–

den litauiske regering ved K. Dieninis og V. Kazlauskaitė-Švenčionienė, som befuldmægtigede,

–

den lettiske regering ved J. Davidoviča og K. Pommere, som befuldmægtigede,

–

den nederlandske regering ved M.K. Bulterman og M.A.M. de Ree, som befuldmægtigede,

–

den portugisiske regering ved P. Barros da Costa, L. Inez Fernandes, M.J. Ramos og C. Vieira Guerra, som befuldmægtigede,

–

Europa-Kommissionen ved L. Grønfeldt og A. Steiblytė, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 38, stk. 1, og artikel 39, stk. 3, i Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (EUT 2007, L 205, s. 63, herefter »SIS II-afgørelsen«).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en sag indledt ved Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (Litauens øverste forvaltningsdomstol) af Regionų apygardos administracinio teismo Kauno rūmai (den regionale domstol i forvaltningsretlige sager i Kaunas, Litauen) vedrørende lovligheden af den litauiske lovgivning, som forbyder registrering i det nationale køretøjsregister af køretøjer, der er genstand for en igangværende indberetning i anden generation af Schengeninformationssystemet (herefter »SIS II«).

3

Artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 af 20. december 2006 om adgang til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer (EUT 2006, L 381, s. 1, berigtiget i EUT 2015, L 26, s. 34), er affattet således:

»Uanset artikel 38, 40 og artikel 46, stk. 1, i afgørelse 2007/533/RIA [SIS II], har de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer som omhandlet i [Rådets direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer (EFT 1999, L 138, s. 57)], adgang til følgende oplysninger i SIS II i overensstemmelse med afgørelsens artikel 38, stk. 2, litra a), b) og f), udelukkende med det formål at kontrollere, om køretøjer, der ønskes registreret, er stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne eller eftersøges med henblik på anvendelse som bevismidler i straffesager:

[…]«

4

5., 8. og 13. betragtning til SIS II-afgørelsen lyder:

[…]

[…]

5

Under overskriften »Oprettelse af SIS II og generelle formål« bestemmer afgørelsens artikel 1 følgende i stk. 2:

»SIS II har ved hjælp af oplysningerne i dette system til formål i overensstemmelse med denne afgørelse at sikre et højt sikkerhedsniveau inde[n] for Den Europæiske Unions område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, herunder at bevare den offentlige sikkerhed og den offentlige orden samt beskytte sikkerheden på medlemsstaternes område […]«

6

I nævnte afgørelses artikel 3, der har overskriften »Definitioner«, hedder det i stk. 1:

»I denne afgørelse forstås ved:

[…]«

7

Afgørelsens artikel 8, stk. 1 og 3, fastsætter:

»1.   Supplerende oplysninger udveksles i overensstemmelse med Sirene-Håndbogen og ved hjælp af kommunikationsinfrastrukturen. […]

[…]

3.   Anmodninger fra en anden medlemsstat om supplerende oplysninger besvares snarest muligt.«

8

SIS II-afgørelsens artikel 38, som har overskriften »Formål med og betingelser for at foretage indberetninger«, bestemmer:

»1.   Oplysninger om genstande, der eftersøges med henblik på beslaglæggelse eller anvendelse som bevismidler i straffesager, optages i SIS II.

2.   Der optages oplysninger om følgende kategorier af let identificerbare genstande:

[…]«

9

Afgørelsens artikel 39, som har overskriften »Iværksættelse af forholdsregler på grundlag af en indberetning«, fastsætter:

»1.   Hvis der ved en søgning viser sig at foreligge en indberetning om en lokaliseret genstand, tager den myndighed, der har konstateret dette, kontakt til den indberettende myndighed for at aftale, hvilke foranstaltninger der skal træffes. Med henblik herpå kan der også videregives personoplysninger efter bestemmelserne i denne afgørelse.

2.   De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, meddeles ved udveksling af supplerende oplysninger.

3.   Den medlemsstat, som har lokaliseret den pågældende genstand, træffer foranstaltninger i overensstemmelse med national lovgivning.«

10

Under overskriften »Opbevaringstid for indberetninger om genstande« præciseres følgende i afgørelsens artikel 45:

»1.   Indberetninger om genstande, der er optaget i SIS II i medfør af denne afgørelse, opbevares kun, så længe det er nødvendigt af hensyn til det formål, der ligger til grund for indberetningen.

