–

Défense Active des Amateurs d’Armes ASBL, NG og WL ved advocaat F. Judo,

–

den belgiske regering ved C. Pochet og L. Van den Broeck, som befuldmægtigede, bistået af advocaten S. Ronse og G. Vyncke,

–

Europa-Parlamentet ved J. Étienne, M. Menegatti og R. van de Westelaken, som befuldmægtigede,

–

Rådet for Den Europæiske Union ved J. Lotarski, K. Pleśniak og L. Vétillard, som befuldmægtigede,

–

Europa-Kommissionen ved R. Tricot og C. Valero, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 24. november 2022,

på grundlag af kendelsen om genoptagelsen af den mundtlige forhandling af 28. februar 2023 og efter retsmødet den 8. maj 2023,

–

den belgiske regering ved C. Pochet, som befuldmægtiget, bistået af advocaten S. Ronse og G. Vyncke,

–

Europa-Parlamentet ved M. Menegatti og R. van de Westelaken, som befuldmægtigede,

–

Rådet for Den Europæiske Union ved K. Pleśniak og L. Vétillard, som befuldmægtigede,

–

Europa-Kommissionen ved R. Tricot og C. Valero, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører gyldigheden af artikel 7, stk. 4a, i Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 om erhvervelse og besiddelse af våben (EFT 1991, L 256, s. 51), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/853 af 17. maj 2017 (EUT 2017, L 137, s. 22).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem på den ene side Défense Active des Amateurs d’Armes ASBL, NG og WL (herefter samlet »DAAA m.fl.«) og på den anden side Conseil des ministres (ministerrådet, Belgien) vedrørende bl.a. gyldigheden af en bestemmelse i en belgisk lov, der ikke fastsætter en mulighed for som overgangsforanstaltning fortsat at besidde halvautomatiske skydevåben, som er blevet ombygget enten til at affyre løse skud eller til salutvåben, teater- og filmvåben samt specialeffektvåben, og som er blevet lovligt erhvervet og registreret inden den 13. juni 2017, men som fastsætter en sådan mulighed, når sådanne halvautomatiske skydevåben ikke er blevet ombygget på denne måde.

3

Femte betragtning til direktiv 91/477 er affattet således:

»[S]ådanne regler vil skabe større gensidig tillid mellem medlemsstaterne inden for overvågning af borgernes sikkerhed i den udstrækning, bestemmelserne er forankret i en delvis harmoniseret lovgivning; det bør derfor bestemmes, at privatpersoners erhvervelse og besiddelse af visse kategorier af skydevåben enten forbydes eller gøres afhængig af tilladelse eller anmeldelse.«

4

Artikel 1, stk. 1, i direktiv 91/477, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/51/EF af 21. maj 2008 (EUT 2008, L 179, s. 5), havde følgende ordlyd:

»I dette direktiv forstås ved »skydevåben« ethvert bærbart våben med løb, som udsender, er konstrueret til at udsende eller kan ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel, medmindre det er undtaget af en af de i bilag I, afsnit III, anførte grunde. Skydevåben er klassificeret i bilag I, afsnit II.

I dette direktiv anses en genstand for at kunne ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel, hvis den:

5

I henhold til bilag I, afsnit II, punkt A, til direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2008/51, henhørte bl.a. følgende våben under »Kategori B – Skydevåben, for hvilke der kræves tilladelse«:

[...]

6

Bilag I, afsnit III, til direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2008/51, fastsatte:

»Definitionen af skydevåben i dette bilag omfatter ikke genstande, der normalt ville svare til definitionen, men som:

[...]«

7

Artikel 1, stk. 1, i direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853, indeholdt i nr. 1) og 3)-5) følgende definitioner:

[...]

8

Artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853, bestemte:

»Medlemsstaterne kan beslutte at bekræfte, forny eller forlænge tilladelser til halvautomatiske skydevåben, der er klassificeret i kategori A, punkt 6, 7 eller 8, for så vidt angår et skydevåben, der var klassificeret i kategori B, og som på lovlig vis blev erhvervet og registreret inden den 13. juni 2017, på betingelse af, at de øvrige betingelser i dette direktiv er opfyldt. Medlemsstaterne kan endvidere tillade, at sådanne skydevåben erhverves af andre personer, som har opnået en tilladelse fra medlemsstaterne i overensstemmelse med dette direktiv [...]«

9

I henhold til bilag I, afsnit II, punkt A, til direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853, henhørte følgende under »Kategori A – Forbudte skydevåben«:

10

20. og 31. betragtning til direktiv 2017/853 lød således:

[...]

11

Direktiv 91/477 er blevet ophævet og erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/555 af 24. marts 2021 om kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben (EUT 2021, L 115, s. 1).

