|
19.4.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 138/34 |
Sag anlagt den 19. december 2020 — Kommissionen mod CEVA m.fl.
(Sag T-748/20)
(2021/C 138/46)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J. Estrada de Solà og M. Ilkova, som befuldmægtigede, bistået af advokat E. Bouttier)
Sagsøgte: Centre d’étude et de valorisation des algues SA (CEVA) (Pleubian, Frankrig), SELARL TCA, som repræsentant i saneringsproceduren vedrørende CEVA (Saint-Brieuc, Frankrig) og SELARL AJIRE, som forvalter i forbindelse med gennemførelsen af saneringsplanen for CEVA (Rennes, Frankrig)
Sagsøgerens påstande
|
— |
CEVA, repræsenteret ved CEVA’s præsident, tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 234 491,02 EUR svarende til en hovedstol på 168 220,16 EUR og et beløb på 66 270,86 EUR i morarenter. |
|
— |
CEVA tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.
|
1. |
Første anbringende om, at sagen skal antages til realitetsbehandling, da voldgiftsklausulen i artikel 5 i tilskudsaftale nr. Q5RS-2000-31334 fastsætter, at alene De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (nu »Den Europæiske Unions Ret«) og — i tilfælde af appel — De Europæiske Fællesskabers Domstol (nu »Den Europæiske Unions Domstol«) har kompetence til at træffe afgørelse i enhver tvist mellem på den ene side Fællesskabet (nu »Unionen«) og på den anden side kontraktpartnerne vedrørende gyldigheden, anvendelsen og enhver fortolkning af den nævnte kontrakt. |
|
2. |
Andet anbringende om, at forvalteren i forbindelse med gennemførelsen af saneringsplanen (»plan de sauvegarde«) og repræsentanten i saneringsproceduren (»procédure de sauvegarde«) vedrørende CEVA skal anføres som sagsøgte på grund af indledningen af en saneringsprocedure vedrørende CEVA. Sagsøgeren er nemlig af den opfattelse, at da den foreliggende sag er blevet anlagt efter vedtagelsen af saneringsplanen, skal kreditor rejse krav mod ikke alene forvalteren i forbindelse med gennemførelsen af planen, men ligeledes mod repræsentanten, som organer, der deltager i proceduren til efterprøvelse og konstatering af krav. |
|
3. |
Tredje anbringende om, at der i forbindelse med en revision er blevet konstateret svig fra CEVA’s side og alvorlige finansielle uregelmæssigheder. Sagsøgeren gør bl.a. gældende, at de franske retsinstanser har fastslået, at CEVA har tilsidesat sine kontraktlige forpligtelser, idet CEVA har afgivet svigagtige erklæringer om antallet af arbejdstimer til forskellige projekter, til hvilke CEVA har modtaget EU-tilskud. Heraf følger således en pligt til at tilbagebetale de af sagsøgeren ydede forskud som følge af CEVA’s handlingers svigagtige karakter. |