikgesetz 2010 – PyroTG 2010) (forbundslov, hvorved der fastsættes politivedtægter vedrørende pyrotekniske artikler og sprængsatser samt affyring af kanonslag, lov om pyroteknik af 2010 – PyroTG 2010) (BGBl. I, 131/2009), i den affattelse, der var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen (BGBl. I, 32/2018) (herefter »PyroTG«), bestemmer følgende i § 27 med overskriften »Markedsovervågning«:

»1.   Den kompetente myndighed er ansvarlig for markedsovervågningen med henblik på at kontrollere, at kun pyrotekniske artikler og sprængsatser af pyrotekniske artikler, der opfylder kravene i denne forbundslov, bringes i omsætning og gøres tilgængelige. Den har beføjelse til at foretage de nødvendige undersøgelser og aktioner i de erhvervsdrivendes forretningslokaler, såsom bl.a. at skaffe sig adgang til produktionssteder, lagre og andre forretningslokaler, gratis at udtage stikprøver og at få adgang til de relevante forretningspapirer.

[…]«

23

PyroTG’s § 27a med overskriften »Overvågningsforanstaltninger« bestemmer:

»1.   Den kompetente myndigheds overvågningsforanstaltninger i henhold til § 27 består af følgende påbud:

[…]

3) påbud om tilbagekaldelse

2.   De i stk. 1, nr. 2 og 3, omhandlede overvågningsforanstaltninger kan træffes af enhver kompetent myndighed på det område, hvor pyrotekniske artikler eller sprængsatser af pyrotekniske artikler, der skal gøres til genstand for en sådan foranstaltning, bringes i omsætning eller gøres til genstand for en sådan foranstaltning, med virkning for den erhvervsdrivendes aktivitet på hele Forbundsrepublikkens område.«

24

Bundesgesetz zum Schutz vor gefährlichen Produkten (Produktsicherheitsgesetz 2004 – PSG 2004) (forbundslov om beskyttelse mod farlige produkter, lov om produktsikkerhed 2004 – PSG 2004) (BGBl. I, 16/2005), i den affattelse, der var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen (BGBl. I, 32/2018), foreskriver i § 10 med overskriften »Bemyndigelse til international udveksling af oplysninger«:

»1.   Forbundsministeren for social sikring, generationsspørgsmål og forbrugerbeskyttelse giver inden for de fastsatte frister de myndigheder, der er omhandlet i internationale traktater, oplysninger om farlige produkter samt om de foranstaltninger, der er omhandlet i §§ 11, 15 og 16. Dette gælder især meddelelsesprocedurerne i henhold til artikel 11 og 12 i [direktiv 2001/95] samt artikel 22 og 23 i [forordning nr. 765/2008].

[…]«

25

Allgemeines Verwaltungsverfahrensgesetz 1991 (almindelig lov om forvaltningssager 1991 (BGBl. I, 51/1991), i den affattelse, der var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen (BGBl. I 58/2018) (herefter »AVG«), bestemmer i § 8 med overskriften »Berørte parter, parter«:

»Personer, som gør brug af forvaltningsmyndighedens aktiviteter, eller som berøres heraf, anses for berørte, og såfremt deres interesse i disse aktiviteter beror på et retskrav eller en retlig interesse, anses de for parter.«

26

AVG’s § 17 med overskriften »Aktindsigt« bestemmer i stk. 1:

»Medmindre andet fremgår af de administrative bestemmelser, kan parterne gøre sig bekendt med sagsakterne hos den administrative myndighed og kan på stedet selv kopiere hele eller en del af sagen eller anmode om, at der for egen regning foretages en hel eller delvis genpart heraf. Hvis den administrative myndighed, der er ansvarlig for sagen, forvalter sagen elektronisk, kan der efter anmodning gives parten aktindsigt i en hvilken som helst form, der er teknisk mulig.«

27

I forbindelse med en markedsovervågningsforanstaltning, som LPD i henhold til PyroTG’s § 27, stk. 1, gennemførte hos en distributør af pyrotekniske artikler, blev det konstateret, at håndteringen af visse pyrotekniske artikler, der var på lager hos denne distributør, indebar risici for brugerne. LPD traf efterfølgende over for nævnte distributør en afgørelse om forbud mod salg af de pågældende pyrotekniske produkter og pålagde distributøren at tilbagekalde dem i overensstemmelse med PyroTG’s § 27a, stk. 1, nr. 3. Desuden sendte LPD via det nationale RAPEX-kontaktpunkt tre meddelelser om disse produkter til Europa-Kommissionen (herefter »de omhandlede meddelelser«).

