23.1.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/10


Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 24. november 2022 — Tilman SA mod Unilever Supply Chain Company AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Belgien)

(Sag C-358/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område - Lugano II-konventionen - værnetingsklausul - formkrav - klausul indeholdt i de almindelige forretningsbetingelser - almindelige forretningsbetingelser, der kan tilgås og printes via et hypertekstlink angivet i en skriftligt indgået aftale - parternes samtykke)

(2023/C 24/13)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Tilman SA

Sagsøgt: Unilever Supply Chain Company AG

Konklusion

Artikel 23, stk. 1 og 2, i konventionen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, der blev undertegnet den 30. oktober 2007, og hvis indgåelse blev godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2009/430/EF af 27. november 2008,

skal fortolkes således, at

en værnetingsklausul er gyldigt indgået, når den er indeholdt i de almindelige forretningsbetingelser, hvortil der henvises i den skriftligt indgåede aftale ved angivelse af et hypertekstlink til et websted, der giver mulighed for at få kendskab til de nævnte almindelige forretningsbetingelser, downloade og udskrive dem, uden at den part, over for hvem denne klausul gøres gældende, er blevet opfordret til at acceptere disse almindelige forretningsbetingelser ved afkrydsning af et felt på det pågældende websted.


(1)  EUT C 338 af 23.8.2021.