–

DELID EOOD ved advokat T. Zlateva,

–

Izpalnitelen direktor na Darzjaven fond »Zemedelie« ved advokat G. Sabev,

–

den bulgarske regering ved M. Georgieva og L. Zaharieva, som befuldmægtigede,

–

Europa-Kommissionen ved G. Koleva og A. Sauka, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT 2013, L 347, s. 487, berigtiget i EUT 2016, L 130, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2393 af 13. december 2017 (EUT 2017, L 350, s. 15) (herefter »forordning nr. 1305/2013«).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem DELID EOOD, et bulgarsk enkeltmandsselskab med begrænset ansvar (herefter »Delid«), og Izpalnitelen direktor na Darzjaven fond »Zemedelie« (den administrerende direktør for den statslige landbrugsfond, Bulgarien) (herefter »landbrugsfondens administrerende direktør«) vedrørende denne sidstnævntes afslag på at finansiere en investering med henblik på indkøb af udstyr til en fjerkræbedrift.

3

Artikel 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT 2013, L 347, s. 320) med overskriften »Støtteberettigelse« fastsætter i stk. 1:

»Udgifters støtteberettigelse bestemmes på grundlag af nationale regler, medmindre der er fastsat specifikke regler i eller på grundlag af denne forordning eller de fondsspecifikke regler.«

4

Artikel 5 i forordning nr. 1305/2013 med overskriften »EU-prioriteter for udvikling af landdistrikterne« fastsætter:

»Virkeliggørelsen af målene for udvikling af landdistrikterne, som bidrager til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, forfølges gennem følgende seks EU-prioriteter for udvikling af landdistrikterne, der afspejler de relevante tematiske mål i [den fælles strategiske ramme]

[…]

Alle disse prioriteter skal bidrage til de tværgående mål for innovation, miljø og modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer. Programmer kan, hvis det er begrundet, forholde sig til mindre end seks prioriteter på grundlag af en analyse af situationen med hensyn til styrke, svagheder, muligheder og trusler (»SWOT«) og forhåndsevalueringen. Hvert program skal mindst omfatte fire prioriteter. Hvis en medlemsstat forelægger et nationalt program og et sæt regionale programmer, kan det nationale program omfatte færre end fire prioriteter.

[…]«

5

Forordningens artikel 17 med overskriften »Investeringer i fysiske aktiver« fastsætter:

»1.   Støtte under denne foranstaltning omfatter materielle og/eller immaterielle investeringer, som:

2.   Støtte i henhold til stk. 1, litra a), ydes til landbrugere eller grupper af landbrugere.

I tilfælde af investeringer til støtte for bedrifternes omstrukturering sigter medlemsstaterne mod at yde støtte til bedrifter i overensstemmelse med den SWOT-analyse, der blev gennemført i forbindelse med EU-prioriteten for udvikling af landdistrikterne »styrkelse af bedrifternes levedygtighed og konkurrenceevne for alle typer landbrug i alle regioner og fremme af innovative landbrugsteknologier og bæredygtig forvaltning af skove«.

3.   Støtte i henhold til stk. 1, litra a) og b), må ikke overstige den maksimale støttesats, der er fastsat i bilag II. For så vidt angår unge landbrugere kan disse maksimale satser kan forhøjes for kollektive investeringer, herunder dem, der vedrører en sammenlægning af producentorganisationer, og for integrerede projekter, der involverer støtte i henhold til mere end én foranstaltning, for investeringer i områder med naturbetingede og andre specifikke begrænsninger som omhandlet i artikel 32, for investeringer med tilknytning til operationer, som omfattes af artikel 28 og 29, og for de foranstaltninger, der støttes inden for rammerne af [det europæiske innovationspartnerskab (EIP)] for landbrugets produktivitet og bæredygtighed i overensstemmelse med de støttesatser, der er fastsat i bilag II. Den maksimale samlede støttesats må dog ikke overstige 90%.