[…]

3.   Indberetninger om genstande, der er optaget i overensstemmelse med artikel 38, opbevares i højst ti år.

4.   De opbevaringstider, der er nævnt i [stk. 3,] kan forlænges, hvis det viser sig nødvendigt af hensyn til det formål, der ligger til grund for indberetningen. I så fald finder [stk. 3] anvendelse også med hensyn til forlængelsen.«

11

Afgørelsens artikel 49, stk. 1 og 2, fastsætter:

»1.   En indberettende medlemsstat har ansvaret for at sikre, at oplysningerne[, der er indlæst i SIS II,] er […] aktuelle […].

2.   Kun den indberettende medlemsstat må ændre, supplere, rette, ajourføre eller slette de oplysninger, den har indberettet.«

12

I bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/115/EU af 26. februar 2013 om vedtagelse af SIRENE-håndbogen og andre gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (EUT 2013, L 71, s. 1), som ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1528 af 31. august 2017 (EUT 2017, L 231, s. 6) (herefter »Sirenehåndbogen«) er følgende anført i punkt 2.1:

»Definitioner

[…]«

13

I Sirenehåndbogens punkt 2.10 med overskriften »Sletning, når betingelserne for at opretholde indberetningen ikke længere er opfyldt« bestemmes følgende:

»Indberetninger i SIS II skal kun gemmes i det tidsrum, det er nødvendigt for at opfylde det formål, hvortil de blev registreret.

Så snart betingelserne for at opretholde indberetningen ikke længere er opfyldt, skal den indberettende medlemsstat straks slette indberetningen. […]

[…]«

14

Det fremgår af punkt 25 i bestemmelserne i Litauens nationale SIS II, der blev godkendt af Lietuvos Respublikos vidaus reikalų ministro įsakymas Nr. 1V-324 »Dėl Lietuvos nacionalinės antrosios kartos Šengeno informacijos sistemos nuostatų patvirtinimo« (bekendtgørelse 1V-324 fra den litauiske indenrigsminister om godkendelse af reglerne vedrørende Litauens nationale anden generation af Schengeninformationssystemet) af 17. september 2007 (Žin., 2007, nr. 100-4084), at det litauiske indenrigsministeriums afdeling for IT og kommunikation garanterer den offentlige virksomhed Regitra adgang til N.SIS II-datalisten i punkt 1 og 3.1 til 3.3 (data om eftersøgte motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, det nationale køretøjsregister og registreringsdokumenter for eftersøgte motorkøretøjer).

15

Artikel 27, stk. 1, i Lietuvos Respublikos saugaus eismo automobilių keliais įstatymas (Republikken Litauens lov om færdselssikkerhed) af 12. oktober 2000 (Žin., 2000, nr. 92-2883) i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, fastsætter, at »[m]otorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, der er behørigt registreret, må køre på offentlig vej i Litauen.«

16

Punkt 13 i reglerne for registrering af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, der er godkendt ved Lietuvos Respublikos vidaus reikalų ministro įsakymas Nr. 260 »Dėl kelių transporto priemonių registravimo taisyklių patvirtinimo« (bekendtgørelse nr. 260 fra den litauiske indenrigsminister om reglerne for registrering af vejkøretøjer) af 25. maj 2001 (Žin., 2001, nr. 48-1683), i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, bestemmer:

»13. Den offentlige virksomhed Regitra underretter politiet, når:

13.1 ansøgeren ønsker at registrere et køretøj:

13.1.1 hvis motor eller nummerplade eller selve køretøjet er registreret i registret over eftersøgte køretøjer, i Litauens Schengeninformationssystem eller i Interpols Generalsekretariats database.

[…]«

17

Punkt 14 i disse registreringsregler fastsætter:

»Efter at have underrettet politiet […] behandler den offentlige virksomhed Regitra først ansøgninger om registrering af ansøgernes køretøjer, efter at de retshåndhævende myndigheder har foretaget kontrol eller undersøgelser […] De køretøjer, der er omhandlet i punkt 13.1.1 i nævnte registreringsregler, […] kan først registreres efter at være blevet slettet af registret over eftersøgte køretøjer, af Litauens Schengeninformationssystem eller af Interpols Generalsekretariats database.«

18

Den 13. november 2015 købte D.R. på grundlag af en aftale indgået med AM Transportas et motorkøretøj i Tyskland, som tidligere var blevet stjålet i Bulgarien.

