11.4.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 127/8 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 16. februar 2023 — Monz Handelsgesellschaft International mbH & Co. mod Büchel GmbH & Co. Fahrzeugtechnik KG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichthof — Tyskland)
(Sag C-472/21 (1), Monz Handelsgesellschaft International)
(Præjudiciel forelæggelse - intellektuel ejendomsret - design - direktiv 98/71/EF - artikel 3, stk. 3 og 4 - betingelser for at opnå beskyttelse af en komponent, der indgår i et sammensat produkt - begreberne »synlighed« og »normal brug« - synligheden af en komponent af et sammensat produkt under den endelige brugers normale brug af dette produkt)
(2023/C 127/09)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Monz Handelsgesellschaft International mbH & Co. KG
Sagsøgt: Büchel GmbH & Co. Farhzeugtechnik KG
Konklusion
Artikel 3, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/71/EF af 13. oktober 1998 om retlig beskyttelse af mønstre
skal fortolkes således, at
det krav om »synlighed«, der er fastsat i denne bestemmelse, for at et design, der finder anvendelse på eller indgår i et produkt, som udgør en komponent af et sammensat produkt, kan være retligt beskyttet som design, skal vurderes henset til en situation med normal anvendelse af dette sammensatte produkt, således at den pågældende komponent, efter at være blevet inkorporeret i dette produkt, fortsat er synlig under en sådan anvendelse. Med henblik herpå skal synligheden af en komponent af et sammensat produkt under den endelige brugers »normale brug« af produktet vurderes ud fra denne brugers og en udenforstående iagttagers synsvinkel, idet det præciseres, at denne normale brug skal omfatte handlinger, der udføres i forbindelse med den primære anvendelse af et sammensat produkt, samt handlinger, der sædvanligvis skal udføres af den endelige bruger i forbindelse med en sådan anvendelse, med undtagelse af vedligeholdelse og reparation.