28

Sagsøgeren i hovedsagen, Funke, der er et selskab med hjemsted i Polen, importerer de produkter, der er omfattet af de omhandlede meddelelser.

29

Som svar på en anmodning om oplysninger fra Funke gjorde LPD Funke bekendt med de skridt, der blev taget over for en distributør for så vidt angår de omhandlede pyrotekniske produkter.

30

Ved skrivelse af 30. april 2020 fremsendte Funke en anmodning til LPD om, at de pågældende meddelelser blev suppleret med en tilføjelse af batchnumrene på de omhandlede produkter samt en begæring om aktindsigt i henhold til AVG’s § 17 i dokumenterne vedrørende proceduren for meddelelse til Kommissionen inden for rammerne af RAPEX og navnlig i vurderingen af disse produkters risikoniveau.

31

Ved afgørelse af 29. juni 2020 afslog LPD Funkes begæring om aktindsigt og forkastede selskabets anmodning om, at de pågældende anmeldelser blev suppleret, som ugrundet.

32

Verwaltungsgericht Wien (den regionale forvaltningsdomstol i Wien, Østrig) gav ikke Funke medhold i det søgsmål, som selskabet havde anlagt til prøvelse af denne afgørelse. Denne ret fastslog, at en meddelelse til Kommissionen via RAPEX henhører under kategorien af materielle retsakter og således adskiller sig fra en forvaltningsakt (afgørelse). Denne ret fandt ligeledes, at den retsbeskyttelse, der kræves i 37. betragtning til direktiv 2001/95, principielt er sikret i kraft af muligheden for ved forvaltningsdomstolene at anfægte de forvaltningsakter, der ligger til grund for meddelelsesproceduren via RAPEX.

33

Den nævnte ret fandt endvidere i det væsentlige, at hverken østrigsk ret eller RAPEX-retningslinjerne gør det muligt at udlede, at en erhvervsdrivende såsom Funke har ret til at indgive en anmodning om, at en meddelelse via RAPEX suppleres, eller har ret til aktindsigt i dokumenter vedrørende denne procedure, således at de begæringer, som Funke indgav til LPD, savnede retligt grundlag og følgelig skulle afvises.

34

Funke iværksatte appel til prøvelse af denne dom ved Verfassungsgerichtshof (forfatningsdomstol, Østrig), som forkastede appellen og hjemviste sagen til Verwaltungsgerichtshof (forvaltningsdomstol, Østrig).

35

Funke har efterfølgende iværksat revisionsanke ved den forelæggende ret til prøvelse af dommen afsagt af Verwaltungsgericht Wien (den regionale forvaltningsdomstol i Wien). Ifølge den forelæggende ret er det med henblik på behandlingen af denne appel afgørende, om de EU-retlige bestemmelser i mangel af bestemmelser i østrigsk ret direkte giver Funke ret til at supplere de pågældende meddelelser. En sådan ret afhænger ligeledes af Funkes ret til aktindsigt i de dokumenter, som Funke har anmodet om.