12

Artikel 151-163 i loi portant des dispositions diverses en matière pénale et en matière de cultes, et modifiant la loi du 28 mai 2002 relative à l’euthanasie et le Code pénal social, du 5 mai 2019 (lov af 5.5.2019 om forskellige bestemmelser på det strafferetlige og religiøse område og om ændring af lov af 28.5.2002 om euthanasi og sociallovbogen (Moniteur belge af 24.5.2019, s. 50023, herefter »lov af 5. maj 2019«) ændrede flere bestemmelser i loi réglant des activités économiques et individuelles avec des armes du 8 juin 2006 (lov af 8.6.2006 om regulering af økonomisk og individuel virksomhed med våben (Moniteur belge af 9.6.2006, s. 29840, herefter »lov af 8. juni 2006«) bl.a. med henblik på delvis gennemførelse af direktiv 2017/853 i belgisk ret.

13

Artikel 153, nr. 3, i lov af 5. maj 2019 blev således vedtaget med henblik på at gennemføre punkt 6 og 8 i kategori A, der er indeholdt i bilag I, afsnit II, punkt A, til direktiv 91/477, i den belgiske retsorden, idet artikel 3, stk. 1, i lov af 8. juni 2006 blev ændret således:

»Forbudte våben omfatter følgende våben:

[...]

14

Artikel 153, nr. 5, i lov af 5. maj 2019 ændrede denne artikel 3 ved at indsætte et stk. 4, der bestemmer:

»Skydevåben, der er blevet ombygget til affyring af løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition, eller som er blevet ombygget til salutvåben, teater- og filmvåben eller specialeffektvåben, og skydevåben, der ikke er blevet ombygget til dette formål og alene affyres med førnævnte ammunition eller stoffer, forbliver i den kategori, hvortil de blev henvist på grundlag af stk. 1 og 3.«

15

Denne lov ændrede ligeledes loven af 8. juni 2006, idet den i lovens artikel 2 indførte et nr. 26/1, der definerer begrebet »salutvåben, teater- og filmvåben samt specialeffektvåben« som »skydevåben, som er specifikt bygget eller ombygget til udelukkende at affyre løse skud, såsom til brug i teaterforestillinger, ved fotografiske optagelser, ved film- og fjernsynsoptagelser, ved genopførelse af historiske begivenheder, parader og sportsbegivenheder og i forbindelse med uddannelse«.

16

Ved artikel 163 i lov af 5. maj 2019 gjorde den belgiske lovgiver brug af muligheden i artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853, ved i lov af 8. juni 2006 at indsætte en artikel 45/2, der fastsætter:

»Personer, som inden den 13. juni 2017 lovligt har erhvervet og registreret et våben som omhandlet i artikel 3, stk. 1, nr. 19 og 20, ved enten at indhente tilladelse eller ved registrering på grundlag af jagttegn, våbentilladelse eller konkurrenceskyttelicens eller ved registrering i registret over personer med tilladelse, kan fortsat besidde dette våben, såfremt de pågældende opfylder de øvrige lovbestemte betingelser for våbenbesiddelse. Dette våben må kun afhændes til konkurrenceskytter [...] og til våbenhandlere, samlere og museer med tilladelse hertil. Skydevåbnet kan også deaktiveres [...] eller afleveres.«

17

Ved stævning af 22. november 2019 har DAAA m.fl. anlagt søgsmål ved Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol, Belgien) med påstand om annullation af bl.a. artikel 153, nr. 5, i lov af 5. maj 2019. Ifølge sagsøgerne tilsidesætter denne bestemmelse bl.a. flere bestemmelser i den belgiske forfatning, chartrets artikel 49 og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, for så vidt som den i det væsentlige fastsætter, at skydevåben, der var i fri omsætning i Belgien indtil den 3. juni 2019, dvs. våben, der er blevet ombygget til affyring af løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition, eller som er blevet ombygget til salutvåben, teater- og filmvåben eller specialeffektvåben, og skydevåben, der ikke er blevet ombygget til dette formål og alene affyres med førnævnte ammunition eller stoffer, fra denne dato er underlagt et krav om tilladelse eller er forbudt, uden at der er fastsat en overgangsbestemmelse for personer, der lovligt har erhvervet og registreret sådanne skydevåben før den nævnte dato. Fra samme dato risikerer disse personer således at blive udsat for strafferetlig forfølgning med den begrundelse, at de er i besiddelse af sådanne skydevåben, selv om de ikke har haft lejlighed til at forberede sig med henblik på at efterkomme denne artikel 153, nr. 5.

