1)

Artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler

skal fortolkes således, at

den nationale ret, der skal tage stilling til en anmodning om udstedelse af et betalingspålæg, og hvor forbrugeren, der er skyldner, ikke deltager i sagen før udstedelsen af dette betalingspålæg, er forpligtet til ex officio at undlade at anvende et urimeligt vilkår i den forbrugerkreditaftale, der er indgået mellem forbrugeren og den pågældende erhvervsdrivende, hvorpå en del af det påberåbte krav er støttet. I dette tilfælde har denne ret mulighed for delvist at forkaste denne anmodning på betingelse af, for det første at denne kontrakt kan opretholdes uden nogen anden ændring, revision eller tilføjelse, hvilket det påhviler nævnte ret at efterprøve, og for det andet at de krav, der følger af det nævnte kontraktvilkår, kan adskilles fra resten af anmodningen.

2)

Artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse er til hinder for, at den nationale ret, som skal træffe afgørelse efter hjemvisning fra en højere ret, i henhold til den nationale processuelle lovgivning er bundet af de retlige vurderinger og de instruktioner, som den højere ret har afgivet, selv om den, henset til den fortolkning, som den har anmodet Domstolen om, anser disse vurderinger og instruktioner for ikke at drage de retlige konsekvenser af, at et kontraktvilkår i en forbrugerkreditaftale er urimeligt.