36

På denne baggrund har Verwaltungsgerichtshof (forvaltningsdomstol) besluttet at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal

Eller

(Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende)

37

Med det første til det tredje spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 20 og 22 i forordning nr. 765/2008, artikel 12 i og bilag II til direktiv 2001/95 samt RAPEX-retningslinjerne (herefter »de regler, der finder anvendelse på RAPEX«) skal fortolkes således, at bestemmelserne giver en erhvervsdrivende, hvis interesser vil kunne lide skade som følge af en meddelelse, som en medlemsstat i henhold til denne forordnings artikel 22 foretager til Kommissionen, såsom en importør af produkter, der er omfattet af denne meddelelse, ret til at anmode om, at den nævnte anmeldelse suppleres, og i bekræftende fald, om undersøgelsen af denne ansøgning henhører under den meddelende medlemsstats eller Kommissionens kompetence.

38

Indledningsvis bemærkes, at tilgængeliggørelsen af pyrotekniske artikler på markedet i henhold til direktiv 2013/29 har været genstand for en særlig harmonisering på EU-plan. Mere konkret præciserer direktivets artikel 39 den procedure, der finder anvendelse på produkter, der udgør en risiko på nationalt plan. I henhold til nævnte direktivs artikel 38, stk. 2, finder artikel 15, stk. 3, og artikel 16-29 i forordning nr. 765/2008 desuden ligeledes anvendelse på pyrotekniske artikler.

39

I henhold til artikel 20 i forordning nr. 765/2008 skal medlemsstaterne sikre, at produkter, der udgør en alvorlig risiko, hvor en hurtig indsats er påkrævet, kaldes tilbage eller trækkes tilbage, eller at der udstedes forbud mod, at de er tilgængelige på deres marked. Det følger af denne forordnings artikel 21, stk. 2, at sådanne foranstaltninger kan påklages i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning.

40

I henhold til artikel 22 i forordning nr. 765/2008 skal en medlemsstat, som træffer eller har til hensigt at træffe foranstaltninger i henhold til artikel 20, hvis den finder, at de årsager, der nødvendiggør foranstaltningerne, eller virkningerne af foranstaltningerne rækker ud over dens eget område, straks underrette Kommissionen om disse foranstaltninger via RAPEX.

41

I henhold til artikel 22, stk. 4, i forordning nr. 765/2008 finder artikel 12, stk. 2-4, i direktiv 2001/95 tilsvarende anvendelse på meddelelser til Kommissionen via RAPEX i henhold til denne forordnings artikel 22.

42

Hvad angår RAPEX, skal det præciseres, at systemets funktionsmåde, således som det fremgår af artikel 12, stk. 3, i direktiv 2001/95, er omfattet af de nærmere regler i bilag II til dette direktiv. I henhold til punkt 8 i bilag II til dette direktiv udarbejder og ajourfører Kommissionen regelmæssigt retningslinjer for Kommissionens og medlemsstaternes forvaltning af RAPEX. Disse RAPEX-retningslinjer findes i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2019/417.

43

Som anført i bilag II til direktiv 2001/95, og navnlig i punkt 2 i dette bilag, er RAPEX et system, der først og fremmest skal sikre hurtig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen i tilfælde af en alvorlig risiko.

44

Det fremgår af 27. betragtning til direktiv 2001/95, af 30. betragtning til forordning nr. 765/2008 og af RAPEX-retningslinjernes del II, punkt 1.1, at RAPEX spiller en vigtig rolle på produktsikkerhedsområdet og supplerer andre foranstaltninger, der træffes i nationalt regi og på EU-plan for at sikre et højt produktsikkerhedsniveau i EU.

45

Det fremgår desuden af 11.-13. betragtning til gennemførelsesafgørelse 2019/417 og af RAPEX-retningslinjernes del II, punkt 1.1, at RAPEX-oplysningerne bl.a. bidrager til dels at forhindre og begrænse udbuddet af nonfoodprodukter, der udgør en alvorlig risiko for sundheden og sikkerheden samt, hvor det er relevant, for andre relevante samfundsinteresser, dels at sikre en ensartet håndhævelse af EU’s produktsikkerhedskrav og derigennem et velfungerende indre marked.