18

Ifølge DAAA m.fl. indfører nævnte artikel 153, nr. 5, desuden en forskelsbehandling mellem indehavere af sådanne ombyggede skydevåben og indehavere af andre skydevåben, som ligeledes bliver forbudte våben som følge af ikrafttrædelsen af lov af 5. maj 2019, men som er omfattet af anvendelsesområdet for den overgangsordning, der er fastsat i denne lovs artikel 163. Denne forskelsbehandling er imidlertid ikke relevant i lyset af formålet om at fremme retssikkerheden og er heller ikke rimeligt begrundet, henset til, at indehaverne af ombyggede skydevåben ikke har mulighed for at overholde de nye regler og undgå en eventuel strafferetlig forfølgning.

19

DAAA m.fl. er i øvrigt af den opfattelse, at denne bestemmelse indebærer en de facto-ekspropriation, eftersom den medfører, at indehavere af et lovligt erhvervet skydevåben pludselig ikke længere kan besidde det. Da en sådan krænkelse af ejendomsretten ikke ledsages af en fuldstændig og forudgående erstatning, tilsidesætter den nævnte bestemmelse denne ret.

20

Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol) har anført, at artikel 153, nr. 5, i lov af 5. maj 2019, sammenholdt med denne lovs artikel 163, ikke fastsætter en overgangsordning til fordel for personer, der inden den 13. juni 2017 lovligt har erhvervet og registreret et skydevåben, der er blevet ombygget til udelukkende at affyre løse skud. Nævnte lov regulerer heller ikke den måde, hvorpå personer, der inden denne dato lovligt har erhvervet et sådant våben, kan efterkomme den nye status, der følger af samme lov, dvs. status som enten et forbudt våben eller et våben, der kræver tilladelse. Når lovgiver skærper et eksisterende system, bør denne sikre, at de personer, der lovligt har erhvervet et sådant våben under den tidligere ordning, har mulighed for at efterkomme den nye lovgivning.

21

I denne henseende har den forelæggende ret præciseret, at inden ikrafttrædelsen af artikel 153, nr. 5, i lov af 5. maj 2019 var de skydevåben, der blev ombygget til udelukkende at affyre løse skud, i fri omsætning i Belgien, uafhængigt af hvilken kategori de ville have tilhørt, hvis de ikke var blevet ombygget på denne måde. Efter denne bestemmelses ikrafttræden kom de personer, som inden den 13. juni 2017 havde erhvervet og registreret et sådant skydevåben, der uden denne ombygning henhører under kategorien af forbudte våben, imidlertid pludselig i besiddelse af et forbudt våben, som de bl.a. hverken kunne beholde eller afhænde.

22

Efter ikrafttrædelsen af den nævnte bestemmelse var personer, der ikke var i besiddelse af den krævede tilladelse til et skydevåben, der var ombygget til udelukkende at affyre løse skud, og som inden den 13. juni 2017 havde erhvervet og registreret et sådant skydevåben, som uden denne ombygning henhørte under den kategori af våben, der kræver tilladelse, ligeledes pludselig i besiddelse af et skydevåben, som de ikke kunne besidde i henhold til artikel 11, stk. 1, i lov af 8. juni 2006. Eftersom sidstnævnte bestemmelse kræver, at der indhentes en sådan tilladelse »forud« for erhvervelsen af det omhandlede våben, har de pågældende personer desuden ikke mulighed for at lovliggøre deres situation.

23

Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol) er af den opfattelse, at artikel 153, nr. 5, i lov af 5. maj 2019, sammenholdt med denne lovs artikel 163, indfører en forskelsbehandling mellem på den ene side de personer, som inden den 13. juni 2017 lovligt havde erhvervet og registreret et halvautomatisk våben som omhandlet i artikel 3, stk. 1, nr. 19 og 20, i lov af 8. juni 2006, og på den anden side de personer, som inden denne dato lovligt havde erhvervet og registreret et skydevåben, der var ombygget til udelukkende at affyre løse skud som omhandlet i sidstnævnte lovs artikel 3, stk. 4. Selv om begge disse kategorier af personer lovligt erhvervede og registrerede deres skydevåben, da de endnu ikke kunne vide, at våbnets status ville blive ændret, er det kun de personer, der tilhører den første kategori, der er omfattet af en overgangsordning, som gør det muligt for dem fortsat at have det halvautomatiske skydevåben i deres besiddelse, som nu er forbudt, forudsat at de øvrige lovbestemte betingelser for våbenbesiddelse er opfyldt.

