30.1.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 35/17 |
Domstolens dom (Niende Afdeling) af 8. december 2022 — VB mod GUPFINGER Einrichtungsstudio GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)
(Sag C-625/21) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 93/13/EØF - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - en forbrugers ulovlige ophævelse af en kontrakt - kontraktvilkår, som bestemmer den erhvervsdrivendes ret til erstatning for skade, og som erklæres urimeligt - anvendelse af deklaratoriske bestemmelser i national ret)
(2023/C 35/18)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Appellant: VB
Indstævnt: GUPFINGER Einrichtungsstudio GmbH
Konklusion
Artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler
skal fortolkes således, at
når et kontrakt vilkår om erstatning i en salgskontrakt er blevet erklæret urimeligt og som følge heraf ugyldigt, og idet den nævnte kontrakt ikke desto mindre kan fortsætte med at bestå uden dette kontraktvilkår, er de ovennævnte bestemmelser til hinder for, at den erhvervsdrivende sælger, som har pålagt det nævnte kontraktvilkår, i et erstatningssøgsmål baseret udelukkende på en deklaratorisk bestemmelse i national obligationsret kan nedlægge en påstand om erstatning for skaden som fastsat i denne bestemmelse, hvilken bestemmelse ville have fundet anvendelse, hvis det nævnte kontraktvilkår ikke fandtes.