1)

Artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/104/EU af 26. november 2014 om visse regler for søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en national ret udsteder pålæg om fremlæggelse af beviser til brug for et nationalt erstatningssøgsmål ved denne ret, der vedrører en overtrædelse af konkurrenceretten, selv om en procedure vedrørende denne samme overtrædelse samtidig verserer for Europa-Kommissionen med henblik på vedtagelse af en beslutning i medfør af kapitel III i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i [artikel 101 TEUF] og [102 TEUF], som medfører, at den nationale ret udsætter den sag, der verserer for den. Det tilkommer imidlertid den nationale ret at sikre, at den fremlæggelse af de beviser, der anmodes om på dette tidspunkt i sagsbehandlingen, og som skal opfylde betingelserne i artikel 5 og 6 i direktiv 2014/104, ikke går ud over det, der er nødvendigt, henset til det erstatningskrav, der er indbragt for den.

2)

Artikel 6, stk. 5, i direktiv 2014/104

skal fortolkes således, at

en national konkurrencemyndigheds udsættelse af den administrative procedure, som denne myndighed har indledt, med den begrundelse, at Kommissionen har indledt en procedure i henhold til kapitel III i forordning nr. 1/2003, ikke kan sidestilles med denne myndigheds afslutning af denne administrative procedure »med vedtagelsen af en beslutning eller på anden måde« i denne bestemmelses forstand.

3)

Artikel 5, stk. 8, artikel 6, stk. 5, litra a), og artikel 6, stk. 9, i direktiv 2014/104

skal fortolkes således, at

disse bestemmelser er til hinder for en national lovgivning, som i henhold til dette direktivs artikel 6, stk. 5, midlertidigt begrænser fremlæggelse ikke blot af oplysninger, der er »udarbejdet« specifikt i forbindelse med en procedure, der er indledt af en konkurrencemyndighed, men også af alle de oplysninger, som er »fremlagt« med disse formål for øje.

4)

Artikel 5, stk. 1, i direktiv 2014/104, sammenholdt med direktivets artikel 6, stk. 5, litra a),

skal fortolkes således, at

disse bestemmelser ikke er til hinder for, at en national ret under anvendelse af et nationalt processuelt instrument træffer afgørelse om fremlæggelse af beviser og beordrer disse retsligt deponeret, idet behandlingen af spørgsmålet om, hvorvidt disse beviser indeholder »oplysninger, som er udarbejdet af en fysisk eller juridisk person specifikt til brug for en konkurrencemyndigheds behandling af sagen« i denne sidstnævnte bestemmelses forstand, udskydes til det tidspunkt, hvor denne ret får adgang til de pågældende beviser. Anvendelsen af et sådant instrument skal imidlertid overholde de krav, der følger af proportionalitetsprincippet, således som de er præciseret i artikel 5, stk. 3, og artikel 6, stk. 4, i direktiv 2014/104.

5)

Artikel 6, stk. 5, litra a), i direktiv 2014/104

skal fortolkes således, at

når en national ret under anvendelse af et nationalt processuelt instrument udsætter behandlingen af spørgsmålet om, hvorvidt de beviser, der er begæret fremlagt, indeholder »oplysninger, som er udarbejdet af en fysisk eller juridisk person specifikt til brug for en konkurrencemyndigheds behandling af sagen«, skal denne ret sikre, at sagsøgeren eller andre parter i sagen eller deres befuldmægtigede ikke har adgang til disse beviser, når de er omfattet af den hvide liste, før den har fuldført denne vurdering, eller når de nævnte beviser er omfattet af den grå liste, før den kompetente konkurrencemyndighed har afsluttet sin behandling af sagen.