24

Ifølge den forelæggende ret udspringer denne forskelsbehandling af artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853, der giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte en overgangsordning for personer, som inden den 13. juni 2017 på lovlig vis erhvervede og registrerede et halvautomatisk våben som omhandlet i punkt 6-8 i »Kategori A – Forbudte skydevåben«, der er indeholdt i bilag I, afsnit II, punkt A, til direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853 (herefter »kategori A.6 – A.8«), hvorimod der ikke er nogen bestemmelse i direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853, der gør det muligt at fastsætte en overgangsordning for personer, som inden denne dato lovligt erhvervede og registrerede et skydevåben, som var ombygget til udelukkende at affyre løse skud.

25

Spørgsmålet er derfor, om artikel 7, stk. 4a, er forenelig med chartrets artikel 17, stk. 1, og artikel 20 og 21 samt med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, for så vidt som denne bestemmelse ikke tillader medlemsstaterne at fastsætte en overgangsordning for de skydevåben, der er omhandlet i punkt 9 i »Kategori A – Forbudte skydevåben«, som er indeholdt i bilag I, afsnit II, punkt A, til direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853 (herefter »kategori A.9«), og som blev lovligt erhvervet og registreret inden den 13. juni 2017, selv om bestemmelsen tillader dem at fastsætte en overgangsordning for de skydevåben, der er omhandlet i kategori A.6 – A.8, og som blev lovligt erhvervet og registreret inden denne dato.

26

På denne baggrund har Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal artikel 7, stk. 4a, i direktiv [91/477, som ændret ved direktiv 2017/853], sammenholdt med [punkt 6-9 i »Kategori A – Forbudte skydevåben«, der er indeholdt i bilag I, afsnit II, punkt A, til dette] direktiv, fortolkes således, at denne bestemmelse tilsidesætter artikel 17, stk. 1, artikel 20 og artikel 21 i [chartret] og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, for så vidt som den ikke tillader medlemsstaterne at indføre en overgangsordning for skydevåben klassificeret i kategori [A.9], som på lovlig vis er blevet erhvervet og registreret inden den 13. juni 2017, mens den tillader dem at indføre en overgangsordning for skydevåben i kategori [A.6 – A.8], som ligeledes på lovlig vis er blevet erhvervet og registreret inden den 13. juni 2017?«

27

Kommissionen har anført dels, at artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853, kun tillader medlemsstaterne at bekræfte, forny eller forlænge eksisterende tilladelser, dels at det fremgår af anmodningen om præjudiciel afgørelse, at halvautomatiske skydevåben, der ombygges til våben til at affyre løse skud, før gennemførelsen af direktiv 2017/853 i den belgiske retsorden ikke var underlagt et krav om tilladelse i Belgien, men var i fri omsætning.

28

Under disse omstændigheder ville Kongeriget Belgien, selv hvis det antages, at artikel 7, stk. 4a, også omfatter skydevåben i kategori A.9, ikke have været i stand til i forhold til disse skydevåben at gøre brug af den mulighed, som denne bestemmelse giver. Besvarelsen af det præjudicielle spørgsmål er derfor ifølge Kommissionen uden betydning for sagsøgerne i hovedsagens situation, således som den er beskrevet i forelæggelsesafgørelsen, hvilket gør dette spørgsmål hypotetisk.

29

I denne henseende skal det i betragtning af formodningen for, at spørgsmål om EU-retten er relevante, antages, at når det, som i det foreliggende tilfælde, ikke klart fremgår, at fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse eller vurderingen af dennes gyldighed ikke har nogen forbindelse med de faktiske forhold eller genstanden for hovedsagen, angår en indsigelse vedrørende denne bestemmelses uanvendelighed på hovedsagen ikke formaliteten i anmodningen om præjudiciel afgørelse, men realiteten i de forelagte spørgsmål (jf. i denne retning dom af 21.12.2023, BMW Bank m.fl., C-38/21, C-47/21 og C-232/21, EU:C:2023:1014, præmis 114 og den deri nævnte retspraksis).

30

Det følger heraf, at anmodningen om præjudiciel afgørelse kan antages til realitetsbehandling.

31

Den forelæggende ret ønsker med sit spørgsmål nærmere bestemt oplyst, om artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853, sammenholdt med punkt 6-9 i »Kategori A – Forbudte skydevåben«, der er indeholdt i bilag I, afsnit II, punkt A, til direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853, er gyldig i lyset af chartrets artikel 17, stk. 1, og artikel 20 og 21 samt princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

32

Som det fremgår af såvel den forelæggende rets forklaringer som af spørgsmålets ordlyd, er dette spørgsmål baseret på den forudsætning, at denne artikel 7, stk. 4a, tillader medlemsstaterne at fastsætte en overgangsordning for skydevåben i kategori A.6 – A.8, som blev lovligt erhvervet og registreret inden den 13. juni 2017, men ikke tillader en overgangsordning for så vidt angår skydevåben i kategori A.9.