46

Hvad angår en meddelelse i henhold til artikel 22 i forordning nr. 765/2008 omfatter RAPEX, således som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 29 i forslaget til afgørelse, tre faser. For det første – når betingelserne i artikel 22 i forordning nr. 765/2008 er opfyldt, og navnlig når de kompetente myndigheder i en medlemsstat har vedtaget restriktive foranstaltninger som omhandlet i denne forordnings artikel 20, underretter de nævnte myndigheder Kommissionen om disse foranstaltninger via det nationale RAPEX-kontaktpunkt (notifikationsfasen). For det andet kontrollerer Kommissionen denne meddelelse og videresender den til medlemsstaterne ved i øvrigt at offentliggøre et resumé heraf på RAPEX-webstedet (validerings- og distributionsfasen). For det tredje undersøger medlemsstaterne, når de har modtaget en RAPEX-meddelelse, de meddelte oplysninger og træffer passende foranstaltninger, som de tillige underretter Kommissionen om (opfølgningsfasen).

47

Det fremgår af de regler, der finder anvendelse på RAPEX, og navnlig af RAPEX-retningslinjerne, som i henhold til punkt 2 i del I er rettet til medlemsstaternes kompetente myndigheder, at den meddelende medlemsstat spiller en central rolle i forbindelse med denne procedure, både på det processuelle og det materielle plan.

48

Ud over udarbejdelsen af en meddelelse i medfør af artikel 22 i forordning nr. 765/2008 og indsendelsen heraf til Kommissionen (jf. bl.a. RAPEX-retningslinjernes del II, punkt 3.3.1, 3.4.1.1 og 3.4.2) skal denne medlemsstat underrette Kommissionen om nye situationer eller forhold, der gør det nødvendigt at ændre en meddelelse, som er formidlet inden for rammerne af RAPEX (RAPEX-retningslinjernes del II, punkt 3.2.3). Desuden kan Kommissionen kun slette meddelelser i RAPEX-applikationen efter anmodning herom fra den meddelende medlemsstat (RAPEX-retningslinjernes del II, punkt 3.4.7.1.2). Det samme gælder midlertidig fjernelse af de oplysninger, der blev formidlet på RAPEX-webstedet (RAPEX-retningslinjernes del II, punkt 3.4.7.2.2).

49

For det andet skal den meddelende medlemsstat i forbindelse med meddelelsen til Kommissionen via RAPEX fremlægge alle tilgængelige oplysninger, herunder navnlig oplysninger, der gør det muligt at identificere det produkt, der er omfattet af meddelelsen, således som det fremgår af artikel 22, stk. 3, i forordning nr. 765/2008, af punkt 3 i bilag II til direktiv 2001/95 og af RAPEX-retningslinjernes del II, punkt 3.2.1.

50

For det tredje skal hver medlemsstat i henhold til RAPEX-retningslinjernes del II, punkt 5.1, etablere ét enkelt RAPEX-kontaktpunkt, der står for forvaltningen af RAPEX på nationalt plan. Det fremgår af RAPEX-retningslinjernes del II, punkt 3.2.4, og punkt 5.1.2, litra e), at dette nationale kontaktpunkt skal kontrollere og validere fuldstændigheden af de oplysninger, der modtages fra de kompetente myndigheder, inden de sendes videre til Kommissionen via RAPEX.

51

For det fjerde følger det af de regler, der finder anvendelse på RAPEX, og navnlig af punkt 10 i bilag II til direktiv 2001/95 og af RAPEX-retningslinjernes del II, punkt 3.2.4, at den medlemsstat, der foretager meddelelsen, er ansvarlig for de meddelte oplysninger. RAPEX-retningslinjerne kræver derfor, at den meddelende medlemsstat sørger for, at alle oplysninger, der meddeles via RAPEX, er nøjagtige, således at det pågældende produkt ikke på nogen måde kan forveksles med lignende produkter af samme kategori eller type på EU-markedet (jf. RAPEX-retningslinjernes del II, punkt 3.2.4).