4.   Støtte i henhold til stk. 1, litra c) og d), er underlagt de støttesatser, som er fastsat i bilag II.

5.   Der kan ydes støtte til unge landbrugere, som for første gang etablerer sig på en landbrugsbedrift som driftsleder, for så vidt angår investeringer for at efterkomme EU-standarder for landbrugsproduktion, herunder sikkerhed på arbejdspladsen. En sådan støtte kan ydes i højst 24 måneder fra datoen for virksomhedsetableringen som defineret i programmet for udvikling af landdistrikterne, eller indtil de handlinger, der er defineret i forretningsplanen, jf. artikel 19, stk. 4, er afsluttet.

6.   Når EU-ret indfører nye krav for landbrugere, kan der ydes støtte til investeringer for at efterkomme disse krav i højst 12 måneder fra den dato, hvor de bliver obligatoriske for landbrugsbedriften.«

6

Forordningens artikel 19 med overskriften »Bedrifts- og erhvervsudvikling« har følgende ordlyd:

»[…]

2.   Støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. i), ydes til unge landbrugere.

Støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. ii), ydes til landbrugere eller medlemmer af en landbrugshusholdning, der diversificerer til ikkelandbrugsmæssige aktiviteter, og til mikrovirksomheder og små virksomheder samt fysiske personer i landdistrikterne.

Støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. iii), ydes til små bedrifter som defineret af medlemsstaterne.

Støtte i henhold til stk. 1, litra b), ydes til mikrovirksomheder og små virksomheder samt fysiske personer i landdistrikter samt til landbrugere eller medlemmer af en landbrugshusholdning.

Støtte i henhold til stk. 1, litra c), ydes til landbrugere, der er berettiget til støtte fra ordningen for små landbrugere, og som på tidspunktet for indgivelsen af deres støtteansøgning har været berettiget til støtte i mindst ét år, og som forpligter sig til permanent at overdrage hele deres bedrift og de tilsvarende betalingsrettigheder til en anden landbruger. Støtten betales fra overdragelsesdatoen indtil den 31. december 2020 eller beregnes for denne periode og udbetales som en engangsbetaling.

[…]

6.   Den maksimale støtte i henhold til stk. 1, litra a), er fastlagt i bilag II. Medlemsstaterne fastsætter størrelsen af støtten i henhold til stk. 1, litra a), nr. i) og ii), idet der også tages hensyn til den socioøkonomiske situation i programområdet.

[…]«

7

Artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT 2013, L 347, s. 608) med overskriften »Definitioner og tilhørende bestemmelser« fastsætter i stk. 1:

»I denne forordning forstås ved:

[…]

[…]«

8

Artikel 48 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse (EUT 2014, L 227, s. 69) med overskriften »Administrativ kontrol« bestemmer i stk. 1 og 2:

»1.   Der foretages administrativ kontrol af alle ansøgninger om støtte, betalingsanmodninger eller andre erklæringer, der skal indgives af en støtteberettiget eller en tredjepart, og kontrollen skal omfatte alle de elementer, det er muligt og relevant at kontrollere administrativt. Procedurerne skal sikre registrering af kontrolarbejdet, kontrolresultaterne og de foranstaltninger, der træffes i tilfælde af uoverensstemmelser.

2.   Den administrative kontrol af ansøgninger om støtte skal sikre, at operationen opfylder de gældende forpligtelser, som er fastsat ved EU-retten eller national lovgivning eller i programmet for udvikling af landdistrikterne, herunder forpligtelser vedrørende offentligt udbud, statsstøtte og andre obligatoriske krav og normer […]«

9

Artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT 2018, L 193, s. 1) med overskriften »Delt forvaltning med medlemsstaterne« fastsætter i stk. 2:

»Medlemsstaterne træffer ved udførelsen af deres opgaver i tilknytning til budgetgennemførelsen alle nødvendige foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige, reguleringsmæssige og administrative foranstaltninger, for at beskytte Unionens finansielle interesser, navnlig ved:

[…]«

10

Artikel 8 i naredba nr. 9 za prilagane na podmjarka 4.1 »Investitsii v zemedelski stopanstva« ot mjarka 4 »Investitsii v materialni aktivi« ot Programata za razvitie na selskite rajoni za periodia 2014-2020 (bekendtgørelse nr. 9 om anvendelsen af delforanstaltning 4.1 »Investeringer i landbrugsbedrifter« i foranstaltning 4 »investeringer i fysiske aktiver« under programmet for udvikling af landdistrikterne for perioden 2014-2020) af 21. marts 2015 (DV nr. 22 af 24.3.2015) i den affattelse, der finder anvendelse på de faktiske omstændigheder i hovedsagen (herefter »bekendtgørelse nr. 9/2015«), bestemmer følgende:

