Domstolens dom (Niende Afdeling) af 20. april 2023 –
Kommissionen mod Polen (Ekstern støj)

(Sag C-602/21) ( 1 )

»Traktatbrud – direktiv 2002/49/EF – vurdering og styring af ekstern støj – forebyggelse af støjgener – større veje og større jernbaner – artikel 8, stk. 1 og 2 – handlingsplaner, der er uoverensstemmende eller ikke foreligger – artikel 10, stk. 2 – bilag VI – resuméer af handlingsplaner, der ikke foreligger

1. 

Miljø – vurdering og styring af ekstern støj – direktiv 2002/49 – medlemsstaternes forpligtelse til at udarbejde handlingsplaner for byområder, større veje og større jernbaner – manglende vedtagelse inden for de i direktivet fastsatte frister af handlingsplaner for områder uden overskridelse af grænseværdierne – undladelse

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49, art. 8, stk. 1 og 2, art. 10, stk. 2, og bilag VI)

(jf. præmis 28-30 og domskonkl. 1)

2. 

Miljø – vurdering og styring af ekstern støj – direktiv 2002/49 – medlemsstaternes forpligtelse til at udarbejde handlingsplaner for byområder, større veje og større jernbaner – handlingsplaner, der ikke omfatter planlagte foranstaltninger for de kommende fem år for at bevare rolige områder – undladelse

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49, art. 8, stk. 1 og 2, art. 10, stk. 2, og bilag VI)

(jf. præmis 35 og 36 samt domskonkl. 1)

3. 

Miljø – vurdering og styring af ekstern støj – direktiv 2002/49 – medlemsstaternes forpligtelse til at udarbejde handlingsplaner for større veje og større jernbaner – forpligtelse til at sende resuméer af handlingsplanerne til Kommissionen – undladelse – begrundelse for manglende brug af større veje eller yderligere analyser – begrundelse for ændring eller overskridelse af grænseværdier for støj – ikke tilladt

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49, art. 8, stk. 1 og 2, art. 10, stk. 2, og bilag VI)

(jf. præmis 41-45, 47 og 48 samt domskonkl. 1)

Konklusion

1)

Republikken Polen har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i medfør af artikel 8, stk. 1 og 2, af bilag V, nr. 1), niende led, og af artikel 10, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj, sammenholdt med bilag VI til dette direktiv:

idet den ikke inden for de i dette direktiv fastsatte frister har vedtaget handlingsplaner for de områder, hvori grænseværdierne ikke var overskredet

idet den ikke har fastsat, at handlingsplanerne omfatter de foranstaltninger, som agtes truffet for de følgende fem år, med henblik på beskyttelse af stille områder

idet den ikke har udarbejdet handlingsplaner for så vidt angår de 13 større jernbaner og de 247 større veje, som er nævnt i bilag A til denne dom

idet den ikke har forelagt resuméer af handlingsplanerne vedrørende disse større jernbaner og veje samt de 16 større veje, som er nævnt i bilag B til denne dom.

2)

Republikken Polen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.


( 1 ) – EUT C 490 af 6.12.2021.