52

Kommissionen er på sin side forpligtet til hurtigst muligt at gennemgå alle meddelelser for at sikre, at de er korrekte og fuldstændige, den validerer de meddelelser, der anses for at være korrekte og fuldstændige, og formidler dem via RAPEX til medlemsstaterne, således som det fremgår af punkt 5 i bilag II til direktiv 2001/95 og af RAPEX-retningslinjernes del II, punkt 3.4.3 og 3.4.4 I henhold til RAPEX-retningslinjernes del II, punkt 3.4.5.1, offentliggør Kommissionen desuden oversigter over nye meddelelser på RAPEX-webstedet.

53

Ifølge punkt 3.2.4 i del II i RAPEX-retningslinjerne indebærer enhver handling fra Kommissionens side, såsom validering og formidling af meddelelser via RAPEX og offentliggørelse af dem på RAPEX-webstedet, ikke, at Kommissionen påtager sig noget ansvar for så vidt angår de formidlede oplysninger. Som allerede nævnt i denne doms præmis 48, følger det i øvrigt af punkt 3.4.7.1.2 og 3.4.7.2.2 i disse retningslinjers del II, at Kommissionen, henset til, at den meddelende medlemsstat påtager sig det fulde ansvar, kun definitivt eller midlertidigt kan slette en meddelelse efter anmodning herom fra denne medlemsstat.

54

Under disse omstændigheder skal det, således som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 39-42 i forslaget til afgørelse, fastslås, at selv om de regler, der finder anvendelse på RAPEX, pålægger Kommissionen at undersøge de af den meddelende medlemsstat formidlede meddelelser for at sikre, at de er nøjagtige og fuldstændige, træder denne kontrol ikke i stedet for denne medlemsstats forpligtelse til at sikre, at en meddelelse, der er foretaget via RAPEX, er korrekt og fuldstændig.

55

Det følger derfor af artikel 22 i forordning nr. 765/2008, sammenholdt med bilag II til direktiv 2001/95 og RAPEX-retningslinjerne, at ansvaret for de indberettede oplysninger fortsat ligger hos den nævnte medlemsstat, så længe meddelelsen vedrørende visse produkter fortsat findes i RAPEX, og at den skal underrette Kommissionen om nye situationer eller forhold, der gør det nødvendigt at ændre denne meddelelse.

56

Det er i denne sammenhæng, at den forelæggende rets første til tredje spørgsmål skal ses.

57

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det udtrykkeligt fremgår af RAPEX-retningslinjernes del II, punkt 3.3.1, at de erhvervsdrivende ikke er direkte involveret i indsendelsen af meddelelser inden for rammerne af RAPEX. Det skal i denne forbindelse præciseres, at importøren af de pågældende produkter i henhold til såvel artikel 3, nr. 12), i direktiv 2013/29 som artikel 2, nr. 7), i forordning nr. 765/2008 er omfattet af begrebet »erhvervsdrivende«.

58

Den forpligtelse, der i henhold til RAPEX-retningslinjernes del II, punkt 3.3.1, påhviler de erhvervsdrivende til omgående underrette de kompetente myndigheder i alle medlemsstater, hvor et produkt, der udgør en risiko, er bragt i omsætning, eller muligheden for som tredjepart at gøre Kommissionen opmærksom på oplysninger, der gør det muligt at konkludere, at der er alvorlig tvivl om risiciene ved et indberettet produkt, jf. RAPEX-retningslinjernes del II, punkt 3.4.3.5, giver dem i øvrigt heller ikke partsstatus i notifikationsproceduren via RAPEX.

59

Der skal ikke desto mindre tages hensyn til den omstændighed, således som det er anført i denne doms præmis 47-55, at de regler, der finder anvendelse på RAPEX, pålægger medlemsstaten en række forpligtelser vedrørende indholdet af en meddelelse, som denne medlemsstat i henhold til nævnte artikel 22 har foretaget via RAPEX, herunder forpligtelsen til at angive de oplysninger, der gør det muligt at identificere det indberettede produkt.

60

Det følger af den meddelelsesskabelon, der er indeholdt i RAPEX-retningslinjerne, at visse oplysninger vedrørende produktet – herunder type/modelnummer, varepartiets nummer/stregkode og beskrivelse af produktet og emballagen – er angivet som obligatoriske rubrikker, hvorfor de principielt skal udfyldes (jf. del III i bilag 1 til RAPEX-retningslinjerne).

