|
11.4.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 127/4 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. februar 2023 — Tráficos Manuel Ferrer S.L. og Ignacio mod Daimler AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Mercantil no 3 de Valencia — Spanien)
(Sag C-312/21 (1), Tráficos Manuel Ferrer)
(Præjudiciel forelæggelse - konkurrence - erstatning for en skade, som er forvoldt af en praksis, der er forbudt i henhold til artikel 101, stk. 1, TEUF - Kommissionens afgørelse om, at der foreligger hemmelige aftaler om prisfastsættelse og forhøjelse af bruttopriserne for lastbiler i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) - national civilprocesretlig regel om, at hver part bærer sine egne sagsomkostninger, hvis en påstand tiltrædes delvist, medmindre der foreligger ulovlig adfærd - medlemsstaternes procesautonomi - principperne om effektivitet og ækvivalens - direktiv 2014/104/EU - formål og samlet afvejning - artikel 3 - ret til fuld erstatning for den lidte skade - artikel 11, stk. 1 - solidarisk hæftelse for ophavsmændene til en overtrædelse af konkurrenceretten - artikel 17, stk. 1 - mulighed for, at den nationale retsinstans fastsætter skaden ved et skøn - betingelser - umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt i praksis at opgøre skaden - artikel 22 - tidsmæssig anvendelse)
(2023/C 127/05)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de lo Mercantil no 3 de Valencia
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Tráficos Manuel Ferrer S.L. og Ignacio
Sagsøgt: Daimler AG
Konklusion
|
1) |
Artikel 101 TEUF og artikel 3, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/104/EU af 26. november 2014 om visse regler for søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for en national civilprocesretlig regel, hvorefter hver part bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de fælles omkostninger, såfremt de får delvist medhold, medmindre der foreligger ulovlig adfærd. |
|
2) |
Artikel 17, stk. 1, i direktiv 2014/104 skal fortolkes således, at hverken den omstændighed, at sagsøgte i et søgsmål, der henhører under anvendelsesområdet for dette direktiv, har stillet de oplysninger, som vedkommende støttede sig på for at modsige sagsøgerens sagkyndige erklæring, til rådighed for denne sagsøger, eller at sagsøgeren alene har rettet sit krav mod en enkelt af ophavsmændene til nævnte overtrædelse, i sig selv er relevante med henblik på at vurdere, om de nationale retsinstanser kan foretage et retsligt skøn over skaden, idet dette skøn for det første forudsætter, at skaden er påvist, og for det andet at det er umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt i praksis at opgøre skaden præcist, hvilket indebærer, at der skal tages hensyn til samtlige elementer, der fører til en sådan konstatering, og navnlig at skridt, såsom den anmodning om fremlæggelse af beviser, der er fastsat i nævnte direktivs artikel 5, har været forgæves. |