1.

Denne anmodning om en præjudiciel afgørelse omhandler fortolkningen af artikel 1 i forordning (EU) nr. 547/2011 ( 2 ), sammenholdt med nr. 1), litra b) og f), i bilag I hertil. Denne forordning gennemfører forordning (EF) nr. 1107/2009 ( 3 ) for så vidt angår mærkningskrav for plantebeskyttelsesmidler.

2.

Anmodningen om en præjudiciel afgørelse er indgivet i sagen mellem Syngenta Agro GmbH (herefter »appellanten«) og Agro Trade Handelsgesellschaft mbH (herefter »appelindstævnte«), der udspringer af en tvist vedrørende parallelimport til Tyskland af plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt til markedsføring af appellanten i andre medlemsstater i Den Europæiske Union.

3.

Domstolen anmodes i den foreliggende sag om at tage stilling til, i hvilket omfang mærkningskrav, der finder anvendelse i forbindelse med godkendelse af markedsføringen af et plantebeskyttelsesmiddel i en medlemsstat i henhold til artikel 28, stk. 1, i forordning nr. 1107/2009, ligeledes finder anvendelse i situationer, der involverer parallelhandel med dette produkt i henhold til artikel 52 i forordning nr. 1107/2009.

4.

Det følger af 8., 9., 24., 31., 42., 44. og 45. betragtning til forordning nr. 1107/2009, at:

[…]

[…]

[…]

[…]

5.

Artikel 1 i forordning nr. 1107/2009, der bærer overskriften »Genstand og formål«, bestemmer følgende:

»[…]

3.   Formålet med denne forordning er gennem en harmonisering af bestemmelserne for markedsføring af plantebeskyttelsesmidler at sikre et højt beskyttelsesniveau for både menneskers og dyrs sundhed og miljøet samtidig med, at landbrugsproduktionen forbedres.

[…]«

6.

Forordningens artikel 3 med overskriften »Definitioner« bestemmer følgende:

»I denne forordning forstås ved:

[…]

[…]

[…]«

7.

Artikel 28 i forordning nr. 1107/2009 med overskriften »Godkendelse af markedsføring og anvendelse« har følgende ordlyd:

»1.   Et plantebeskyttelsesmiddel må ikke markedsføres eller anvendes, medmindre det er godkendt i den pågældende medlemsstat i henhold til denne forordning.

2.   Uanset stk. 1 er godkendelse ikke påkrævet i følgende tilfælde:

[…]

8.

Artikel 29 i forordning nr. 1107/2009, der bærer overskriften »Krav i forbindelse med godkendelse af markedsføring«, bestemmer følgende:

»1.   Med forbehold af artikel 50 kan et plantebeskyttelsesmiddel kun godkendes, hvis det i henhold til de ensartede principper nævnt i stk. 6 opfylder følgende krav:

[…]«

9.

Forordningens artikel 33 med overskriften »Ansøgning om godkendelse eller ændring af en godkendelse« bestemmer følgende:

»1.   En ansøger, der ønsker at markedsføre et plantebeskyttelsesmiddel, skal – enten personligt eller repræsenteret af en anden – ansøge om godkendelse eller ændring af en godkendelse i hver af de medlemsstater, hvor det er hensigten at markedsføre plantebeskyttelsesmidlet.

[…]

3.   Ansøgningen skal vedlægges følgende:

[…]

10.

Artikel 44 i forordning nr. 1107/2009, der bærer overskriften, »Tilbagekaldelse eller ændring af godkendelser«, bestemmer i stk. 1, 3 og 4:

»1.   Medlemsstaterne kan til enhver tid tage en godkendelse op til fornyet vurdering, hvis oplysninger tyder på, at et af kravene i artikel 29 ikke længere er opfyldt.

[…]

3.   Medlemsstaten tilbagekalder eller ændrer godkendelsen, hvis:

4.   Tilbagekalder eller ændrer en medlemsstat en godkendelse i overensstemmelse med stk. 3, underretter den straks godkendelsesindehaveren, de øvrige medlemsstater, [Europa-Kommissionen] og [Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet] herom […]«

11.

Artikel 52 i forordning nr. 1107/2009 med overskriften »Parallelhandel« bestemmer:

»1.   Et plantebeskyttelsesmiddel, der er godkendt i én medlemsstat (oprindelsesmedlemsstaten), kan, såfremt der gives tilladelse til parallelhandel, indføres, markedsføres og anvendes i en anden medlemsstat (indførselsmedlemsstaten), hvis denne medlemsstat fastslår, at plantebeskyttelsesmidlets sammensætning er identisk med sammensætningen af et plantebeskyttelsesmiddel, som allerede er godkendt på dens område (referencemiddel). Ansøgningen indgives til den kompetente myndighed i indførselsmedlemsstaten.

2.   En tilladelse til parallelhandel udstedes efter en forenklet procedure […], hvis det plantebeskyttelsesmiddel, der ønskes indført, er identisk efter stk. 3. […]

3.   Plantebeskyttelsesmidler anses for identiske med referencemidlerne, hvis:

4.   Ansøgningen om tilladelse til parallelhandel skal indeholde følgende oplysninger:

[…]

5.   Et plantebeskyttelsesmiddel, for hvilket der er udstedt en tilladelse til parallelhandel, kan udelukkende markedsføres og anvendes i overensstemmelse med godkendelsen af referencemidlet. Kommissionen fastsætter specifikke krav til kontrollen med det middel, der ønskes indført, for at lette overvågningen og kontrollen, jf. artikel 68.

6.   Tilladelsen til parallelhandel er gyldig, så længe referencemidlets godkendelse er gyldig. Hvis godkendelsesindehaveren af referencemidlet ansøger om tilbagekaldelse af godkendelsen i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, og kravene i artikel 29 stadig er opfyldt, udløber tilladelsen til parallelhandel på den dato, hvor godkendelsen af referencemidlet normalt ville være udløbet.

7.   Med forbehold af specifikke bestemmelser i denne artikel finder artikel 44, 45, 46, og 55 og artikel 56, stk. 4, og kapitel VI-X tilsvarende anvendelse på plantebeskyttelsesmidler, der forhandles parallelt.

8.   Med forbehold af artikel 44 kan en tilladelse til parallelhandel tilbagekaldes, hvis godkendelsen af det indførte plantebeskyttelsesmiddel tilbagekaldes i oprindelsesmedlemsstaten af sikkerheds- eller effektivitetshensyn.

9.   Hvis midlet ikke er identisk med referencemidlet efter stk. 3, kan indførselsmedlemsstaten kun udstede den nødvendige godkendelse af markedsføring og anvendelse i overensstemmelse med artikel 29.