33

Under disse omstændigheder skal det indledningsvis efterprøves, om nævnte artikel 7, stk. 4a, skal fortolkes således, at den ikke tillader medlemsstaterne at fastsætte en overgangsordning for skydevåben i kategori A.9, som blev lovligt erhvervet og registreret inden den 13. juni 2017.

34

Med henblik på at afgøre, om dette er tilfældet, skal denne bestemmelse i overensstemmelse med Domstolens faste praksis fortolkes under hensyntagen ikke blot til ordlyden, men også til den sammenhæng, hvori bestemmelsen indgår, og de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af (dom af 1.8.2022, Sea Watch, C-14/21 og C-15/21, EU:C:2022:604, præmis 115 og den deri nævnte retspraksis).

35

Desuden skal en EU-retsakt ifølge et almindeligt fortolkningsprincip i videst muligt omfang fortolkes således, at dens gyldighed ikke drages i tvivl, og i overensstemmelse med hele den primære ret og navnlig med chartrets bestemmelser. Når en bestemmelse i den afledte EU-ret kan fortolkes på flere måder, bør den fortolkning, der bringer bestemmelsen i overensstemmelse med den primære ret, således lægges til grund frem for den, som medfører, at bestemmelsen må anses for uforenelig med denne (dom af 21.6.2022, Ligue des droits humains, C-817/19, EU:C:2022:491, præmis 86 og den deri nævnte retspraksis).

36

Hvad i første række angår ordlyden af artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853, bemærkes, at denne bestemmelse navnlig gør det muligt for medlemsstaterne at »beslutte at bekræfte, forny eller forlænge tilladelser til halvautomatiske skydevåben, der er klassificeret i kategori A, punkt 6, 7 eller 8, for så vidt angår et skydevåben, der var klassificeret i kategori B, og som på lovlig vis blev erhvervet og registreret inden den 13. juni 2017, på betingelse af, at de øvrige betingelser i dette direktiv er opfyldt.«

37

Det følger af denne ordlyd, at den mulighed, som denne bestemmelse giver medlemsstaterne til at bekræfte, forny eller forlænge tilladelser, kun finder anvendelse på halvautomatiske skydevåben i kategori A.6 – A.8, som før ikrafttrædelsen af direktiv 2017/853 var klassificeret i »Kategori B – Skydevåben, for hvilke der kræves tilladelse«, der er indeholdt i bilag I, afsnit II, punkt A, til direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2008/51 (herefter »kategori B«), og som var blevet lovligt erhvervet og registreret inden den 13. juni 2017. Det fremgår desuden af den nævnte ordlyd, at denne mulighed kun indrømmes, såfremt de øvrige betingelser i direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853, er opfyldt.

38

I det foreliggende tilfælde bemærkes indledningsvis, at det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at det aspekt af tvisten i hovedsagen, som det forelagte spørgsmål angår, vedrører halvautomatiske skydevåben i kategori A.9, som blev lovligt erhvervet og registreret inden den 13. juni 2017.

39

Dernæst bemærkes, at parterne i sagen for Domstolen har forskellige opfattelser med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt halvautomatiske våben, som er blevet ombygget til at affyre løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition eller til et salutvåben, teater- og filmvåben eller specialeffektvåben før ikrafttrædelsen af direktiv 2017/853, var klassificeret i kategori B. Navnlig under henvisning til medlemsstaternes forskellige fortolkninger af direktiv 91/477 har Rådet for Den Europæiske Union gjort gældende, at det før tilføjelsen af kategori A.9 ved direktiv 2017/853 var uklart, om disse skydevåben var omfattet af anvendelsesområdet for kategori B.

40

Endelig bemærkes det imidlertid, at alle deltagerne i retsmødet den 8. maj 2023 har gjort gældende, at skydevåben i kategori A.9, som både opfylder kriterierne i denne kategori og kriterierne i en af kategorierne A.6 – A.8, ligeledes kan henhøre under de sidstnævnte kategorier.

41

Under disse omstændigheder skal det, med henblik på i anden række at tage hensyn til den sammenhæng, hvori artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853, indgår, efterprøves, om de pågældende skydevåben dels før ikrafttrædelsen af direktiv 2017/853 var klassificeret i kategori B, dels kan henhøre under både kategori A.9 og kategori A.6 – A.8.

