1)

Finanslån og -kreditter samt transaktioner vedrørende kontokuranter og indlånskonti i penge- og finansieringsinstitutter, navnlig kreditinstitutter, udgør kapitalbevægelser som omhandlet i artikel 63, stk. 1, TEUF.

2)

Artikel 56, stk. 1, TEUF og artikel 63, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at en administrativ foranstaltning, hvorved den kompetente myndighed i en medlemsstat dels forbyder et kreditinstitut at etablere forretningsforbindelser med enhver fysisk eller juridisk person, der ikke har nogen tilknytning til den medlemsstat, hvor dette kreditinstitut er etableret, og hvis månedlige indbetalingsvolumen overstiger et vist beløb, dels pålægger det nævnte kreditinstitut at bringe sådanne forretningsforbindelser til ophør, hvis de er etableret efter vedtagelsen af denne foranstaltning, udgør en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i den førstnævnte bestemmelse og en restriktion for de frie kapitalbevægelser som omhandlet i den sidstnævnte bestemmelse.

3)

Artikel 56, stk. 1, TEUF og artikel 63, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for en administrativ foranstaltning, hvorved den kompetente myndighed i en medlemsstat dels forbyder et kreditinstitut at etablere forretningsforbindelser med enhver fysisk person, der ikke har nogen tilknytning til den medlemsstat, hvor dette kreditinstitut er etableret, og hvis månedlige indbetalingsvolumen overstiger 15 000 EUR, eller med enhver juridisk person, hvis økonomiske virksomhed ikke har nogen tilknytning til denne medlemsstat, og hvis månedlige indbetalingsvolumen overstiger 50 000 EUR, dels pålægger nævnte kreditinstitut at bringe sådanne forretningsforbindelser til ophør, hvis de er etableret efter vedtagelsen af denne foranstaltning, forudsat at denne administrative foranstaltning for det første er begrundet i formålet om at forebygge hvidvask af penge og finansiering af terrorisme eller udgør en foranstaltning, der er nødvendig for at hindre overtrædelser af nationale love og forskrifter i forbindelse med tilsynet med finansielle institutioner, eller udgør en foranstaltning, der er begrundet i de hensyn til den offentlige orden, der er omhandlet i artikel 65, stk. 1, litra b), TEUF, for det andet er egnet til at sikre virkeliggørelsen af disse formål, for det tredje ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde dem, og for det fjerde ikke udgør et for vidtgående indgreb i de rettigheder og interesser, der er beskyttet ved artikel 56 TEUF og 63 TEUF, som det pågældende kreditinstitut og dets kunder nyder godt af.