[…]

11.   Med forbehold af artikel 63 offentliggør medlemsstaterne oplysninger om tilladelser til parallelhandel.«

12.

Artikel 55 i forordning nr. 1107/2009, der har overskriften »Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler«, bestemmer følgende:

»Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes korrekt.

Korrekt anvendelse indebærer, at principperne for god plantebeskyttelsespraksis efterleves, og at de i overensstemmelse med artikel 31 fastsatte og på etiketten angivne betingelser opfyldes. […]«

13.

Forordningens artikel 56 fastlægger under overskriften »Oplysninger om potentielt skadelige eller uacceptable virkninger« i stk. 4:

»Godkendelsesindehaveren af et plantebeskyttelsesmiddel rapporterer hvert år til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der godkendte midlet, hvis der foreligger oplysninger om udeblivelse af den forventede effekt, udvikling af resistens og uventede virkninger på planter, planteprodukter eller miljøet.«

14.

Artikel 65 i forordning nr. 1107/2009 med overskriften »Mærkning« har følgende ordlyd:

»1.   Mærkningen af plantebeskyttelsesmidler skal omfatte klassificerings-, mærknings- og emballeringskravene i [direktiv 1999/45] og opfylde kravene i en forordning, der vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 79, stk. 4.

[…]«

15.

Kommissionen vedtog i henhold til artikel 65, stk. 1, i forordning nr. 1107/2009 forordning nr. 547/2011.

16.

Artikel 1 i forordning nr. 547/2011 bestemmer som følger:

»Mærkningen af plantebeskyttelsesmidler skal opfylde de krav, der er fastsat i bilag I, og, hvor det er relevant, omfatte de standardformuleringer for særlige risici for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, der er fastsat i bilag II, samt de standardformuleringer for sikkerhedsregler til beskyttelse af menneskers eller dyrs sundhed eller af miljøet, der er fastsat i bilag III.«

17.

Bilag I til forordning nr. 547/2011, der har overskriften »Mærkningskrav, jf. artikel 1«, har følgende ordlyd:

»1) Emballagen til plantebeskyttelsesmidler skal være mærket tydeligt og uudsletteligt med følgende oplysninger:

[…]

[…]

[…]«

18.

Direktiv 1999/45 som omhandlet i artikel 65, stk. 1, i forordning nr. 1107/2009 blev ophævet og erstattet ved forordning (EF) nr. 1272/2008 ( 5 ).

19.

18. betragtning til forordning nr. 1272/2008 har følgende ordlyd:

»For at sikre, at forbrugerne modtager fareoplysninger, bør leverandører af stoffer og blandinger sikre, at disse er mærket og emballeret i henhold til denne forordning, inden de markedsføres, i overensstemmelse med den afledte klassificering. […]«

20.

Artikel 1 i forordning nr. 1272/2008, der har overskriften »Formål og anvendelsesområde«, bestemmer følgende:

»1.   Formålet med denne forordning er at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet, samtidig med at der sikres fri bevægelighed for stoffer, blandinger og artikler som defineret i artikel 4, stk. 8, ved:

[…]

[…]

[…]«

21.

Forordningens artikel 2, der bærer overskriften »Definitioner«, bestemmer følgende:

»Ved anvendelsen af denne forordning gælder følgende definitioner:

[…]

26) »leverandør«: en producent, importør, downstreambruger eller distributør, der markedsfører et stof, som sådan eller i en blanding, eller en blanding,

[…]«

22.

I forordningens afsnit III vedrørende »Fareoplysninger i form af mærkning« fastsætter artikel 17 i forordning nr. 1272/2008 med overskriften »Generelle regler«:

»1.   Et stof eller en blanding, der er klassificeret som farlig og omsluttet af emballage, skal være påført en etiket omfattende følgende elementer:

[…]«

23.

§ 49, stk. 4, første afsnit, i Gesetz zum Schutz der Kulturpflanzen (lov om beskyttelse af dyrkede planter, herefter »plantebeskyttelsesloven«) fastsætter følgende regel om parallelhandel med plantebeskyttelsesmidler:

»Anvender indehaveren af tilladelsen ikke godkendelsesindehaverens batchnummer til det plantebeskyttelsesmiddel, som ønskes parallelimporteret, til mærkningen i henhold til § 47, stk. 1, skal indehaveren af tilladelsen føre et register, som skal opbevares i mindst fem år, og af hvilket de af indehaveren af tilladelsen anvendte batchnumres overensstemmelse med godkendelsesindehaverens batchnumre til det plantebeskyttelsesmiddel, som ønskes parallelimporteret, fremgår.«

24.

Appellanten er et handelsselskab tilhørende Syngenta-koncernen, som fremstiller og sælger plantebeskyttelsesmidler i Tyskland og i andre EU-medlemsstater. Appelindstævnte er en handelsvirksomhed på landbrugsområdet, som sælger plantebeskyttelsesmidler, herunder parallelimporterede plantebeskyttelsesmidler.

25.

Disse parallelimporterede produkter omfatter appellantens plantebeskyttelsesmidler. Appelindstævnte sælger disse i Tyskland fra tredjelande i appellantens uåbnede originalbeholdere og erstatter den originale etiket med sin egen etiket. På denne etiket er der angivet oplysninger om appelindstævnte som importør og sælger, men ikke om, at appellanten er indehaveren af godkendelsen til plantebeskyttelsesmidlet i oprindelsesmedlemsstaten. Appelindstævnte erstatter ligeledes producentens originale formulerings batchnummer med sit eget identifikationsnummer og fører et register af hvilket det fremgår, hvilket af den sagsøgtes identifikationsnumre, der svarer til det oprindelige batchnummer.

26.

I retssagen ved Landgericht Hamburg (regional ret i første instans i Hamburg, Tyskland), som behandler sagen i første instans, har appellanten gjort gældende, at appelindstævnte med sin adfærd har tilsidesat artikel 1 i forordning nr. 547/2011, sammenholdt med nr. 1), litra b) og f), i bilag I hertil. Appellanten har følgelig nedlagt påstand om, at appelindstævnte forbydes at markedsføre appellantens plantebeskyttelsesmidler i Tyskland, der er blevet parallelimporteret: i) såfremt oplysningerne om navn og adresse på indehaveren af godkendelsen, der er blevet anbragt på den oprindelige emballage, er blevet fjernet, og/eller ii) såfremt formuleringens batchnummer, der er påtryk den originale emballage, er blevet fjernet og erstattet af et andet identifikationsnummer. For så vidt angår disse krav anmodede appellanten denne ret om at pålægge appelindstævnte at fremlægge oplysninger, betale erstatning og godtgøre udgifter til juridisk bistand i forbindelse med sagens behandling forud for søgsmålet.