»(1)   På tidspunktet for indgivelsen af støtteansøgningen skal landbrugere som omhandlet i artikel 7, stk. 1, nr. 1, i [bekendtgørelse nr. 9/2015] opfylde følgende betingelser:

[…]

(2)   det minimale standardoutput for en landbrugsbedrift som omhandlet i artikel 1, nr. 2, bevises ved hjælp af:

[…]«

11

Bekendtgørelsens artikel 26 har følgende ordlyd:

»Aktiviteter og investeringer i forbindelse med et projekt, for hvilket der i henhold til bulgarsk lovgivning kræves en licens, en tilladelse og/eller en registrering, ydes kun støtte mod fremlæggelse af de relevante licenser, tilladelser og/eller dokumenter til attestering af registreringen.«

12

Efter at Delid den 17. april 2015 var blevet registreret som landbruger i Oblastna direktsia »Zemedelie« (det regionale landbrugsdirektorat, Bulgarien) i Plovdiv (Bulgarien), indgav selskabet den 28. maj 2015 en ansøgning om støtte til investeringer med henblik på »indkøb af udstyr til en fjerkræfarm« til en værdi af 2933745 BGN (ca. 1500000 EUR) i henhold til delforanstaltning 4.1 »Investeringer i landbrugsbedrifter« i foranstaltning 4 »Investeringer i fysiske aktiver« under programmet for udvikling af landdistrikterne for perioden 2014-2020.

13

Til støtte for sin ansøgning oplyste Delid, at selskabet opdrættede ænder på en husdyrbedrift i Manole (Bulgarien), som var blevet forpagtet den 15. maj 2014 hos Business park Manole OOD, og at den vedrørte et standardoutput på 20451,68 EUR.

14

Efter en kontrol foretaget af direktsia »Protivodejstvie na izmamite« (afdelingen for »bekæmpelse af svig«) under DFZ-Razplasjtjatelna agentsia (betalingsorganet for den statslige landbrugsfond, Bulgarien) på husdyrbedriften i april og maj 2016 blev det konstateret, at denne lokalitet på datoen for denne kontrol hverken blev drevet eller var registreret i Delids navn, og at der ikke forefandtes nogen fugle på lokaliteten, idet de sidste var blevet solgt den 7. marts 2016. Kontrollen viste navnlig, at ud over Delid havde to andre selskaber, der havde indgivet støtteansøgninger, oplyst, at de opdrættede ænder på den samme husdyrbedrift i henhold til forpagtningsaftaler.

15

Landbrugsfondens administrerende direktør afslog derfor ved afgørelse af 10. juli 2018 den af Delid indgivne ansøgning om støtte med den begrundelse, at ansøgningen ikke opfyldte kriterierne for støtteberettigelse i henhold til artikel 8 i bekendtgørelse nr. 9/2015.

16

Delid anlagde sag til prøvelse af denne afgørelse ved Administrativen sad Plovdiv (forvaltningsdomstolen i Plovdiv, Bulgarien).

17

Ved dom af 10. marts 2020 frifandt denne ret landbrugsfondens administrerende direktør.

18

Delid iværksatte kassationsappel til prøvelse af denne dom ved Varhoven administrativen sad (øverste forvaltningsdomstol, Bulgarien), som er den forelæggende ret.

19

Varhoven administrativen sad (øverste forvaltningsdomstol), som er af den opfattelse, at afgørelsen af den tvist, der er indbragt for den, nødvendiggør en fortolkning af bestemmelserne i forordning nr. 1305/2013, har besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

20

Landbrugsfondens administrerende direktør og den bulgarske regering har bestridt, at den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse kan antages til realitetsbehandling, idet den for det første ikke indeholder en redegørelse for grundene til, at den forelæggende ret finder, at der er tvivl om fortolkningen eller gyldigheden af EU-retlige bestemmelser, eller for sammenhængen mellem disse bestemmelser og den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning, og for det andet fordi forelæggelsesafgørelsen er baseret på nye faktiske konstateringer, som ikke har kunnet undersøges af den kompetente administrative myndighed, og for det tredje, at den forelæggende ret skal følge den tilgang, den allerede har anlagt i andre lignende sager, og træffe afgørelse om sagens realitet i stedet for at indgive en præjudiciel forelæggelse til Domstolen.