61

Således som det følger af RAPEX-retningslinjernes del II, punkt 3.2.1, litra a), er en detaljeret og præcis produktidentifikation en hjørnesten inden for markedsovervågning og håndhævelse, idet en sådan identifikation gør det muligt for de nationale myndigheder at identificere det indberettede produkt, at skelne det fra andre produkter af samme eller lignende type eller kategori på markedet, at finde det på markedet samt at træffe eller indgå aftale om hensigtsmæssige foranstaltninger.

62

Af hensyn til dette formål bør meddelelser, der fremsendes til Kommissionen via RAPEX, som angivet i RAPEX-retningslinjerne, være så udtømmende som muligt, og alle rubrikker i meddelelsesskabelonen bør udfyldes med de nødvendige oplysninger. Foreligger de nødvendige oplysninger ikke på tidspunktet for indgivelse af en meddelelse, angives og forklares dette tydeligt i formularen af den meddelende medlemsstat, hvorefter den meddelende medlemsstat skal ajourføre den pågældende meddelelse, så snart de manglende oplysninger foreligger (jf. RAPEX-retningslinjernes del II, punkt 3.2.2).

63

Det skal endvidere bemærkes, at i henhold til RAPEX-retningslinjernes del II, punkt 3.2.3, skal den meddelende medlemsstat underrette Kommissionen om nye situationer eller forhold, der gør det nødvendigt at ændre en meddelelse, som er foretaget via RAPEX.

64

Som Kommissionen i det væsentlige har påpeget i sit skriftlige indlæg, pålægger de regler, der finder anvendelse på RAPEX, følgelig den meddelende medlemsstat at sikre sig, at de formidlede oplysninger er så nøjagtige og udtømmende som muligt, hvilket således gør det muligt at identificere de produkter, der er omfattet af en meddelelse foretaget inden for rammerne af RAPEX, og, hvis dette ikke er tilfældet, at korrigere disse oplysninger eller supplere dem, således at de forfulgte formål, herunder en effektiv kontrol med produkternes sikkerhed, kan nås.

65

Hvad angår pyrotekniske artikler skal det præciseres, at den detaljerede og præcise beskrivelse af disse artikler, når de indberettes til Kommissionen via RAPEX, ligeledes er afgørende for, at de kan adskilles fra dem, der opfylder kravene i direktiv 2013/29, og som derfor skal kunne bevæge sig frit på det indre marked.

66

Det skal desuden bemærkes, at en beskrivelse af de pyrotekniske artikler, der er omfattet af en meddelelse foretaget via RAPEX, hvis indhold ikke er i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse på dette system, kan gøre det vanskeligere eller mindre attraktivt for en erhvervsdrivende, såsom importøren af disse artikler, at udøve denne aktivitet, og at dette i givet fald ville gå ud over, hvad der er nødvendigt for at beskytte de samfundsinteresser, der er omhandlet i direktiv 2013/29, såsom beskyttelsen af menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller beskyttelsen af forbrugerne og disses sikkerhed.

67

Selv om Kommissionens formidling til de øvrige medlemsstater af en meddelelse, som en medlemsstat har foretaget inden for rammerne af RAPEX i henhold til artikel 22 i forordning nr. 765/2008, ikke direkte påvirker de omhandlede produkters tilgængeliggørelse på markedet og derfor ikke har direkte bindende virkninger for en erhvervsdrivende, såsom en importør af de omhandlede produkter, er sådanne virkninger en følge af de foranstaltninger, som den meddelende medlemsstat har truffet eller påtænker at træffe i henhold til artikel 20 i forordning nr. 765/2008, eller præventive eller restriktive foranstaltninger, der træffes af andre medlemsstater som reaktion på en meddelelse via RAPEX, skal det bemærkes, at der i henhold til RAPEX-retningslinjernes del II, punkt 3.4.5.1, offentliggøres oversigter over nye meddelelser på RAPEX-webstedet. Denne offentliggørelse, der er rettet til offentligheden, af nøgleoplysninger om de pågældende produkter, herunder oplysninger om type/modelnummer, batchnummer/stregkode, varebeskrivelse og emballage, kan afskrække distributører fra at sælge disse produkter samt de endelige forbrugere fra at købe dem.

