20.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 63/7


Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 22. december 2022 — Hauptzollamt Hamburg mod Shell Deutschland Oil GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)

(Sag C-553/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2003/96/EF - beskatning af energiprodukter og elektricitet - artikel 5, fjerde led - differentierede punktafgiftssatser baseret på, om de pågældende produkter er til erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig brug - fakultative afgiftsfritagelser og lempelser - indgivelse af en ansøgning om fakultativ afgiftslempelse efter udløbet af fristen herfor, men inden udløbet af fristen for ansættelse af den pågældende afgift - retssikkerhedsprincippet - effektivitetsprincippet - proportionalitetsprincippet)

(2023/C 63/09)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hauptzollamt Hamburg

Sagsøgt: Shell Deutschland Oil GmbH

Konklusion

Effektivitetsprincippet og proportionalitetsprincippet som et generelt EU-retligt princip skal fortolkes således, at disse principper i forbindelse med gennemførelsen af en bestemmelse som artikel 5, fjerde led, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, der giver medlemsstaterne mulighed for, under visse betingelser, at anvende differentierede afgiftssatser mellem erhvervsmæssigt og ikke-erhvervsmæssigt forbrug for energiprodukter og elektricitet som omhandlet i dette direktiv, er til hinder for en national lovgivning, hvorefter de kompetente myndigheder i en medlemsstat har pligt til automatisk og uden undtagelse at afslå en ansøgning om afgiftsfritagelse, der er indgivet inden for den i national ret fastsatte frist for ansættelse af den pågældende afgift, alene af den grund, at ansøgeren ikke har overholdt den i national ret fastsatte frist for indgivelse af en sådan ansøgning.


(1)  EUT C 490 af 6.12.2021.