25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/14


Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 10. marts 2022 — Maxxus Group GmbH & Co. KG mod Globus Holding GmbH & Co. KG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Saarbrücken — Tyskland)

(Sag C-183/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - varemærker - direktiv (EU) 2015/2436 - artikel 19 - reel brug af et varemærke - bevisbyrde - begæring om fortabelse på grund af manglende brug - national processuel regel, der forpligter sagsøgeren til at gennemføre en undersøgelse på markedet med hensyn til brugen af varemærket)

(2022/C 171/18)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Saarbrücken

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Maxxus Group GmbH & Co. KG

Sagsøgt: Globus Holding GmbH & Co. KG

Konklusion

Artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en processuel regel i en medlemsstat, der i en sag med påstand om fortabelse på grund af manglende brug af et varemærke pålægger sagsøgeren at foretage en undersøgelse på markedet af indehaveren af det pågældende varemærkes eventuelle brug heraf og i denne forbindelse i videst muligt omfang at fremsætte velfunderede bemærkninger til støtte for sin påstand.


(1)  EUT C 228 af 14.6.2021.