21

I denne henseende skal det, som det følger af Domstolens faste praksis, bemærkes, at det udelukkende tilkommer den nationale ret, for hvilken en tvist er indbragt, og som har ansvaret for den retlige afgørelse, som skal træffes, på grundlag af omstændighederne i den konkrete sag at vurdere, såvel om en præjudiciel afgørelse er nødvendig for, at den kan afsige dom, som relevansen af de spørgsmål, den forelægger Domstolen, hvilke spørgsmål er omfattet af en formodning for at være relevante. Når de forelagte spørgsmål vedrører fortolkningen eller gyldigheden af en EU-retlig regel, er Domstolen derfor principielt forpligtet til at træffe afgørelse, medmindre det fremgår, at den ønskede fortolkning savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, såfremt problemet er af hypotetisk karakter, eller såfremt Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan foretage en hensigtsmæssig besvarelse af disse spørgsmål (dom af 5.5.2022, Zagrebačka banka, C-567/20, EU:C:2022:352, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis).

22

I det foreliggende tilfælde skal det fastslås, at for så vidt som de præjudicielle spørgsmål vedrører fortolkningen af EU-retlige bestemmelser, nærmere bestemt forordning nr. 1305/2013, fremgår det ikke klart, at den ønskede fortolkning af spørgsmålene samlet set savner enhver forbindelse med tvisten i hovedsagen, eller at det rejste problem er af hypotetisk karakter.

23

Anmodningen om præjudiciel afgørelse kan derfor antages til realitetsbehandling.

24

Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 17 i forordning nr. 1305/2013 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national bestemmelse, der gør tildelingen af den i denne bestemmelse omhandlede støtte betinget af, at ansøgeren forelægger en attest om registrering af en husdyrbedrift i sit navn.

25

I denne henseende skal det bemærkes, at medlemsstaterne skal gennemføre forordning nr. 1305/2013 med deres programmer for støtte til udvikling af landdistrikterne (dom af 6.10.2021, Lauku atbalsta dienests (Støtte til virksomhedsetablering inden for landbruget), C-119/20, EU:C:2021:817, præmis 54), og at denne forordning giver dem mulighed for at vedtage en række foranstaltninger med henblik på at opfylde EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne (jf. i denne retning dom af 28.4.2022, Piltenes meži, C-251/21, EU:C:2022:311, præmis 63).

26

Hver medlemsstat bør således udarbejde enten et nationalt program for udvikling af landdistrikterne for hele sit område eller et sæt regionale programmer eller både et nationalt program og et sæt regionale programmer, idet disse programmer skal gennemføre en strategi til opfyldelse af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne (dom af 6.10.2021, Lauku atbalsta dienests (Støtte til virksomhedsetablering inden for landbruget), C-119/20, EU:C:2021:817, præmis 55).

27

Det følger heraf, at forordning nr. 1305/2013 overlader medlemsstaterne en skønsbeføjelse med hensyn til gennemførelsen af den heri fastsatte støtte (dom af 6.10.2021, Lauku atbalsta dienests (Støtte til virksomhedsetablering inden for landbruget), C-119/20, EU:C:2021:817, præmis 56).

28

Denne skønsbeføjelse kan bl.a. vedrøre kriterierne for udvælgelse af projekter for at føre tilsyn med den bedst mulige udnyttelse af de finansielle midler til udvikling af landdistrikterne og for at målrette foranstaltningerne i medfør af disse programmer for udvikling af landdistrikterne i overensstemmelse med EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne og med henblik på at sikre ligebehandling af ansøgerne (dom af 6.10.2021, Lauku atbalsta dienests (Støtte til virksomhedsetablering inden for landbruget), C-119/20, EU:C:2021:817, præmis 58).