19

Den 20. november 2015 blev motorkøretøjet slettet af køretøjsregistret i Tyskland og derefter transporteret til Litauen og videresolgt til en anden person, hvis identitet ikke er præciseret i anmodningen om præjudiciel afgørelse.

20

Den 22. februar 2016 ønskede denne anden person at registrere det nævnte motorkøretøj i Litauen hos Regitra, som er den offentlige virksomhed, der har til opgave at registrere motorkøretøjer i denne medlemsstat. På det tidspunkt opdagede den nævnte anden person, at der den 23. december 2015 var blevet foretaget en indberetning i SIS II i Bulgarien om samme motorkøretøj. Den pågældende person hævede derfor den købsaftale, som vedkommende havde indgået med hensyn til dette køretøj.

21

Ved den litauiske anklagemyndigheds afgørelse af 21. september 2016 blev den strafferetlige efterforskning, der var indledt i Litauen vedrørende det omhandlede motorkøretøj, afsluttet med den begrundelse, at der ikke var blevet konstateret nogen strafbar handling i denne medlemsstat. Som det fremgår af anmodningen om præjudiciel afgørelse, blev motorkøretøjet derfor ved denne afgørelse udleveret til køberen af køretøjet, D.R.

22

Selv om ejeren af det nævnte motorkøretøj på tidspunktet for det hævdede tyveri, nemlig Nabko Holding Company LLC’s bulgarske datterselskab, blev underrettet herom ved fremsendelse af en kopi af den nævnte afgørelse og ved oplysning om D.R.s identitet og således kunne gøre sine rettigheder gældende, tog ejeren ingen skridt i denne henseende. Desuden traf den indberettende medlemsstat, selv om den modtog de nødvendige oplysninger, i mere end tre år efter meddelelsen heraf ikke nogen foranstaltning med henblik på at slette indberetningen af dette motorkøretøj i SIS II.

23

Ved afgørelse af 20. februar 2019 afslog det lokale kontor i Regitra den ansøgning om registrering af det omhandlede køretøj, som var indgivet af D.R. i Litauen, idet dette lokale kontor traf denne afgørelse på grundlag af en bestemmelse i den litauiske lovgivning, hvorefter køretøjer, der er under indberetning i SIS II, først kan registreres i denne medlemsstat, efter at indberetningen er blevet slettet af dette system.

24

AM Transportas anfægtede denne afgørelse over for denne offentlige virksomhed, som ved afgørelse af 28. marts 2019 opretholdt det nævnte lokale kontors afgørelse om at afslå ansøgningen om registrering af dette køretøj i Litauen.

25

AM Transportas anlagde herefter sag ved Regionų apygardos administracinio teismo Kauno rūmai (den regionale domstol i forvaltningsretlige sager i Kaunas, Litauen) til prøvelse af afgørelserne truffet af nævnte offentlige virksomhed.

26

Denne ret har anmodet den forelæggende ret om at efterprøve lovligheden af denne nationale lovgivning.

27

Den forelæggende ret er i tvivl om, hvorvidt en national lovgivning, hvorefter registrering af motorkøretøjer i det nationale register over vejkøretøjer er betinget af, at det pågældende køretøj ikke er genstand for en igangværende indberetning i SIS II, er i overensstemmelse med SIS II-afgørelsen, navnlig i det tilfælde, hvor den indberettende medlemsstat ikke har slettet indberetningen i SIS II, selv om myndighederne i den fuldbyrdende medlemsstat har fremsendt de nødvendige oplysninger om den lokaliserede genstand både til myndighederne i den indberettende medlemsstat og til den oprindelige ejer.