27.

Landgericht Hamburg (regional ret i første instans i Hamburg, Tyskland) gav appellanten medhold i påstanden, der var baseret på nr. 1), litra b), i bilag I til forordning nr. 547/2011, for så vidt angår oplysninger om navn og adresse på indehaveren af godkendelsen. Der blev imidlertid ikke givet medhold i den påstand, der var baseret på nr. 1), litra f), i bilaget vedrørende formuleringens batchnummer. Både appellanten og appelindstævnte har iværksat appel af dommen ved Hanseatisches Oberlandesgericht Hamburg (den regionale appeldomstol i Hamburg, Tyskland), som er den forelæggende ret i den foreliggende sag.

28.

Den forelæggende ret forklarer i forelæggelsesafgørelsen, at tilsidesættelsen af de mærkningskrav, der er fastsat i forordning nr. 547/2011, kan danne grundlaget for appellantens krav i henhold til national konkurrenceret, dvs. Gesetz gegen den unlauteren Wettbeweb (forbundslov om konkurrencebegrænsning, herefter »konkurrenceloven«). Den nærer imidlertid tvivl om, hvordan nr. 1), litra b) og f), i bilag I til forordning nr. 547/2011 skal fortolkes, idet denne forordning ikke fastlægger specifikke regler i forhold til mærkning af plantebeskyttelsesmidler, der har været genstand for parallelhandel. Ifølge den forelæggende ret gælder, at selv om ordlyden af disse bestemmelser, som anført af appellanten, kunne støtte den opfattelse, at det er nødvendigt på etiketten på det importerede produkt at angive både navn og adresse på indehaveren af godkendelsen i oprindelsesmedlemsstaten og den originale formulerings batchnummer, kan formålene med forordning nr. 1107/2009 for så vidt angår parallelhandel ligeledes gøre det muligt at foretage en bredere fortolkning, således som appelindstævnte har anført.

29.

Hanseatisches Oberlandesgericht Hamburg (den regionale appeldomstol i Hamburg) har under disse omstændigheder besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende spørgsmål med henblik på en præjudiciel afgørelse:

30.

Anmodningen om en præjudiciel afgørelse indgik til Domstolens justitskontor den 23. december 2021. Der er indgivet skriftlige indlæg af parterne i hovedsagen ved den forelæggende ret, Den Hellenske Republik, Den Italienske Republik og Republikken Østrig samt Kommissionen. Der er ikke afholdt retsmøde i sagen.

31.

Den forelæggende ret anmoder med dens spørgsmål Domstolen om at tage stilling til fortolkningen af artikel 1 i forordning nr. 547/2011, sammenholdt med nr. 1), litra b) og f), i bilag I hertil, navnlig hvorvidt en importør, der indfører og markedsfører et plantebeskyttelsesmiddel i en medlemsstat på grundlag af en tilladelse til parallelhandel, er forpligtet til på sin mærkning at bevare navn og adresse på indehaveren af godkendelsen af dette produkt i oprindelsesmedlemsstaten (det første spørgsmål), og det batchnummer for formuleringen, der oprindeligt er givet af producenten (det andet spørgsmål), eller hvorvidt importøren kan erstatte disse henvisninger på egen hånd.

32.

Det første spørgsmål, der er indgivet af den forelæggende ret, vedrører fortolkningen af artikel 1 i forordning nr. 547/2011, sammenholdt med nr. 1), litra b), i bilag I hertil.

33.

Det skal indledningsvis erindres, at forordning nr. 1107/2009 med henblik på at fjerne de hindringer, der findes for handelen på grundlag af forskellige beskyttelsesniveauer i medlemsstater, fastsætter harmoniserede regler for markedsføringen af plantebeskyttelsesmidler ( 6 ).

34.

Denne markedsføring er generelt i henhold til artikel 28, stk. 1, i forordning nr. 1107/2009 genstand for den omhandlede medlemsstats meddelelse af en godkendelse. En ansøger, der ønsker at markedsføre et plantebeskyttelsesmiddel, skal ansøge om en godkendelse i hver medlemsstat, hvor det er hensigten at markedsføre plantebeskyttelsesmidlet ( 7 ). Som led i den procedure, der fører til meddelelse af denne godkendelse, skal medlemsstaten foretage en behandling af, hvorvidt de krav, der er fastlagt ved forordning nr. 1107/2009 for markedsføringen af et plantebeskyttelsesmiddel – navnlig dem, der udspringer af forordningens artikel 29 – er opfyldt ( 8 ).

35.

Den sagsbehandling, der skal foretages af medlemsstaten, omfatter ligeledes de krav, der finder anvendelse for mærkningen af plantebeskyttelsesmidler.

36.

Forordning nr. 1107/2009 bestemmer med henblik herpå, at ansøgningen om en godkendelse skal vedlægges et udkast til en etiket ( 9 ). Mærkningskravene for plantebeskyttelsesmidler udspringer af forordning nr. 1272/2008, der ophævede og erstattede direktiv 1999/45 ( 10 ), samt de krav der er defineret i forordning nr. 547/2011 af Kommissionen, i henhold til det udtrykkelige mandat, der er fastsat i denne forbindelse ved artikel 65, stk. 1, i forordning nr. 1107/2009 ( 11 ). Artikel 1 i forordning nr. 547/2011 fastlægger navnlig, at mærkningen af plantebeskyttelsesmidler skal overholde de krav, der er fastsat i bilag I hertil, der på sin side kræver, at visse oplysninger »tydeligt og uudsletteligt« skal angives på emballagen til plantebeskyttelsesmidler. Ifølge nr. 1), litra b), i bilaget omfatter disse oplysninger »navn og adresse på indehaveren af godkendelsen«.

37.

Det følger af det ovenstående, at ansøgeren om denne godkendelse med henblik på at opnå en godkendelse til at markedsføre et plantebeskyttelsesmiddel i henhold til artikel 28, stk. 1, i forordning nr. 1107/2009 bl.a. i sin ansøgning skal fastsætte et udkast til etiket, der angiver navn og adresse på indehaveren af godkendelsen ( 12 ). Det er kun, såfremt disse oplysninger tydeligt og uudsletteligt vises på produktets etiket, at der kan meddeles godkendelse af den medlemsstat, hvor det er hensigten at markedsføre det.

38.

Forpligtelsen til at opnå godkendelse forud for markedsføring af et plantebeskyttelsesmiddel har ikke desto mindre adskillige undtagelser. Disse undtagelser er opregnet i artikel 28, stk. 2, i forordning nr. 1107/2009, der bl.a. omfatter markedsføringen af et plantebeskyttelsesmiddel, for hvilket der er udstedt en tilladelse til parallelhandel i henhold til artikel 52.

39.

Som Kommissionen har forklaret, indeholdt direktiv 91/414/EØF ( 13 ), der blev ophævet ved forordning nr. 1107/2009 ( 14 ), ikke nogen udtrykkelig regulering af parallelhandel. I British Agrochemicals Association-dommen ( 15 ) fastslog Domstolen imidlertid, at markedsføringen i en medlemsstat af et plantebeskyttelsesmiddel, der er godkendt i en anden medlemsstat, ikke kræver en yderligere godkendelse, navnlig såfremt produktet i det væsentlige svarer til et plantebeskyttelsesmiddel, der er godkendt i indførselsmedlemsstaten ( 16 ). Domstolen har yderligere fastslået, at parallelhandel med plantebeskyttelsesmidler alene skal gøres til genstand for en forenklet procedure, der i det væsentlige er rettet mod at sikre et højt niveau for beskyttelse af sundhed og miljø ( 17 ).

40.

I overensstemmelse med Domstolens praksis inkorporerede forordning nr. 1107/2009 artikel 52, der under overskriften »Parallelhandel« har som formål at lette medlemsstaternes indbyrdes handel med sådanne produkter ( 18 ).

41.

Artikel 52 i forordning nr. 1107/2009 omfatter i det væsentlige situationer, hvor et plantebeskyttelsesmiddel, der er godkendt i en medlemsstat (oprindelsesmedlemsstaten), markedsføres i en anden medlemsstat (indførselsmedlemsstaten), hvor der allerede gælder en godkendelse til et identisk produkt (referencemidlet) ( 19 ). Bestemmelsen kræver i denne forbindelse, at der udstedes en tilladelse til parallelhandel af den kompetente myndighed i indførselsmedlemsstaten, der udstedes i henhold til en forenklet procedure, hvorunder der foretages en prøvelse af, om det parallelhandlede produkt og referencemidlet er identiske ( 20 ).

42.

Forordning nr. 1107/2009 omhandler imidlertid ikke de mærkningskrav, der gælder for plantebeskyttelsesmidler, der handles parallelt, og navnlig for så vidt angår det første spørgsmål, der er rejst i den foreliggende sag, om, hvorvidt emballagen til disse produkter skal omfatte oplysninger om navn og adresse på indehaveren af godkendelsen i oprindelsesmedlemsstaten.

43.

Det er med henblik på at give et svar på dette spørgsmål vigtigt at erindre, at det i overensstemmelse med fast retspraksis i forbindelse med fortolkningen af EU-retten er nødvendigt at tage stilling til ordlyden af de omhandlede bestemmelser, men også til den sammenhæng, hvori bestemmelserne indgår, og til de mål, der forfølges med den ordning, som de udgør en del af ( 21 ).

44.

For så vidt angår en ordlydsfortolkning skal jeg påpege, at det hverken ordlyden af artikel 1 i forordning nr. 547/2011 eller nr. 1), litra b), i bilag I hertil fremgår, om navn og adresse på indehaveren af godkendelsen i oprindelsesmedlemsstaten skal angives på emballagen til et plantebeskyttelsesmiddel, når det parallelimporteres til indførselsmedlemsstaten. Artikel 28 i forordning nr. 1107/2009 bidrager heller ikke til nogen klarhed i denne forbindelse.

45.

Artikel 52, stk. 7, i forordning nr. 1107/2009 fastsætter omvendt udtrykkeligt, at forordningens kapitel VII med overskriften »Emballage og mærkning af samt reklame for plantebeskyttelsesmidler og adjuvanter« finder anvendelse for så vidt angår plantebeskyttelsesmidler, der handles parallelt. Denne bestemmelse præciserer, at dette kapitel »tilsvarende« skal finde anvendelse.

46.

Jeg skal anføre, at kapitel VII i forordning nr. 1107/2009 bl.a. omfatter artikel 65, stk. 1, der, således som det allerede er anført, fastsætter, at mærkningen af plantebeskyttelsesmidler skal overholde de krav, der er fastsat i forordning nr. 547/2011 ( 22 ). Det følger således af artikel 52, stk. 7, i forordning nr. 1107/2009, sammenholdt med forordningens artikel 65, stk. 1, at artikel 1 i forordning nr. 547/2011, samt nr. 1), litra b), i bilag I hertil finder anvendelse for plantebeskyttelsesmidler, der er genstand for parallelhandel.

47.

Anvendelsen af udtrykket »tilsvarende« i artikel 52, stk. 7, i forordning nr. 1107/2009 bør imidlertid ikke ignoreres. Dette ord ( 23 ) tyder således på, at de mærkningskrav, der finder anvendelse for markedsføringen af et plantebeskyttelsesmiddel ved en godkendelse, der er meddelt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 1, i forordning nr. 1107/2009, om nødvendigt kan bringes i anvendelse, således at de svarer til de specifikke karaktertræk ved parallelhandel med plantebeskyttelsesmidler ( 24 ).

48.

Spørgsmålet er følgelig, hvorvidt parallelhandel med et plantebeskyttelsesmiddel som beskrevet i artikel 52 i forordning nr. 1107/2009 betyder, at artikel 1 i forordning nr. 547/2011 samt nr. 1), litra b), i bilag I hertil skal fortolkes og anvendes forskelligt i forbindelse med markedsføringen af dette produkt i henhold til artikel 28, stk. 1, i forordning nr. 1107/2009.

49.

Partierne har i denne forbindelse givet udtryk for forskellige opfattelser i deres skriftlige indlæg. Den italienske regering og appellanten er af den opfattelse, at begge situationer skal gøres til genstand for identiske mærkningskrav, herunder henvisning til navn og adresse på indehaveren af godkendelsen i oprindelsesmedlemsstaten, hvorimod Den Hellenske Republik, Kommissionen og appelindstævnte i det væsentlige er af den opfattelse, at en godkendelse af markedsføringen af et plantebeskyttelsesmiddel på den ene side og en tilladelse til parallelhandel på den anden side er administrative foranstaltninger af forskellig karakter med det resultat, at kravet i nr. 1), litra b), i bilag I til forordning nr. 547/2011 skal opfyldes, når der skal tages stilling til parallelhandel. Jeg opfordrer Domstolen til at tilslutte sig sidstnævnte fortolkning.

50.