29

Den pågældende skønsbeføjelse kan ligeledes vedrøre tilrettelæggelsen af de nationale programmer for udvikling af landdistrikterne samt gennemførelsen af forskrifterne i forordning nr. 1305/2013, navnlig hvad angår størrelsen af de støtteberettigede bedrifter som omhandlet i denne forordnings artikel 19, stk. 2, tredje afsnit, eller støttens størrelse, som det fremgår af denne artikels stk. 6 (dom af 6.10.2021, Lauku atbalsta dienests (Støtte til virksomhedsetablering inden for landbruget), C-119/20, EU:C:2021:817, præmis 59).

30

I det foreliggende tilfælde skal det fastslås, at det krav, der er fastsat i den nationale bestemmelse, hvorefter tildelingen af den støtte, der er omhandlet i denne bestemmelse, er betinget af, at ansøgeren forelægger en attest om registrering af en husdyrbedrift i sit navn, er omfattet af den skønsbeføjelse, som medlemsstaterne råder over i henhold til den retspraksis, der er nævnt i denne doms præmis 27-29. Endvidere fremmer det pågældende krav gennemførelsen af administrativ kontrol i overensstemmelse med artikel 48 i gennemførelsesforordning nr. 809/2014 og gør det muligt i overensstemmelse med artikel 63, stk. 2, litra a), i forordning 2018/1046 at sikre, at foranstaltninger, der finansieres over EU-budgettet, gennemføres korrekt og effektivt.

31

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 17 i forordning nr. 1305/2013 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national bestemmelse, der gør tildelingen af den i denne bestemmelse omhandlede støtte betinget af, at ansøgeren forelægger en attest om registrering af en husdyrbedrift i sit navn.

32

Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 17 i forordning nr. 1305/2013 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter tildelingen af den i denne bestemmelse omhandlede støtte er betinget af, at ansøgeren godtgør, at outputtet af hans landbrugsbedrift på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen svarer til mindst 8000 EUR.

33

Med henblik på besvarelsen af dette spørgsmål skal det indledningsvis bemærkes, således som det fremgår af den retspraksis, der er nævnt i denne doms præmis 27 og 28, at forordning nr. 1305/2013 overlader medlemsstaterne et skøn med hensyn til de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af den støtte, som fastsættes deri, idet dette skøn bl.a. kan vedrøre kriterierne for udvælgelse af projekter for at føre tilsyn med den bedst mulige udnyttelse af de finansielle midler til udvikling af landdistrikterne.

34

En betingelse som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter ansøgeren skal godtgøre, at outputtet af hans landbrugsbedrift på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen svarer til mindst 8000 EUR, er – henset til de sagsakter, som Domstolen råder over i den foreliggende sag – omfattet af den skønsbeføjelse, som medlemsstaterne råder over ved gennemførelsen af artikel 17 i forordning nr. 1305/2013.

35

Det andet spørgsmål skal derfor besvares med, at artikel 17 i forordning nr. 1305/2013 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter tildelingen af den i denne bestemmelse omhandlede støtte er betinget af, at ansøgeren godtgør, at outputtet af hans landbrugsbedrift på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen svarer til mindst 8000 EUR.

36

Med det tredje spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 17 i forordning nr. 1305/2013 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at landbrugere, der er nyregistreret på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen, udelukkes fra muligheden for at modtage den støtte, der er fastsat i denne bestemmelse.

37

Det skal herved bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at begrundelsen for en anmodning om en præjudiciel afgørelse ikke er, at der skal afgives responsa vedrørende generelle eller hypotetiske spørgsmål, men at der skal foreligge et behov med henblik på selve afgørelsen af en retstvist, der vedrører EU-retten (dom af 7.4.2022, Autonome Provinz Bozen, C-102/21 og C-103/21, EU:C:2022:272, præmis 57 og den deri nævnte retspraksis).

38

I det foreliggende tilfælde fremgår det imidlertid ikke af forelæggelsesafgørelsen, at den i hovedsagen omhandlede støtte blev nægtet Delid på grund af den omstændighed, at dette selskab på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen var en nyregistreret landbruger.

39

Under disse omstændigheder må det fastslås, at det tredje spørgsmål er af hypotetisk karakter og derfor ikke kan antages til realitetsbehandling.

40

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Syvende Afdeling) for ret: