28.11.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 451/3


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. oktober 2022 — straffesag mod HV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sofiyski gradski sad — Bulgarien)

(Sag C-266/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - fælles transportpolitik - direktiv 2006/126/EF - artikel 11, stk. 2 og 4 - suspension af førerretten til et motorkøretøj - kørekort, der er udstedt af den medlemsstat, hvor indehaveren har sin sædvanlige bopæl, ved ombytning af et kørekort udstedt af en anden medlemsstat - den første medlemsstats afvisning af at fuldbyrde en afgørelse om suspension af førerretten, der er vedtaget af den anden medlemsstat - den anden medlemsstats forpligtelse til ikke at anerkende gyldigheden af det kørekort, der er suspenderet, på sit område)

(2022/C 451/04)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Sofiyski gradski sad

Part i hovedsagen

HV

Procesdeltager: Sofiyska gradska prokuratura

Konklusion

Artikel 11, stk. 2, og artikel 11, stk. 4, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort

skal fortolkes således, at

bestemmelserne gør det muligt for den medlemsstat, hvor indehaveren af et kørekort, der er udstedt af denne medlemsstat, har sin sædvanlige bopæl, ikke på sit område at anerkende og fuldbyrde en afgørelse om suspension af førerretten til et motorkøretøj, som en anden medlemsstat har truffet over for indehaveren af kørekortet på grund af en færdselslovsovertrædelse begået på dennes område, herunder når dette kørekort er blevet udstedt efter ombytning af et kørekort, der tidligere var blevet udstedt af den medlemsstat, hvor denne færdselslovsovertrædelse blev begået.


(1)  EUT C 263 af 5.7.2021.