19.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/4


Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. maj 2023 — T.A.C. mod Agenția Națională de Integritate (ANI) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Timişoara — Rumænien)

(Sag C-40/21 (1), Agenția Națională de Integritate)

(Præjudiciel forelæggelse - beslutning 2006/928/EF - mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Rumæniens fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områderne retsreform og bekæmpelse af korruption - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 15, stk. 1 - artikel 47 - artikel 49, stk. 3 - offentlige hverv, hvortil valg finder sted - interessekonflikt - national lovgivning, der fastsætter et forbud mod at udøve offentlige hverv, hvortil valg finder sted, i en på forhånd fastsat periode - accessorisk sanktion til mandatets ophør - proportionalitetsprincippet)

(2023/C 216/04)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Timişoara

Parter i hovedsagen

Sagsøger: T.A.C.

Sagsøgt: Agenția Națională de Integritate (ANI)

Konklusion

1)

Artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på en national lovgivning, der efter en administrativ procedure fastsætter et forbud mod at udøve ethvert offentligt hverv, hvortil valg finder sted, i en på forhånd fastsat periode på tre år over for en person, med hensyn til hvilken det er blevet konstateret, at der foreligger en interessekonflikt ved udøvelsen af et sådant hverv, for så vidt som dette forbud ikke er af strafferetlig karakter.

2)

Proportionalitetsprincippet skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter et forbud mod at udøve ethvert offentligt hverv, hvortil valg finder sted, i en på forhånd fastsat periode på tre år over for en person, med hensyn til hvilken det er blevet konstateret, at der foreligger en interessekonflikt ved udøvelsen af et sådant hverv, for så vidt som anvendelsen af denne lovgivning, henset til alle relevante omstændigheder, fører til, at der pålægges en sanktion, der er tilpasset grovheden af den overtrædelse, som den undertrykker, henset til formålet om at sikre integritet og gennemsigtighed i udøvelsen af offentlige hverv og embeder samt at forebygge institutionel korruption. Dette er ikke tilfældet, når den konstaterede ulovlige adfærd, henset til dette formål, undtagelsesvis ikke har noget element af grovhed, mens foranstaltningens indvirkning på denne persons personlige, erhvervsmæssige og økonomiske situation viser sig at være særligt indgribende.

3)

Artikel 15, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at retten til at udøve et mandat, hvortil valg finder sted, der er opnået efter en demokratisk valgproces, såsom et borgmestermandat, ikke er omfattet af denne bestemmelse.

4)

Artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter et forbud mod at udøve ethvert offentligt hverv, hvortil valg finder sted, i en på forhånd fastsat periode på tre år over for en person, med hensyn til hvilken det er blevet konstateret, at der foreligger en interessekonflikt under udøvelsen af et sådant hverv, forudsat at den omhandlede person faktisk har mulighed for at anfægte lovligheden af den rapport, hvori denne konstatering er blevet foretaget, og den sanktion, der er pålagt på grundlag heraf, herunder dens forholdsmæssighed.


(1)  EUT C 289 af 19.7.2021.