42

Hvad for det første angår spørgsmålet om, hvorvidt de pågældende skydevåben før ikrafttrædelsen af direktiv 2017/853 var klassificeret i kategori B, må det konstateres, således som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 52-55 i forslaget til afgørelse af 24. november 2022, at halvautomatiske skydevåben i kategori A.9, dvs. våben, der er blevet ombygget til affyring af løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition eller til et salutvåben, teater- og filmvåben eller specialeffektvåben, til trods for deres ombygning opfylder de kriterier, der definerer begrebet »skydevåben«, og som er fastsat både i artikel 1, stk. 1, nr. 1), i direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853, og i artikel 1, stk. 1, i den affattelse, der var gældende før ikrafttrædelsen af direktiv 2017/853.

43

Det fremgår således af ordlyden af hver af disse bestemmelser, at med forbehold af visse undtagelser er et skydevåben bl.a. ikke blot ethvert bærbart våben med løb, som er konstrueret til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel, men ligeledes ethvert bærbart våben, der kan ombygges med henblik herpå, idet en genstand anses for at kunne ombygges, hvis den fremtræder som et skydevåben, og den som følge af sin konstruktion eller det materiale, den er fremstillet af, kan ombygges hertil.

44

I denne henseende præciseres det i 20. betragtning til direktiv 2017/853, at risikoen for, at akustiske våben og andre former for gas- og signalvåben og lignende ombygges til rigtige skydevåben, er stor. Hvad desuden angår halvautomatiske skydevåben, der bl.a. henhører under en af kategorierne A.6 – A.8, for så vidt som de er blevet konstrueret til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel, og derefter ombygges til affyring af løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition eller til et salutvåben, teater- og filmvåben eller specialeffektvåben og således henhører under kategori A.9, er det ubestridt, at de kan genfinde deres tidligere risikoniveau ved på ny at blive ombygget til at kunne udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel.

45

En sådan vurdering understøttes af bilag I, afsnit III, til direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2008/51, eftersom EU-lovgiver heri udtrykkeligt fra definitionen af skydevåben bl.a. har udelukket genstande, der er gjort definitivt uegnede til brug ved en inaktivering, der sikrer, at alle væsentlige dele af skydevåbnet er gjort definitivt ubrugelige og umulige at fjerne, udskifte eller ændre med henblik på reaktivering. Dette bilag I, afsnit III, foreskrev derimod ikke en sådan udelukkelse for så vidt angår våben, der er blevet ombygget til affyring af løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition eller til et salutvåben, teater- og filmvåben eller specialeffektvåben.

46

Det præciseres ganske vist ligeledes i 20. betragtning til direktiv 2017/853, at det er vigtigt at løse problemet med sådanne ombyggede skydevåben ved at lade dem være omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 91/477. Det kan imidlertid ikke heraf udledes, at disse ombyggede skydevåben først er blevet omfattet af dette direktivs anvendelsesområde efter ikrafttrædelsen af direktiv 2017/853. Eftersom de nævnte våben opfylder definitionen på skydevåben i artikel 1, stk. 1, i direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2008/51, skal den præcisering, der fremgår af denne betragtning til direktiv 2017/853, forstås således, at den, henset til de forskellige fortolkninger, der er nævnt i denne doms præmis 39, tilsigter at bekræfte, at de ombyggede skydevåben er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853.

47

Det følger af ovenstående betragtninger, at de pågældende skydevåben skal anses for, før ikrafttrædelsen af direktiv 2017/853, at have været klassificeret i kategori B, der omhandlede halvautomatiske skydevåben i punkt 1 og 4-7.

48

Hvad for det andet angår spørgsmålet om, hvorvidt halvautomatiske skydevåben, der er blevet ombygget til affyring af løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition eller til et salutvåben, teater- og filmvåben eller specialeffektvåben, kan henhøre under både kategori A.9 og en af kategorierne A.6 – A.8, skal det bemærkes, at i henhold til kategori A.9 omfatter denne kategori »[e]thvert skydevåben i denne kategori«, der er blevet ombygget til affyring af løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition eller til et salutvåben, teater- og filmvåben eller specialeffektvåben.

49

Det følger derfor af ordlyden af kategori A.9, at for at et skydevåben kan henhøre under denne kategori, skal et sådant våben dels opfylde de kriterier, der er fastsat i punkt 2, 3, 6, 7 eller 8 i »Kategori A – Forbudte skydevåben«, der er indeholdt i bilag I, afsnit II, punkt A, til direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853 (herefter »kategori A.2, A.3, A.6, A.7 eller A.8«), dels være blevet ombygget til affyring af løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition eller til et salutvåben, teater- og filmvåben eller specialeffektvåben.