68

I henhold til punkt 6 i bilag II til direktiv 2001/95 og RAPEX-retningslinjernes del II, punkt 3.4.6, er de medlemsstater, der modtager meddelelser, der formidles via RAPEX, desuden forpligtet til at påse, at der følges behørigt op herpå ved hjælp af visse teknikker, såsom kontrol på markedet, samarbejde med brancheorganisationer og formidling af RAPEX-data til forbrugere og virksomheder. Disse foranstaltninger forstærker således de afskrækkende virkninger, der følger af offentliggørelsen af oversigter over nye meddelelser på RAPEX-webstedet.

69

Det følger heraf, at erhvervsdrivende, der udøver deres virksomhed i forbindelse med produkter, der er omfattet af en meddelelse formidlet via RAPEX, såsom importøren af disse produkter, kan lide skade som følge af en meddelelse, der er ukorrekt eller ufuldstændig i henhold til de regler, der finder anvendelse på RAPEX, og som regulerer identifikationen af de indberettede produkter.

70

Det skal imidlertid fastslås, at de regler, der finder anvendelse på RAPEX, som pålægger den meddelende medlemsstat en forpligtelse til at sikre, at en meddelelse, der foretages i henhold til artikel 22 i forordning nr. 765/2008, er korrekt og så udtømmende som mulig – navnlig for så vidt angår de oplysninger, der kræves for at identificere de omhandlede produkter – og i givet fald berigtige eller supplere den, er tilstrækkeligt klare og præcise til, at de erhvervsdrivende, der kan lide skade som følge af den ufuldstændige karakter af en via RAPEX formidlet meddelelse som følge af den utilstrækkelige identifikation af de produkter, der er omhandlet heri, såsom en importør af disse produkter, har ret til at kræve, at disse regler overholdes.

71

Som det fremgår af denne doms præmis 47-55, påhviler det de kompetente myndigheder i den meddelende medlemsstat, som spiller en central rolle inden for rammerne af RAPEX-proceduren, og som fortsat er ansvarlig for de indberettede oplysninger, så længe meddelelsen vedrørende visse produkter forbliver til stede i RAPEX, at undersøge enhver anmodning herom fra disse erhvervsdrivende.

72

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det første til det tredje spørgsmål besvares med, at de regler, der finder anvendelse på RAPEX, skal fortolkes således, at de giver en erhvervsdrivende, hvis interesser vil kunne lide skade som følge af en meddelelse i henhold til artikel 22 i forordning nr. 765/2008 fra en medlemsstat til Kommissionen, såsom en importør af de produkter, der er omfattet af denne meddelelse, ret til at anmode de kompetente myndigheder i den meddelende medlemsstat om, at anmeldelsen suppleres.

73

Med det fjerde spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om de regler, der finder anvendelse på RAPEX, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), skal fortolkes således, at de kræver, at der gives en effektiv domstolsbeskyttelse til en erhvervsdrivende, såsom en importør af de produkter, der er omfattet af en meddelelse i henhold til artikel 22 i forordning nr. 765/2008, som ikke er adressat for den foranstaltning, der ligger til grund for denne meddelelse, og som er af den opfattelse, at dennes interesser vil kunne lide skade som følge af den nævnte meddelelses ufuldstændige karakter.