28

På denne baggrund har Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (Litauens øverste forvaltningsdomstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

29

Med sine spørgsmål, som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om SIS II-afgørelsens artikel 39, sammenholdt med dennes artikel 38, stk. 1, skal fortolkes således, at den for det første fastsætter en generel forpligtelse til at forbyde registrering af et motorkøretøj, som er genstand for en igangværende indberetning i SIS II, at den dernæst pålægger medlemsstaterne at fastsætte generelle regler, der forbyder andre foranstaltninger i forbindelse med den lokaliserede genstand end dem, der gør det muligt at opfylde målene i artikel 38, stk. 1, og at den endelig giver disse medlemsstater mulighed for at fastsætte undtagelser til et eventuelt generelt forbud mod registrering af et sådant køretøj.

30

Indledningsvis bemærkes, at det af forelæggelsesafgørelsen fremgår, at den pågældende indberetning vedrører et motorkøretøj med et slagvolumen på over 50 cm3.

31

I denne henseende fastsætter SIS II-afgørelsens artikel 38, stk. 1, og artikel 38, stk. 2, litra a), at oplysninger om et køretøj som det i hovedsagen omhandlede, der eftersøges med henblik på beslaglæggelse eller anvendelse som bevismiddel i straffesager, optages i SIS II.

32

Hvad angår de forelagte spørgsmål bemærkes indledningsvis, at det følger af Domstolens faste praksis, at der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot skal tages hensyn til dens ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori bestemmelsen indgår, og de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af (dom af 28.10.2022, Generalstaatsanwaltschaft München (Udlevering og ne bis in idem), C-435/22 PPU, EU:C:2022:852, præmis 67).

33

SIS II-afgørelsens artikel 39 fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af forholdsregler på grundlag af en indberetning om genstande, der skal beslaglægges eller anvendes som bevismidler i straffesager.

34

Hvad for det første angår ordlyden af afgørelsens artikel 39, stk. 1, bemærkes, at denne bestemmelse fastsætter, at når der ved en søgning viser sig at foreligge en indberetning om en lokaliseret genstand, tager den myndighed, der har konstateret dette, kontakt til den indberettende myndighed for at aftale, hvilke foranstaltninger der skal træffes.

35

Som det fremgår af SIS II-afgørelsens artikel 39, stk. 2, meddeles de oplysninger, der er omhandlet i artikel 39, stk. 1, ved udveksling af supplerende oplysninger.

36

Afgørelsens artikel 39, stk. 3, bestemmer, at den medlemsstat, som har lokaliseret den pågældende genstand, træffer foranstaltninger »i overensstemmelse med national lovgivning«.

37

Det følger heraf, at SIS II-afgørelsens artikel 39 begrænser sig til i generelle vendinger at beskrive den måde, hvorpå de kompetente myndigheder i den fuldbyrdende medlemsstat skal forholde sig, når der ved en søgning fås et hit på en indberetning i SIS II, der er foretaget på grundlag af denne afgørelses artikel 38.

38

Som generaladvokaten har anført i punkt 49 i forslaget til afgørelse, har EU-lovgiver ved i SIS II-afgørelsens artikel 39 at vælge ikke at præcisere de nøjagtige foranstaltninger, som medlemsstaterne skal vedtage med henblik på at fuldbyrde en indberetning indført i SIS II i henhold til denne afgørelses artikel 38, følgelig ønsket at overlade dem et vidt skøn i denne henseende.

39

Hvad for det andet angår den sammenhæng, hvori SIS II-afgørelsens artikel 39 indgår, bemærkes, at selv om det i henhold til SIS II-afgørelsen iværksatte operationelle samarbejde mellem politimyndigheder og judicielle myndigheder i straffesager forudsætter, at myndighederne i den fuldbyrdende medlemsstat træffer de nødvendige sikringsforanstaltninger (jf. i denne retning dom af 16.6.2022, Nachalnik na Rayonno upravlenie Silistra, C-520/20, EU:C:2022:466, præmis 40), er der ingen bestemmelse i den nævnte afgørelse, der konkret præciserer, hvilken type foranstaltninger den medlemsstat, der har fundet den indberettede genstand, skal træffe i overensstemmelse med sin nationale lovgivning.

40

Det bemærkes i øvrigt, at selv om artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 1986/2006 fastsætter, at den myndighed, der i en medlemsstat har til opgave at udstede registreringsattester for motorkøretøjer, har adgang til SIS II med henblik på at undersøge, om de køretøjer, der er forelagt den til registrering, er stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne eller eftersøges med henblik på anvendelse som bevismidler i straffesager, indeholder denne bestemmelse ingen forpligtelse til at forbyde registrering af køretøjer, der er genstand for en igangværende indberetning i SIS II.