Som jeg allerede har forklaret, er mærkningskrav vedrørende navn og adresse på indehaveren af en godkendelse, der gælder situationer, som er omfattet af artikel 28, stk. 1, i forordning nr. 1107/2009, resultatet af den omstændighed, at det netop er indehaveren, der er ansvarlig for markedsføringen af et plantebeskyttelsesmiddel på en medlemsstats område. Som det fremgår af en samlet læsning af artikel 3, stk. 10 og 24, i forordning nr. 1107/2009, er det en fysisk eller juridisk person, der i forbindelse med en specifik administrativ foranstaltning er godkendt af de kompetente myndigheder i medlemsstaten, til første gang at markedsføre dette produkt, så snart der er blevet foretaget en prøvelse af om de krav, der finder anvendelse inden for rammerne af den procedure, der er fastsat i forordningen, er blevet opfyldt ( 25 ).

51.

I tilfælde af parallelhandel baseret på artikel 52 i forordning nr. 1107/2009 er det omvendt indehaveren af tilladelsen til parallelhandel, der er ansvarlig for markedsføringen af plantebeskyttelsesmidlet på indførselsmedlemsstatens område, så snart der er foretaget en bedømmelse, der konstaterer, at det produkt, der indføres, og referencemidlet er identiske ( 26 ). Som Domstolen har erindret om i Agrimotion-dommen ( 27 ), er tilladelse til parallelhandel personlig, hvilket ifølge Domstolen betyder, at alene indehaveren af en tilladelse til parallelhandel kan markedsføre det omhandlede plantebeskyttelsesmiddel i den medlemsstat, der har udstedt denne tilladelse ( 28 ).

52.

Det følger af det ovenstående, at selv om en godkendelse, der meddeles i henhold til artikel 28, stk. 1, i forordning nr. 1107/2009 på den ene side og en tilladelse til parallelhandel, der udstedes i henhold til denne forordnings artikel 52, på den anden side spiller en ens rolle ( 29 ), knytter den første foranstaltning dens indehaver til oprindelsesmedlemsstaten, hvorimod den anden knytter dens indehaver til indførselsmedlemsstaten. Meddelelse af en godkendelse til at markedsføre et plantebeskyttelsesmiddel i oprindelsesmedlemsstaten kan i denne forbindelse ikke anses for at give anledning til en afledt ret for indehaveren af denne godkendelse i indførselsmedlemsstaten. Eftersom parallelhandel ifølge artikel 28, stk. 2, i forordning nr. 1107/2009 ( 30 ) ikke kræver en »godkendelse« i indførselsmedlemsstaten, men alene udstedelse af en tilladelse til parallelhandel, eksisterer der, som appelindstævnte har gjort gældende, ikke en »godkendelsesindehaver« i denne medlemsstat for så vidt angår navnlig det parallelimporterede produkt, hvilket betyder, at det ikke er nødvendigt at henvise til denne indehaver dette produkts etiket.

53.

Jeg er i lyset af det ovenstående af den opfattelse, at kravet i nr. 1), litra b), i bilag I til forordning nr. 547/2011, der henviser til navn og adresse på indehaveren af godkendelsen, i overensstemmelse med den holdning, som Den Hellenske Republik, Kommissionen og appelindstævnte har indtaget, bør fortolkes således, at det i parallelhandelssituationer skal fortolkes således, at det henviser til navn og adresse på indehaveren af tilladelsen til parallelhandel ( 31 ).

54.

Jeg skal fremhæve, at ovennævnte fortolkning er i overensstemmelse med forordning nr. 1272/2008, der som anført ligeledes finder anvendelse for så vidt angår mærkningen af plantebeskyttelsesmidler i henhold til artikel 65, stk. 1, i forordning nr. 1107/2009 ( 32 ).

55.

Artikel 1, litra b), nr. ii), i forordning nr. 1272/2008 fastsætter, at formålet med denne forordning er at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet samt fri bevægelighed for stoffer ved at fastsætte en forpligtelse for »leverandører til at mærke og emballere stoffer og blandinger, der markedsføres« ( 33 ). I afsnit III i forordning nr. 1272/2008, der omhandler »Fareoplysninger i form af mærkning«, fastsætter artikel 17, stk. 1, litra a), hertil mere specifikt, at et stof eller en blanding, der er klassificeret som farlig og omsluttet af emballage, skal være påført en etiket omfattende »navn, adresse og telefonnummer på leverandøren«. Artikel 2, nr. 26), i forordning nr. 1272/2008 definerer på sin side udtrykket »leverandør« som en producent, importør, downstreambruger eller distributør, der markedsfører et stof, som sådan eller i en blanding, eller en blanding.

56.

Det følger af disse bestemmelser, at enten producenten eller importøren af plantebeskyttelsesmidlet skal anføres på et plantebeskyttelsesmiddels etiket, men ikke begge, hvilket udelukker det primære argument, der er fremført af appellanten i hovedsagen, navnlig at begge oplysninger vedrørende indehaveren af godkendelsen og oplysninger angående indehaveren af tilladelsen til parallelhandel skal fremgå af disse produkters etiket.

57.

En systematisk og kontekstuel fortolkning af de relevante bestemmelser i forordning nr. 1107/2009, der ligeledes tager forordning nr. 1272/2008 i betragtning, opfordrer til, at navn og adresse på indehaveren af en godkendelse til et plantebeskyttelsesmiddel i oprindelsesmedlemsstaten ikke skal anføres på disse produkters etiket, når de handles parallelt. En samlet fortolkning af disse bestemmelser fører omvendt til den konklusion, at artikel 1 i forordning nr. 547/2011, sammenholdt med nr. 1), litra b), i bilag I hertil, skal fortolkes således, at det alene kræves, at navn og adresse på indehaveren af tilladelsen til parallelhandel skal angives på etiketten.

58.

Når der dernæst foretages en teleologisk fortolkning, er det vigtigt at fremhæve, at forordning nr. 1107/2009 ifølge ottende og niende betragtning til forordningen forfølger adskillige formål. På den ene side har den til formål at sikre et højt beskyttelsesniveau for både menneskers og dyrs sundhed og miljøet og samtidig at sikre, at EU’s landbrug er konkurrencedygtigt ( 34 ). Den har på den anden side til formål at øge den frie bevægelighed for plantebeskyttelsesmidler og sørge for, at de er tilgængelige i medlemsstaterne ved at fjerne de forskellige beskyttelsesniveauer i medlemsstaterne og bl.a. harmonisere bestemmelserne om parallelhandel med hensyn til disse produkter. Begge formål gentages udtrykkeligt i artikel 1, stk. 3, i forordning nr. 1107/2009, der ligeledes henviser til formålet om at forbedre landbrugsproduktion ( 35 ).

59.