50

Denne ordlyd synes således at indikere, at den omstændighed, at der er blevet foretaget en sådan ombygning af et våben, at det indebærer, at det er omfattet af kategori A.9, ikke bevirker, at det unddrages klassificering i kategorierne A.2, A.3, A.6, A.7 eller A.8. Dels opfylder våbnene i kategori A.9, som anført i denne doms præmis 42, de kriterier, der definerer begrebet »skydevåben«, og som er fastsat i artikel 1, stk. 1, nr. 1), i direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853, dels sondres der i disse kategorier A.2, A.3, A.6, A.7 eller A.8 ikke mellem, om de skydevåben, som de vedrører, er blevet ombygget.

51

Hvad i tredje række angår de formål, der forfølges med direktiv 91/477 og 2017/853, bemærkes for det første, at det fremgår af 20. betragtning til sidstnævnte direktiv og af de for Domstolen foreliggende oplysninger om den lovgivningsprocedure, der førte til vedtagelsen af direktiv 2017/853, at tilføjelsen under denne lovgivningsprocedure af kategori A.9 havde til formål, i lyset af en uensartet situation i medlemsstaterne, at afklare, om skydevåben, der ombygges til affyring af løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition eller til et salutvåben, teater- og filmvåben eller specialeffektvåben, er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 91/477.

52

Som bl.a. Kommissionen har anført, er der derimod ingen af disse oplysninger, der tyder på, at EU-lovgiver med denne tilføjelse ønskede at undtage de skydevåben, der har undergået en sådan ombygning, fra kategori A.2, A.3, A.6, A.7, A.8 eller fra anvendelsesområdet for artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853. Det fremgår navnlig ikke af nogen af betragtningerne til direktiv 2017/853, at våben, der er omfattet af kategori A.9, er udelukket fra disse kategorier eller fra dette anvendelsesområde.

53

For det andet bemærkes, at eftersom EU-lovgiver i 31. betragtning til direktiv 2017/853 har anført, at direktivet respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som navnlig anerkendes i chartret, skal det antages, at denne artikel 7, stk. 4a, har til formål at sikre overholdelsen af erhvervede rettigheder og navnlig af ejendomsretten, der er sikret ved chartrets artikel 17, stk. 1, for så vidt som denne bestemmelse i det væsentlige giver medlemsstaterne mulighed for at opretholde tilladelser, der allerede er meddelt til skydevåben i kategori A.6 – A.8, som før direktivets ikrafttræden var klassificeret i kategori B, og som lovligt blev erhvervet og registreret inden den 13. juni 2017, således at direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853, ikke foreskriver ekspropriation af sådanne våben over for deres indehavere (jf. i denne retning dom af 3.12.2019, Den Tjekkiske Republik mod Parlamentet og Rådet, C-482/17, EU:C:2019:1035, præmis 135).

54

Henset til dette formål om at sikre overholdelsen af erhvervede ejendomsrettigheder kan nævnte artikel 7, stk. 4a, selv om bestemmelsen fastsætter en undtagelse til princippet om forbud mod besiddelse af skydevåben i kategori A.6 – A.8, ikke gøres til genstand for en fortolkning, der medfører, at sådanne våben udelukkes fra dennes anvendelsesområde, når de ligeledes opfylder de yderligere kriterier, der er fastsat i kategori A.9. Således som den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse viser, rejser en sådan fortolkning nemlig spørgsmål om, hvorvidt denne artikel 7, stk. 4a, er forenelig med chartrets artikel 17, selv om førstnævnte bestemmelse netop har til formål at sikre overholdelsen af ejendomsretten.

55

For det tredje bemærkes, at EU-lovgiver ved at vedtage direktiv 2017/853 fortsatte med, i forbindelse med udviklingen i sikkerhedsrisiciene, at forfølge det i femte betragtning til direktiv 91/477 nævnte mål om at øge den gensidige tillid mellem medlemsstaterne inden for overvågning af borgernes sikkerhed ved i denne henseende at bestemme, at privatpersoners erhvervelse og besiddelse af visse kategorier af skydevåben enten forbydes eller gøres afhængig af tilladelse eller anmeldelse, hvilket mål selv har til hensigt at sikre et velfungerende indre marked (dom af 3.12.2019, Den Tjekkiske Republik mod Parlamentet og Rådet, C-482/17, EU:C:2019:1035, præmis 54).

56

Desuden forfølger direktiv 91/477 et mål om at sikre unionsborgernes offentlige sikkerhed (jf. dom af 3.12.2019, Den Tjekkiske Republik mod Parlamentet og Rådet, C-482/17, EU:C:2019:1035, præmis 49 og 126).

57

Ingen af disse mål er imidlertid til hinder for, at indehavere af skydevåben, der både henhører under en af kategorierne A.6 – A.8 og under kategori A.9, kan drage fordel af den overgangsordning, der er fastsat i artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853.

