|
22.8.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 318/16 |
Domstolens dom (Niende Afdeling) af 7. juli 2022 — F. Hoffmann-La Roche Ltd, Novartis AG, Novartis Farma SpA, Roche SpA mod Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)
(Sag C-261/21) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU - medlemsstaternes forpligtelse til at tilvejebringe den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten - artikel 267 TEUF - den forelæggende rets forpligtelse til at sikre den fulde virkning af den fortolkning af EU-retten, som Domstolen har foretaget - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - adgang til en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov - dom afsagt af en national ret som sidste instans, efter at Domstolen har truffet præjudiciel afgørelse - denne doms angivelige manglende overensstemmelse med den fortolkning af EU-retten, som Domstolen har foretaget - national lovgivning, som forhindrer anlæggelse af sag med påstand om genoptagelse af den pågældende sag)
(2022/C 318/21)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Consiglio di Stato
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: F. Hoffmann-La Roche Ltd, Novartis AG, Novartis Farma SpA og Roche SpA
Sagsøgte: Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato
procesdeltagere: Società Oftalmologica Italiana (SOI) — Associazione Medici Oculisti Italiani (AMOI), Regione Emilia-Romagna, Regione Lombardia, Altroconsumo, Novartis Farma SpA, Roche SpA, Novartis AG, F. Hoffmann-La Roche Ltd, Associazione Italiana delle Unità Dedicate Autonome Private di Day Surgery e dei Centri di Chirurgia Ambulatoriale (Aiudapds), Coordinamento delle associazioni per la tutela dell’ambiente e dei diritti degli utenti e consumatori (Codacons) og Ministero della Salute — Agenzia Italiana del Farmaco
Konklusion
Artikel 4, stk. 3, TEU og artikel 19, stk. 1, TEU samt artikel 267 TEUF, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for bestemmelser i en medlemsstats procesret, som — samtidig med at ækvivalensprincippet er overholdt — bevirker, at når den øverste domstol i forvaltningsretlige sager i denne medlemsstat afsiger en afgørelse, der bilægger en tvist, i hvilken den har forelagt Domstolen en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, kan parterne i denne tvist ikke begære genoptagelse af afgørelsen fra den nationale ret med den begrundelse, at denne har tilsidesat den fortolkning af EU-retten, som Domstolen har foretaget som svar på denne anmodning.