Indledningsvis hvad angår formålet om at sikre et højt beskyttelsesniveau for både menneskers og dyrs sundhed og miljøet skal det for det første erindres, at et plantebeskyttelsesmiddel i henhold til artikel 52, stk. 5, i forordning nr. 1107/2009, for hvilket der er udstedt en tilladelse til parallelhandel, skal markedsføres og alene anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne og kravene om godkendelse af referencemidlet. Dette betyder, at tilladelsen til parallelhandel skal svare til de bestemmelser, krav og betingelser, der er fastlagt i godkendelsen af referencemidlet, der navnlig har til formål at sikre beskyttelsen af menneskers og dyrs sundhed og miljøet i indførselsmedlemsstaten ( 36 ). Ud fra et tilsvarende rationale fastlægger artikel 52, stk. 6, i forordning nr. 1107/2009 yderligere, at gyldigheden af en tilladelse til parallelhandel er indskrænket til gyldigheden af godkendelsen af det identiske referencemiddel.

60.

Uanset om der er tale om forbrugeren i indførselsmedlemsstaten eller de kompetente myndigheder i denne stat – der er tillagt opgaven med at sikre en korrekt, sikker og harmoniseret gennemførelse af de krav, der er fastsat i forordning nr. 1107/2009 ( 37 ) – er de eneste relevante oplysninger med henblik på at sikre produkter, der handles parallelt, markedsføres og anvendes på samme måde som referencemidlet følgelig de oplysninger, der vedrører tilladelsen til parallelhandel ( 38 ). Disse oplysninger omfatter navn og adresse på indehaveren, der som anført tidligere, er den eneste person, der er ansvarlig for markedsføringen af dette plantebeskyttelsesmiddel i indførselsmedlemsstaten ( 39 ). Fra dette perspektiv bliver oplysningerne vedrørende navn og adresse på indehaveren af godkendelsen i oprindelsesmedlemsstaten efter min opfattelse overflødig.

61.

Som appelindstævnte endvidere har gjort gældende, vil en forpligtelse til at anføre navnet på indehaveren af godkendelsen i oprindelsesmedlemsstaten kunne føre til et udfald, der ville være langt fra ideelt med henblik på at sikre beskyttelsen af sundhed og miljø. En sådan angivelse kan i sidste ende være misvisende for brugere, der kan føres til at søge oplysninger om kravet vedrørende anvendelsen af det omhandlede plantebeskyttelsesmiddel i oprindelsesmedlemsstaten, der indtager den holdning, at disse angivelser ligeledes var bindende for dem. Som det allerede er anført, kan krav vedrørende anvendelse af et plantebeskyttelsesmiddel – for så vidt angår eksempelvis de afgrøder, som det skal anvendes for, doserne, antallet af anvendelser og betingelserne for anvendelse – variere i hver medlemsstat ( 40 ). Der ville følgelig bestå en risiko for, at dette produkt kan anvendes på en sådan måde, at det overholder bestemmelserne, krav og betingelserne i oprindelsesmedlemsstaten, i stedet for dem i indførselsmedlemsstaten.

62.

Det er for det andet korrekt, at ifølge artikel 52, stk. 8, i forordning nr. 1107/2009 kan en tilladelse til parallelhandel kaldes tilbage, såfremt godkendelse af det indførte plantebeskyttelsesmiddel kaldes tilbage i oprindelsesmedlemsstaten af sikkerheds- eller effektivitetshensyn. Angivelsen af navn og adresse på indehaveren af godkendelsen i denne medlemsstat på plantebeskyttelsesmidlets etiket kan i denne forbindelse være relevant.

63.

Som Kommissionen imidlertid har fremhævet, har den kompetente myndighed, der udsteder tilladelsen til parallelhandel i indførselsmedlemsstaten, adgang til de nødvendige oplysninger, der gør det muligt at spore oprindelsen af det importerede produkt direkte tilbage til indehaveren af godkendelsen i oprindelsesmedlemsstaten. Disse specifikke oplysninger fremgår udtrykkeligt af artikel 52, stk. 4, litra a)-c), i forordning nr. 1107/2009, der følgelig skal fremlægges, når der ansøges om en tilladelse til parallelhandel.

64.

Såfremt godkendelsen af det indførte plantebeskyttelsesmiddel kaldes tilbage i oprindelsesmedlemsstaten, hvilket er en oplysning, der straks skal overgives til de nationale myndigheder i de andre medlemsstater ( 41 ), skal den kompetente myndighed i indførselsmedlemsstaten kunne kalde den omhandlede tilladelse til parallelimport tilbage. Dette betyder, at den potentielle forringelse af sikkerheden eller effektiviteten af det plantebeskyttelsesmiddel, der er godkendt i oprindelsesmedlemsstaten, ikke begrunder, at der afviges fra en fortolkning, hvorefter dette produkts etiket i indførselsmedlemsstaten alene skal angive navn og adresse på indehaveren af tilladelsen til parallelimport.

65.

Det er for det tredje værd at anføre, at i henhold til artikel 52, stk. 7, i forordning nr. 1107/2009 skal artikel 44 og artikel 56, stk. 4, i denne forordning finde tilsvarende anvendelse for plantebeskyttelsesmidler. I henhold til den første af de sidstnævnte bestemmelser kan en tilladelse til parallelhandel kaldes tilbage eller ændres i visse tilfælde, der i det væsentlige omhandler situationer, hvor menneskers og dyrs sundhed og miljøet kan bringes i fare. Den anden af disse bestemmelser fastlægger på sin side en årlig forpligtelse til at rapportere til de kompetente myndigheder, hvis der foreligger oplysninger om udeblivelse af den forventede effekt, udvikling af resistens og uventede virkninger på planter, planteprodukter eller miljøet. I begge tilfælde er det indehaveren af tilladelsen til parallelhandel, som dette finder anvendelse for i forbindelse med parallelhandel med henblik på beskyttelsen af menneskers og dyrs sundhed og miljøet, som begrunder angivelsen af dens navn og adresse på det omhandlede produkts etiket. Omvendt synes indehaveren af godkendelsen i oprindelsesmedlemsstaten ikke at spille nogen rolle i denne forbindelse.

66.

Således følger, at min foreslåede fortolkning af artikel 1 i forordning nr. 547/2011 og nr. 1), litra b), i bilag I hertil, der i forbindelse med parallelhandel kræver, at oplysninger vedrørende indehaveren af en tilladelse i indførselsmedlemsstaten skal angives på et plantebeskyttelsesmiddels etiket, i stedet for oplysninger vedrørende indehaveren af godkendelsen i oprindelsesmedlemsstaten, fuldt ud synes at opfylde formålet om at sikre et højt beskyttelsesniveau for både menneskers og dyrs sundhed og miljøet.

67.

Dernæst hvad angår formålet i forordning nr. 1107/2009 om at øge den frie bevægelighed for plantebeskyttelsesmidler skal jeg alene fremhæve, at denne fortolkning efter min opfattelse ikke er egnet til på nogen måde at bringe dette formål i fare. Det synes derudover ikke at have nogen (skadelig) virkning på de formål, der er defineret i forordning nr. 1107/2009, om at sikre, at landbrug i Den Europæiske Union er konkurrencedygtigt, og at forbedre landbrug i Den Europæiske Union.

68.

Den teleologiske fortolkning af de bestemmelser, der er omhandlet af parallelhandlen med plantebeskyttelsesmidler, drager ikke den fortolkning, der er resultatet af kontekstuelle og systematiske fortolkninger af disse bestemmelser, i tvivl som beskrevet i punkt 57 i det foreliggende forslag til afgørelse. Såfremt der alene angives navn og adresse for indehaveren af tilladelse til parallelhandel, tillades det omvendt, at der opnås et højt beskyttelsesniveau for menneskers og dyrs sundhed og miljøet, samtidig med at den frie bevægelighed for plantebeskyttelsesmidler respekteres, hvilket er et af de overordnede formål i forordning nr. 1107/2009 ( 42 ).

69.

Jeg skal i lyset af ovenstående betragtninger konkludere, at ingen af metoderne til fortolkning af EU-retten har fået mig til at indtage den holdning, at et plantebeskyttelsesmiddel, der er genstand for parallelhandel, i overensstemmelse med artikel 52 i forordning nr. 1107/2009 på dets etiket skal vise navn og adresse på indehaveren af godkendelsen i oprindelsesmedlemsstaten. Artikel 1 i forordning nr. 1107/2009, sammenholdt med nr. 1), litra b), i bilag I hertil, bør omvendt fortolkes således, at en importør, der indfører og markedsfører et plantebeskyttelsesmiddel i en medlemsstat på grundlag af en tilladelse til parallelhandel, kan erstatte disse oplysninger med sine egne oplysninger.

70.

Det andet spørgsmål fra den forelæggende ret vedrører fortolkningen af artikel 1 i forordning nr. 547/2011, sammenholdt med nr. 1), litra f), i bilag I hertil. Som allerede anført i punkt 31 i det foreliggende forslag til afgørelse ønsker denne ret nærmere bestemt oplyst, hvorvidt disse bestemmelser skal fortolkes således, at formuleringens batchnummer i tilfælde af parallelhandel, der oprindeligt er blevet tildelt plantebeskyttelsesmidlet af producenten, som sådan skal fremgå af dets emballage. Den forelæggende ret anmoder ligeledes Domstolen om at tage stilling til, hvorvidt en national bestemmelse, der gør det muligt, at oplysninger skal erstattes af importøren af et plantebeskyttelsesmiddel, er forenelig med forordning nr. 1107/2009 og forordning nr. 547/2011, forudsat at denne person fører et register, der viser sammenhængen mellem begge batchnumre.

71.

Det skal erindres, at bilag I til forordning nr. 547/2011 kræver, at visse oplysninger »tydeligt og uudsletteligt« skal angives på emballagen til plantebeskyttelsesmidler. Ifølge nr. 1), litra f), i bilaget omfatter disse oplysninger »formuleringens batchnummer og fremstillingsdato«. Med henblik på fortolkningen af denne bestemmelse skal de samme fortolkningsprincipper, der er anvendt i forbindelse med det første spørgsmål, anvendes i det foreliggende spørgsmål ( 43 ).

72.

For så vidt angår den ordrette fortolkning skal det indledningsvis nævnes, at forordning nr. 547/2011 ikke indeholder nogen definition af udtrykket »batchnummer«. Denne definition kan ikke desto mindre findes i anden EU-lovgivning vedrørende produktsikkerhed eksempelvis i gennemførelsesforordning (EU) 2021/1280 ( 44 ), der bestemmer, at udtrykket »batch« skal fortolkes som »en bestemt mængde udgangsmateriale, emballeringsmateriale eller produkt, der er forarbejdet i en enkelt proces eller række af processer, således at det forventes at være homogent« ( 45 ). Denne forordning henviser til udtrykket »batchnummer« som en »en særlig kombination af tal eller bogstaver, som entydigt identificerer en batch« ( 46 ). Begge definitioner spejler fortolkningen af disse udtryk i sædvanlig sprogbrug, således at de, som den østrigske regering med rette har fremhævet, udgør det korrekte referencepunkt for fortolkningen af nr. 1), litra f), i bilag I til forordningen.

73.

Vedrørende sidstnævnte bestemmelse vil selve den omstændighed, at den kræver angivelsen af »formuleringens batchnummer« på plantebeskyttelsesmidlet, synes at udelukke, at dette nummer kan erstattes med en anden henvisning. Yderligere henviser nr. 1), litra f), i bilag I til forordning nr. 547/2011 ikke alene til udtrykket »batchnummer«, men denne bestemmelse fastsætter ligeledes, at emballagen til plantebeskyttelsesmidlet skal vise »formuleringens batchnummer«, der udgør en større semantisk enhed.

74.

Denne bestemmelse fastlægger således en forbindelse mellem på den ene side det batchnummer, der gives af producenten til et plantebeskyttelsesmiddel, og på den anden side den specifikke formulering af dette produkt, dvs. den konkrete blanding eller opløsning ( 47 ). Denne forbindelse peger på sin side i retning af, at det således er det batchnummer, der er tildelt det omhandlede plantebeskyttelsesmiddel af producenten, der er den eneste henvisning, der skal fremgå af emballagen til dette produkt, og ikke eksempelvis et nummer, der er valgt efter en parallelimportørs skøn.

75.

Såfremt der endelig tages hensyn til den omstændighed, at nr. 1), litra f), i bilag I til forordning nr. 547/2011 ikke alene kræver, at »formuleringens batchnummer« skal vises på emballagen til plantebeskyttelsesmidler, men ligeledes »fremstillingsdatoen« for dette produkt, bliver behovet for at opretholde de oprindelige henvisninger, der er tildelt plantebeskyttelsesmidlet af producenten, endnu mere åbenlyst.

76.

Som allerede forklaret skal artikel 1 i forordning nr. 547/2011 og bestemmelserne i bilag I hertil i henhold til artikel 52, stk. 7, i forordning nr. 1107/2009 anvendes »tilsvarende« på plantebeskyttelsesmidler, der forhandles parallelt. I modsætning til den bedømmelse og den konklusion, som jeg foreslår Domstolen for så vidt angår det første spørgsmål i den foreliggende sag, er det imidlertid min opfattelse, at kravet vedrørende det oprindelige batchnummer ikke skal bringes i anvendelse i forbindelse med parallelhandel af plantebeskyttelsesmidler, når der skal tages stilling til de generelle formål i forordning nr. 1107/2009 og forordning nr. 547/2011.

77.

Jeg skal i denne forbindelse fremhæve, at de formål, der forfølges ved de mærkningskrav, der er fastsat i nr. 1), litra f), i bilag I til forordning nr. 547/2011, der ligeledes er forenelige med de generelle formål i forordning nr. 1107/2009 ( 48 ), skal gøre det muligt for det første at spore et produkt og for det andet at foretage målrettede kontroller. Dette er ligeledes den logik, der gives udtryk for i den vejledning, der er offentliggjort af Kommissionen vedrørende parallelimport af plantebeskyttelsesmidler ( 49 ), der fastlægger, at angivelsen af batchnummer skal »fremme tilsyn og sporbarheden af parallelimporterede produkter« ( 50 ).

78.

For så vidt angår specifikt disse formål gør formuleringens batchnummer det muligt, at produkter, der er grupperet i den samme batch, kan spores enkelt og effektivt. Samtlige produkter, der deler det samme batchnummer, antages trods alt at have samme sammensætning og kendetegn. Som appellanten følgelig har gjort gældende, kan de omhandlede produkter i tilfælde af en uregelmæssighed under produktion tilbagekaldes fra markedet på en målrettet og øjeblikkelig måde. Samtidig sikrer dette alene, at de enheder af dette produkt, hvis batchnummer svarer til den omhandlede batch, faktisk kaldes tilbage fra markedet.

79.

Denne sporbarhed ville omvendt blive undermineret, såfremt en parallelimportør kunne fjerne den oprindelige formulerings batchnummer og erstatte det med et personligt identifikationsnummer. I dette tilfælde ville den oprindelige formulerings batchnummer, som er den eneste relevante henvisning med henblik på sporbarhed, først skulle fastlægges ved en sammenligning med det interne register, der føres af parallelimportøren, og enhver tilbagekaldelse af et produkt fra markedet ville blive mere kompliceret. Jeg skal i denne forbindelse fremhæve, at i modsætning til oplysninger vedrørende navn og adresse på indehaveren af godkendelsen, som de kompetente myndigheder i indførselsmedlemsstaten har direkte adgang til, synes disse myndigheder ikke at have direkte adgang til oplysninger vedrørende registre, der er udarbejdet af importøren. Situationen er ydermere værre for forbrugere, der ikke har adgang til parallelimportørens interne registre og følgelig ikke kan sammenligne den batch, der henvises til, med vedkommendes produkt.

80.

Det er for så vidt angår formålet om tilsyn klart, at erstatning af det oprindelige batchnummer ligeledes ville gøre det vanskeligere at foretage målrettede kontroller. Sådanne kontroller vedrørende markedsføringen af plantebeskyttelsesmidler har til formål at sikre en korrekt, sikker og harmoniseret anvendelse af de krav, der er fastsat i forordning nr. 1107/2009 ( 51 ), med henblik på at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers og dyrs sundhed og miljøet. For så vidt som de kompetente myndigheder i indførselsmedlemsstaten ikke har direkte adgang til de registre, der er oprettet af parallelimportøren, ville en sådan kontrol gøres mere vanskelig, herunder i situationer, der er af hastende karakter.

81.

Det følger af de tidligere betragtninger, at en teleologisk fortolkning, der under hensyntagen til formålet i forordning nr. 1107/2009 og forordning nr. 547/2011 om at sikre et højt beskyttelsesniveau for både menneskers og dyrs sundhed og miljøet, peger i retning af, at den oprindelige formulerings batchnummer ikke kan fjernes fra emballagen til et plantebeskyttelsesmiddel og erstattes med en anden henvisning, selv såfremt parallelimportøren fører et register over batchnumre og tilsvarende henvisninger.

82.

Vedrørende formålet om at fremme den frie bevægelighed har appelindstævnte anført, at forpligtelsen for en importør til at bevare det oprindelige batchnummer, der er tildelt af producenten af plantebeskyttelsesmidler, kan generere en risiko for misbrug af sidstnævnte. Appelindstævnte gør nærmere bestemt gældende, at såfremt oprindelsen af de parallelhandlede produkter kunne spores af disse producenter, kunne de let hindre parallelhandel ved selv eller i forening med distributører i oprindelsesmedlemsstaten, at begrænse leveringen af disse produkter til importøren. Dette ville i sidste ende resultere i en opdeling af EU-markedet.

83.

Jeg skal imidlertid i denne forbindelse kort fremhæve, at enhver misbrugsadfærd, der foretages af en producent af et plantebeskyttelsesmiddel således som beskrevet af appelindstævnte – uanset hvorvidt denne finder sted i oprindelsesmedlemsstaten eller i indførselsmedlemsstaten – skal behandles ved hjælp af de egnede foranstaltninger, der er fastlagt i EU-retten eller national ret, eksempelvis artikel 101 TEUF eller artikel 102 TEUF, hvilket nævnes af appelindstævnte i dennes indlæg. En sådan risiko skal med sikkerhed ikke undgås på bekostning af formålet om at sikre et højt beskyttelsesniveau for både menneskers og dyrs sundhed og miljøet ved at gøre det mere vanskeligt at spore det omhandlede produkt og udføre de målrettede kontroller, der påhviler de kompetente myndigheder som forklaret i punkt i punkt 77-81 ovenfor.

84.

Jeg skal i lyset af det ovenstående konkludere, at artikel 1 i forordning nr. 547/2011, sammenholdt med nr. 1), litra f), i bilag I hertil, skal fortolkes således, at en importør, der indfører et plantebeskyttelsesmiddel i en medlemsstat på grundlag af en tilladelse til parallelhandel, er forpligtet til at bevare formuleringens batchnummer, der oprindeligt er tildelt af producenten, på dette produkts etiket, og importøren kan ikke erstatte det med sin egen henvisning, selv såfremt denne importør fører et register, der viser sammenhængen mellem begge batchnumre. I det omfang en national bestemmelse gør det muligt at foretage en sådan erstatning, skal den ydermere efter min opfattelse anses for at være uforenelig med EU-retten.

85.

Jeg vil på grundlag af den bedømmelse, der er foretaget ovenfor, foreslå Domstolen at besvare de to præjudicielle spørgsmål fra Hanseatisches Oberlandesgericht Hamburg (den regionale appeldomstol i Hamburg, Tyskland) som følger: