Sag C-479/21 PPU

SN
og
SD

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court (Irland))

Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. november 2021

»Præjudiciel forelæggelse – præjudiciel hasteprocedure – artikel 50 TEU – aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab – artikel 217 TEUF – handels- og samarbejdsaftale med Det Forenede Kongerige – protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed – retligt samarbejde i straffesager – europæisk arrestordre – rammeafgørelse 2002/584/RIA – udtrædelsesaftalen opretholder ordningen med den europæiske arrestordre over for Det Forenede Kongerige i en overgangsperiode – anvendelse af bestemmelserne vedrørende den overgivelsesmekanisme, der er blevet indført ved handels- og samarbejdsaftalen med Det Forenede Kongerige, på en europæisk arrestordre – bindende ordninger for Irland«

Medlemsstater – udtræden af Den Europæiske Union – aftale om Det Forenede Kongeriges udtræden samt handels- og samarbejdsaftale med Det Forenede Kongerige – protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed – retligt samarbejde i straffesager – udtrædelsesaftalen opretholder ordningen med den europæiske arrestordre over for Det Forenede Kongerige i en overgangsperiode – anvendelse af bestemmelserne vedrørende den overgivelsesmekanisme, der er blevet indført ved handels- og samarbejdsaftalen med Det Forenede Kongerige, på en europæisk arrestordre – disse ordningers bindende karakter for Irland

[Art. 50 TEU; art. 217 TEUF; den som bilag til EU-traktaten og EUF-traktaten knyttede protokol (nr. 21); aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, art. 62, stk. 1, litra b), og art. 185, stk. 4; aftale om handel og samarbejde mellem EU og Euratom på den ene side og Det Forenede Kongerige på den anden side, art. 632]

(jf. præmis 43, 45-51 og 53-70 samt domskonkl.)

Resumé

De bestemmelser vedrørende ordningen med den europæiske arrestordre i forhold til Det Forenede Kongerige, der er fastsat i udtrædelsesaftalen, og som vedrører den nye overgivelsesmekanisme i handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og dette tredjeland, er bindende for Irland.

Inklusionen af disse bestemmelser i de nævnte aftaler gjorde det ikke nødvendigt at tilføje et retsgrundlag vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed med henblik på indgåelsen af disse, hvorfor de nævnte bestemmelser ikke i henhold til protokol (nr. 21) krævede, at Irland skulle have mulighed for at vælge at være omfattet heraf eller ej.

I september 2020 blev SD anholdt i Irland på grundlag af en europæisk arrestordre, som Det Forenede Kongeriges judicielle myndigheder havde udstedt i marts 2020 med henblik på fuldbyrdelsen af en frihedsstraf. SN blev anholdt i Irland i februar 2021 på grundlag af en europæisk arrestordre udstedt af de samme myndigheder i oktober 2020 med henblik på indledningen af strafforfølgning. Efter deres anholdelse blev de berørte personer frihedsberøvet i Irland i afventning af en afgørelse om deres respektive overgivelse til de nævnte myndigheder. Eftersom High Court (ret i første instans, Irland) fastslog, at deres frihedsberøvelse var forskriftsmæssig, og afviste at træffe afgørelse om, at de pågældende skulle løslades, iværksatte de berørte appel for Supreme Court (øverste domstol, Irland).

Sidstnævnte ret var af den opfattelse, at den irske lov til gennemførelse af rammeafgørelse 2002/584 om den europæiske arrestordre ( 1 ) finder anvendelse over for et tredjeland, forudsat at der foreligger en gældende aftale mellem det nævnte land og Unionen med henblik på overgivelsen af eftersøgte personer. For at denne lovgivning skal kunne finde anvendelse, skal den pågældende aftale, det ville i den foreliggende sag sige aftalen om Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ( 2 ) og aftalen om handel og samarbejde mellem Unionen og dette tredjeland ( 3 ), imidlertid være bindende for Irland. Dette kunne imidlertid ikke ifølge nævnte ret være tilfældet, eftersom disse aftaler indeholdt foranstaltninger vedrørende henholdsvis ordningen med den europæiske arrestordre og den nye mekanisme for overgivelse mellem Unionen og Det Forenede Kongerige, der henhører under området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og som derfor i princippet ikke er bindende for Irland i medfør af protokol (nr. 21) ( 4 ). Irland har imidlertid hverken i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen eller ved indgåelsen af handels- og samarbejdsaftalen gjort brug af den i nævnte protokol (nr. 21) fastsatte mulighed for at underkaste sig disse aftalers bestemmelser vedrørende de nævnte foranstaltninger ( 5 ).

I dommen udtalte Domstolen sig særligt om spørgsmålet om, hvorvidt retsgrundlagene for udtrædelsesaftalen samt handels- og samarbejdsaftalen, dvs. henholdsvis artikel 50, stk. 2, TEU (der fastsætter Unionens eksterne kompetence til at indgå en udtrædelsesaftale) og artikel 217 TEUF (som fastsætter kompetencen til at indgå en associeringsaftale), i sig selv var egnede til at danne grundlag for disse foranstaltningers inklusion i disse aftaler. Såfremt dette ikke havde været tilfældet, ville et materielt retsgrundlag vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed nemlig have været påkrævet, hvilket ville have udløst anvendelsen af protokol (nr. 21) og have indebåret, at disse foranstaltninger principielt ikke havde kunnet finde anvendelse på Irland.