41

For det tredje fremgår det af artikel 1, stk. 2, i SIS II-afgørelsen, sammenholdt med femte betragtning hertil, at denne afgørelse bl.a. har til formål at støtte det operationelle samarbejde mellem politimyndigheder og judicielle myndigheder i straffesager og således bidrage til at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for Unionens område med frihed, sikkerhed og retfærdighed ved hjælp af oplysningerne i SIS II.

42

En fortolkning af afgørelsens artikel 39, hvorefter denne artikel ikke forpligter medlemsstaterne til at vedtage forudbestemte foranstaltninger, men giver dem et vidt skøn ved fastlæggelsen af, hvilke foranstaltninger der er nødvendige at træffe, er ikke i strid med dette formål og bidrager fortsat til at øge sikkerhedsniveauet inden for Unionens område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som følge af fremsendelsen af oplysninger om genstande med henblik på beslaglæggelse eller anvendelse som bevismidler i straffesager og af udvekslingen mellem de berørte medlemsstater for at aftale, hvilke foranstaltninger der skal træffes.

43

På denne baggrund må det antages, at der ikke fremgår nogen generel forpligtelse af SIS II-afgørelsens artikel 39, såsom en forpligtelse til at forbyde registrering af motorkøretøjer, der er genstand for en igangværende indberetning i SIS II, eller en forpligtelse til at forbyde andre foranstaltninger i forbindelse med dette køretøj end dem, der vedrører denne afgørelses artikel 38, stk. 1.

44

Det følger heraf, at i det tilfælde, hvor en medlemsstat beslutter at udøve det vide skøn, som den i henhold til SIS II-afgørelsens artikel 39, stk. 3, råder over med hensyn til de foranstaltninger, der kan vedtages i overensstemmelse med dens nationale lovgivning, ved at fastsætte et generelt forbud mod registrering af motorkøretøjer, der er genstand for en igangværende indberetning i SIS II, er denne afgørelse ikke til hinder for, at den pågældende medlemsstat indfører undtagelser til dette forbud.

45

I betragtning af den tvivl, som den forelæggende ret har givet udtryk for med hensyn til den omstændighed, at de kompetente myndigheder i den indberettende medlemsstat ikke har truffet nogen foranstaltninger i forbindelse med indberetningen, skal der i øvrigt for alle tilfældes skyld bemærkes følgende.

46

For det første fremgår det af SIS II-afgørelsens artikel 8, stk. 3, at medlemsstaterne hurtigst muligt besvarer de anmodninger om supplerende oplysninger, der fremsættes af de øvrige medlemsstater. Det fremgår endvidere af denne afgørelses artikel 45, stk. 1, sammenholdt med 13. betragtning hertil, at indberetninger om genstande, der er optaget i SIS II som led i anvendelsen af SIS II-afgørelsen, kun opbevares, så længe det er nødvendigt af hensyn til det formål, der ligger til grund for indberetningen.

47

For det andet fremgår det ganske vist af afgørelsens artikel 49, stk. 1 og 2, at kun den indberettende medlemsstat, som bl.a. er ansvarlig for ajourføringen af de data, der er indført i SIS II, har beføjelse til at slette disse oplysninger. I artikel 8, stk. 1, i SIS II-afgørelsen, sammenholdt med ottende betragtning hertil, henvises dog også til Sirenehåndbogen, som indeholder mere detaljerede regler, og som i punkt 2.10, andet afsnit, kræver, at den indberettende medlemsstat, så snart betingelserne for at opretholde indberetningen ikke længere er opfyldt, straks skal slette indberetningen. Denne bestemmelse i Sirenehåndbogen pålægger således sidstnævnte medlemsstat en forpligtelse til at fjerne indberetningen, når formålet med den er opnået.

48

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal de forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 39 i SIS II-afgørelsen, sammenholdt med dennes artikel 38, stk. 1, skal fortolkes således, at

49

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Første Afdeling) for ret:

Artikel 39 i Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II), sammenholdt med dennes artikel 38, stk. 1,

skal fortolkes således, at