58

For det første er en sådan fortolkning nemlig egnet til at nå formålet om at lette det indre markeds funktion.

59

Hvad for det andet angår formålet om at sikre unionsborgernes offentlige sikkerhed, bemærkes først, således som også generaladvokaten har anført i punkt 72 i forslaget til afgørelse af 24. november 2022, at de skydevåben, der opfylder kriterierne i kategori A.9, synes at udgøre en mindre umiddelbar fare end de skydevåben, der udelukkende henhører under kategori A.6 – A.8, for så vidt som de sidstnævnte gør det muligt direkte at affyre kugler eller projektiler, mens de førstnævnte kun detonerer og udskiller gasser, hvorfor de sidstnævnte våben udgør en aktuel fare, mens de øvrige kun udgør en potentiel fare i tilfælde af, at de ombygges på ny.

60

Dernæst fremgår det af ordlyden af artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853, at den mulighed, der er fastsat i denne bestemmelse, kun finder anvendelse på skydevåben, der lovligt blev erhvervet og registreret inden den 13. juni 2017. Dette indebærer bl.a., at de krav, navnlig vedrørende sikkerheden, der i denne henseende er fastsat i direktiv 91/477 i den affattelse, der var gældende, før direktiv 2017/853 trådte i kraft, er blevet overholdt.

61

Endelig indebærer denne ordlyd, at på det tidspunkt, hvor en medlemsstat i henhold til den nævnte bestemmelse påtænker at bekræfte, forny eller forlænge en tilladelse til et halvautomatisk skydevåben, der er omfattet af kategori A.6 – A.8, skal de øvrige betingelser, navnlig vedrørende sikkerheden, der er fastsat i direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853, være opfyldt.

62

Som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har gjort gældende i retsmødet den 8. maj 2023, fremgår det derfor ikke, at formålet om at sikre unionsborgernes offentlige sikkerhed kan undergraves som følge af, at indehavere af skydevåben, der både henhører under kategori A.6 – A.8 og kategori A.9, kan drage fordel af opretholdelsen i medfør af artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853, af de tilladelser, der allerede er meddelt for våben, der henhører under disse kategorier A.6 – A.8.

63

I fjerde række bemærkes, at sådan en fortolkning af artikel 7, stk. 4a, der, således som det fremgår af ovenstående betragtninger, er i overensstemmelse med denne bestemmelses ordlyd og den sammenhæng, hvori den indgår, samt med opbygningen af og formålene med den lovgivning, som den er en del af, heller ikke har den konsekvens, at den nævnte bestemmelse fratages enhver effektiv virkning, eller at kategori A.9 er blevet tilføjet ved direktiv 2017/853.

64

Som det navnlig er anført i denne doms præmis 53 og 54, sikrer denne fortolkning nemlig derimod for det første den effektive virkning af nævnte artikel 7, stk. 4a, idet den har til formål at sikre overholdelsen af erhvervede rettigheder og navnlig af ejendomsretten, der er sikret ved chartrets artikel 17, stk. 1.

65

For det andet påvirker den nævnte fortolkning på ingen måde det formål om afklaring, der er nævnt i denne doms præmis 51, og som EU-lovgiver har søgt at opnå ved at tilføje kategori A.9. Som det fremgår af selve ordlyden af denne kategori, omfatter denne desuden ikke blot skydevåben, der henhører under kategori A.6 – A.8, og som er blevet ombygget til affyring af løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition eller til et salutvåben, teater- og filmvåben eller specialeffektvåben, men ligeledes skydevåben i kategori A.2 og A.3, der har undergået sådanne ombygninger, hvilke ikke var omfattet af den mulighed, som medlemsstaterne er tillagt ved artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853.

66

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853, følgelig fortolkes således, at denne bestemmelse tillader medlemsstaterne at anvende den mulighed, som den fastsætter for alle halvautomatiske skydevåben i kategori A.6 – A.8, herunder for de skydevåben, der både henhører under disse kategorier og under kategori A.9.

67

Det følger heraf, at den forudsætning, som spørgsmålet er baseret på, og som er beskrevet i denne doms præmis 32, ikke er korrekt.

68

Under disse omstændigheder må det fastslås, at gennemgangen af det præjudicielle spørgsmål intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853, i lyset af chartrets artikel 17, stk. 1, og artikel 20 og 21 samt princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

69

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Store Afdeling) for ret:

Gennemgangen af det præjudicielle spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 7, stk. 4a, i Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 om erhvervelse og besiddelse af våben, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/853 af 17. maj 2017, i lyset af artikel 17, stk. 1, og artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.