1)

Artikel 135 og 137 i Rådets direktiv 2006/112EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at bestemmelserne ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en afgiftspligtig persons ret til at vælge, at salget af en fast ejendom skal pålægges merværdiafgift (moms), er betinget af, at denne ejendom overdrages til en afgiftspligtig person, som er momsregistreret på tidspunktet for transaktionens indgåelse.

2)

Bestemmelserne i direktiv 2006/112 samt princippet om afgiftsneutralitet, effektivitetsprincippet og proportionalitetsprincippet skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning og praksis, hvorefter sælgeren af en fast ejendom er forpligtet til at regulere fradraget for indgående merværdiafgift (moms), der er betalt for denne ejendom, efter at sælgeren er blevet nægtet retten til at vælge at betale afgift med den begrundelse, at køberen på salgstidspunktet ikke opfyldte de fastsatte betingelser for sælgerens udøvelse af denne ret. Selv om køberens faktiske brug af den pågældende faste ejendom i forbindelse med momspligtige aktiviteter er uden betydning i denne henseende, er de kompetente myndigheder ikke desto mindre forpligtede til at undersøge, om der foreligger svig eller misbrug fra den afgiftspligtige person, der har ønsket at udøve sin ret til at vælge at betale afgift af den pågældende transaktion.