1)

Dom af 26. januar 2017, Banco Primus (C-421/14, EU:C:2017:60), skal fortolkes således, at de heri fastsatte kriterier med henblik på vurderingen af, om et kontraktvilkår er urimeligt som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, bl.a. vedrørende den betydelige skævhed i aftaleparternes rettigheder og forpligtelser, som dette vilkår bevirker til skade for forbrugeren, hverken kan anses for at være kumulative eller alternative, men skal anses for at indgå i alle de omstændigheder i forbindelse med indgåelsen af den pågældende aftale, som den nationale retsinstans skal undersøge med henblik på at vurdere, om et kontraktvilkår er urimeligt som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/13.

2)

Artikel 3, stk. 1, og artikel 4 i direktiv 93/13

skal fortolkes således, at

mere end 30 dages forsinkelse med betalingen af et afdrag på et lån, henset til lånets varighed og størrelse, principielt i sig selv kan udgøre en tilstrækkeligt alvorlig misligholdelse af låneaftalen som omhandlet i dom af 26. januar 2017, Banco Primus (C-421/14, EU:C:2017:60).

3)

Artikel 3, stk. 1, og artikel 4 i direktiv 93/13

skal fortolkes således, at

disse bestemmelser — med forbehold for, at direktivets artikel 4, stk. 2, finder anvendelse — er til hinder for, at parterne i en låneaftale heri indfører et vilkår, hvorved det udtrykkeligt og utvetydigt bestemmes, at der kan erklæres førtidig ophævelse af denne aftale med fuld retsvirkning i tilfælde af en forsinkelse af en vis varighed af betalingen af et afdrag, for så vidt som dette vilkår ikke har været genstand for individuel forhandling og bevirker en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser ifølge aftalen til skade for forbrugeren.