Domstolens bemærkninger

Inden for rammerne af en præjudiciel hasteprocedure fastslog Domstolen (Store Afdeling), at udtrædelsesaftalens bestemmelser om opretholdelse af ordningen med den europæiske arrestordre over for Det Forenede Kongerige i overgangsperioden samt handels- og samarbejdsaftalens bestemmelse, der fastsætter, at den ved sidstnævnte aftale indførte overgivelsesmekanisme skal finde anvendelse på europæiske arrestordrer, der er blevet udstedt inden udløbet af overgangsperioden, og som vedrører personer, der ved udløbet af denne periode endnu ikke var blevet anholdt, er bindende for Irland.

Domstolen, der indledningsvis undersøgte valget af artikel 50 TEU som retsgrundlag for udtrædelsesaftalen, bemærkede, at det er med henblik på at opfylde formålet om at muliggøre en velordnet gennemførelse af en EU-medlemsstats udtræden, at denne bestemmelses stk. 2 tillægger Unionen enekompetence til at indgå en aftale, som fastsætter de nærmere bestemmelser for denne udtræden. Denne aftale har til formål på alle områder, der henhører under traktaterne, at regulere samtlige spørgsmål vedrørende udtrædelsen. Det er derfor i medfør af denne kompetence, at Unionen kunne indgå udtrædelsesaftalen, som bl.a. fastsætter, at medmindre andet er fastsat i denne aftale, finder EU-retten, herunder rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, anvendelse på Det Forenede Kongerige i overgangsperioden.

Domstolen fastslog endvidere, at eftersom artikel 50, stk. 2, TEU ikke kan anvendes samtidig med retsgrundlag, der fastsætter procedurer, som er uforenelige med den procedure, der er fastsat i nævnte artikels stk. 2 og 4, skulle det heraf udledes, at det i udtrædelsesaftalen kun er artikel 50 TEU, som kan sikre, at samtlige de under traktaterne henhørende områder behandles på en sammenhængende måde, der kan sikre en velordnet udtræden. Eftersom artikel 50, stk. 2, TEU udgjorde det eneste passende retsgrundlag til at indgå udtrædelsesaftalen, kunne protokol (nr. 21) således ikke finde anvendelse.

Domstolen, der dernæst undersøgte valget af artikel 217 TEUF som retsgrundlag for handels- og samarbejdsaftalen, fastslog, at de aftaler, der indgås på grundlag af denne bestemmelse, kan indeholde regler vedrørende samtlige områder, der henhører under Unionens kompetence. Da Unionen i medfør af artikel 4, stk. 2, litra j), TEUF råder over en delt kompetence for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, kan foranstaltninger, som henhører under dette område, inkluderes i en associeringsaftale såsom handels- og samarbejdsaftalen.

Eftersom den ved handels- og samarbejdsaftalen indførte overgivelsesmekanisme faktisk henhører under dette kompetenceområde, undersøgte Domstolen efterfølgende, om inklusionen af en sådan mekanisme i en associeringsaftale herudover kræver tilføjelse af et særligt EU-retligt retsgrundlag vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed ( 6 ). I denne henseende blev det navnlig i lyset af handels- og samarbejdsaftalens udvidede rækkevidde fastslået, at inklusionen i denne aftale af bestemmelser, der henhører under området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, indgår i det overordnede formål med aftalen, som er at danne grundlag for brede forbindelser mellem Unionen og Det Forenede Kongerige. Eftersom den ved handels- og samarbejdsaftalen indførte overgivelsesmekanisme udelukkende forfølger dette ene formål, var det – således som det fremgår af retspraksis vedrørende retsakter, der forfølger flere formål – ikke nødvendigt at føje et andet retsgrundlag hertil. Følgelig kunne handels- og samarbejdsaftalens bestemmelser om overgivelse støttes på artikel 217 TEUF alene, uden at bestemmelserne i protokol (nr. 21) fandt anvendelse.

( 1 ) – Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13.6.2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT 2002, L 190, s. 1), som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26.2.2009 (EUT 2009, L 81, s. 24).

( 2 ) – Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT 2020, L 29, s. 7) (herefter »udtrædelsesaftalen«).

( 3 ) – Handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (EUT 2021, L 149, s. 10) (herefter »handels- og samarbejdsaftalen«).

( 4 ) – Den som bilag til EU-traktaten og EUF-traktaten knyttede protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EUT 2012, C 326, s. 295) (herefter »protokol (nr. 21)«). Ifølge denne protokol er Irland ikke bundet af de foranstaltninger, der henhører under området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, medmindre landet har udtrykt ønske om at anvende en af disse foranstaltninger.

( 5 ) – I medfør af udtrædelsesaftalens artikel 62, stk. 1, litra b), sammenholdt med denne aftales artikel 185, stk. 4, fandt den ordning med europæiske arrestordrer, der er fastsat i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, anvendelse i forhold til Det Forenede Kongerige i overgangsperioden, dvs. indtil den 31.12.2020. Det fremgår af handels- og samarbejdsaftalens artikel 632, at de i denne aftale fastsatte bestemmelser om overgivelse finder anvendelse på europæiske arrestordrer, der er udstedt i overensstemmelse med rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre inden overgangsperiodens udløb, hvis den eftersøgte ikke er blevet anholdt med henblik på fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre inden denne periodes udløb.

( 6 ) – Der er henvist til artikel 82, stk. 1, andet afsnit, litra d), TEUF.