74

Det skal indledningsvis, således som det fremgår af besvarelsen af det første til det tredje spørgsmål, bemærkes, at i henhold til de regler, der finder anvendelse på RAPEX, har erhvervsdrivende, der kan lide skade som følge af den ufuldstændige karakter af en meddelelse, som en medlemsstat har foretaget i henhold til artikel 22 i forordning nr. 765/2008, og som formidles via RAPEX, og som bl.a. følger af den utilstrækkelige identifikation af de produkter, der er omhandlet heri, såsom en importør af disse produkter, ret til af de kompetente myndigheder i den meddelende medlemsstat at kræve, at de forpligtelser, der i denne henseende påhviler medlemsstaten, overholdes, og at de erhvervsdrivende derfor har rettigheder i henhold til EU-retten.

75

Det følger af Domstolens faste praksis, at medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten, ligeledes er forpligtet til at sikre iagttagelse af den adgang til effektive retsmidler, som er fastsat i chartrets artikel 47, stk. 1, som udgør en bekræftelse af princippet om effektiv domstolsbeskyttelse (jf. i denne retning dom af 10.2.2022, Bezirkshauptmannschaft Hartberg-Fürstenfeld (Forældelsesfrist), C-219/20, EU:C:2022:89, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis).

76

Eftersom notifikationsproceduren via RAPEX er reguleret af EU-retten, udgør en meddelelse indberettet af en medlemsstat i medfør af artikel 22 i forordning nr. 765/2008, i en gennemførelse af EU-retten som omhandlet i chartrets artikel 51, stk. 1, der indebærer, at chartrets artikel 47 finder anvendelse (jf. analogt dom af 11.11.2021, Gavanozov II, C-852/19, EU:C:2021:902, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis).

77

Det følger heraf, at erhvervsdrivende, der vil kunne lide skade som følge af den ufuldstændige karakter af en meddelelse, der er foretaget af en medlemsstat i henhold til artikel 22 i forordning nr. 765/2008 og formidlet via RAPEX, som følge af den utilstrækkelige identifikation af de produkter, der er omfattet heraf, såsom en importør af disse produkter, skal være i stand til ikke blot at anfægte en sådan meddelelse for de kompetente nationale myndigheder i den pågældende medlemsstat, men ligeledes i givet fald at anlægge sag ved de kompetente nationale domstole, når de erhvervsdrivende finder, at de relevante EU-retlige regler er blevet tilsidesat.

78

I henhold til fast retspraksis tilkommer det, når der ikke findes EU-retlige bestemmelser på området, hver enkelt medlemsstat i sin nationale retsorden i overensstemmelse med princippet om procesautonomi at fastsætte de processuelle regler for sagsanlæg, der skal sikre de rettigheder, som borgerne er tillagt i medfør af EU-retten (jf. i denne retning dom af 14.6.2017, Online Games m.fl., C-685/15, EU:C:2017:452, præmis 59 og den deri nævnte retspraksis, og af 15.7.2021, FBF, C-911/19, EU:C:2021:599, præmis 62 og 63).

79

I det foreliggende tilfælde fremgår det af de sagsakter, der er fremlagt for Domstolen, at Funke for Verwaltungsgericht Wien (den regionale forvaltningsdomstol i Wien) anfægtede LPD’s afgørelse om afslag på Funkes anmodning om, at de pågældende meddelelser blev suppleret, og at denne domstol afviste denne anmodning, idet der ikke forelå et retligt grundlag for en sådan.

80

Under disse omstændigheder tilkommer det den forelæggende ret at fortolke østrigsk ret således, at de rettigheder, der er omhandlet i denne doms præmis 77, er sikret.

81

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det fjerde spørgsmål besvares med, at de regler, der finder anvendelse på RAPEX, sammenholdt med chartrets artikel 47, skal fortolkes således, at en erhvervsdrivende, såsom importøren af de produkter, der er omfattet af en meddelelse i henhold til artikel 22 i forordning nr. 765/2008, som ikke er adressat for den foranstaltning, der ligger til grund for denne meddelelse, og hvis interesser kan lide skade som følge af den nævnte meddelelses ufuldstændige karakter, skal råde over et retsmiddel i den meddelende medlemsstat for at opnå, at de forpligtelser, der i denne henseende påhviler denne medlemsstat, overholdes.

82

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Femte Afdeling) for ret: