1)

EU-retten skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national processuel regel, som indebærer dels, at en anmodning om domstolsprøvelse i henhold til såvel national ret som EU-retlige bestemmelser, såsom artikel 4, stk. 2-5, i og bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014, eller artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, skal indeholde en fremstilling af de nedlagte påstande og de påberåbte anbringender til støtte herfor, idet hver påstand klart og tydeligt skal angives, og de faktiske omstændigheder eller beviser, der er påberåbt eller fremlagt til støtte herfor, skal anføres, og dels, at en sagsøger i retsmødet hverken kan gøre andre anbringender gældende eller fremsætte andre påstande end dem, der fremgår af nævnte fremstilling.

2)

Artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43

skal fortolkes således, at

selv om en kompetent myndighed, når den beslutter at godkende en plan eller et projekt, der kan påvirke en i henhold til dette direktiv beskyttet lokalitet, uden i forbindelse hermed at kræve en vurdering som omhandlet i denne bestemmelse, ikke er forpligtet til i begrundelsen for sin afgørelse at besvare ethvert af de retlige og faktiske spørgsmål, som er rejst under den administrative procedure, skal den nævnte myndighed ikke desto mindre inden udstedelsen af en sådan tilladelse på tilfredsstillende vis angive de forhold, som gjorde, at den — til trods for eventuelle modstridende udtalelser og eventuel tvivl — opnåede vished for, at der ikke findes nogen rimelig videnskabelig tvivl for så vidt angår muligheden for, at det pågældende projekt kan påvirke lokaliteten væsentligt.

3)

Artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43

skal fortolkes således, at

der for at kunne afgøre, om det er nødvendigt at foretage en vurdering af en plans eller et projekts virkninger på en lokalitet, kan tages højde for særkender ved planen eller projektet, der indebærer en fjernelse af forurenende stoffer, og som kan have den virkning, at de reducerer skadelige virkninger af planen eller projektet på den berørte lokalitet, når disse særkender er blevet indarbejdet i planen eller projektet som standardkendetegn, uanset de eventuelle virkninger på den pågældende lokalitet.