Sag anlagt den 10. december 2020 — Far Polymers m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-722/20)

(2021/C 35/78)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Far Polymers Srl (Filago, Italien), Gamma Chimica SpA (Milano, Italien), Carbochem Srl (Castiglione Olona, Italien) og Jeniuschem Srl (Gallarate, Italien) (advokaterne G. Abbatescianni og E. Patti)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Det foreliggende søgsmål antages til realitetsbehandling, og Kommissionens gennemførelsesforordning 2020/1336, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, L 315, den 29. september 2020, hvorved der blev pålagt told på polyvinylalkohol (»PVA«) importeret fra Folkerepublikken Kina, annulleres

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har til støtte for søgsmålet fremsat otte anbringender.

Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af forskrifter og en åbenbar fejl i forbindelse med kvalificeringen af EU-erhvervsgrenen for PVA, hvorved Kommissionen ud over operatørerne på det frie marked inddrog operatørerne på det bundne marked samt de producenter, der samtidigt er importører. Denne fejl a) indebar en fejlagtig konstatering af skaden på EU-erhvervsgrenen, som reelt er sammenfaldende med klageren, b) førte til en indførelse af en told, som ikke er fremmende for den frie konkurrence på EU-markedet, men alene begunstiger klageren eller tredjelande, c) førte til, at der ikke blev foretaget en passende vurdering af alle EU-erhvervsgrenens øvrige operatørers (producenter, importører og brugere) interesser, som strider imod tolden, d) bragte forordningen i klar strid med tidligere forordninger, hvori EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet blev anset for så utilstrækkelig, at der blev fastsat kontingenter, som er fritaget for told. Den anfægtede forordning er af samme grund også behæftet med magtfordrejning.

Med det andet anbringende gøres gældende, at den anfægtede foranstaltning er i strid med principperne i henhold til artikel 102 TEUF og subsidiært er behæftet med en åbenbar fejl og magtfordrejning, for så vidt som den på markedet for PVA skaber en dominerende stilling for klageren, som er den eneste producent, der opererer på det frie EU-marked, og som råder over yderligere produktionskapacitet. Foranstaltningen tager ikke hensyn til beviserne for den konkurrencebegrænsende adfærd udvist af klageren, som havde nægtet at sælge PVA af ringere kvalitet til priser, der afspejlede de lavere produktionsomkostninger.

Med det tredje anbringende anfægtes i henhold til artikel 296 TEUF begrundelsen for afgørelsen om indførelse af tolden og påberåbes en åbenbar fejl, idet Kommissionen afviste at foretage en opdeling af EU-markedet efter høj og lav kvalitet, selv om den fastslog, at PVA sælges i to forskellige kvaliteter med forskellige produktionsomkostninger og til klart forskellige adressater og priser. Disse kvaliteter overlapper ikke hinanden og er heller ikke substituerbare. Kommissionen skulle efter markedsopdelingen have friholdt PVA af lav kvalitet fra tolden.

Det fjerde anbringende vedrører vinylacetatmonomer (VAM), der er den vigtigste råvare til produktion af PVA. Kommissionen tog ved fastlæggelsen af normalværdien med henblik på fastsættelsen af dumpingmargenen ikke hensyn til, at priserne på kinesisk VAM ikke var blevet fordrejet, idet de svarede til priserne på det internationale marked. Tilsvarende tog Kommissionen ved fastlæggelsen af skadesmarginen ikke hensyn til de lavere omkostninger for de kinesiske eksportører, som, idet de er vertikalt integreret, sparer VAM-omkostninger.

Med det femte anbringende gøres gældende, at Kommissionen gav en fejlagtig og selvmodsigende begrundelse for den anfægtede foranstaltning i strid med artikel 296 TEUF, idet den ikke tog hensyn til methanols indvirkning på fastlæggelsen af de kinesiske producenters omkostninger og følgelig ikke ved fastlæggelsen af skadesmarginen anerkendte den relevante justering af eksportpriserne for denne omkostningsfaktor.

Med det sjette anbringende anfægtes den del af foranstaltningen, hvormed Kommissionen i henhold til artikel 254 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 indrømmede en fritagelse for import af PVA for kartonindustrien, for så vidt som denne fritagelse a) ikke blev udstrakt til andre endelige anvendelser, som befinder sig i præcis den samme situation som kartonindustrien, og b) kun blev anvendt på blandingen af PVA og ikke omfattede den rene import.

Det syvende anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 296 TEUF samt 12. betragtning til grundforordningen og dens artikel 6, stk. 8, idet Kommissionen besluttede ikke at tage hensyn til visse argumenter, alene fordi disse argumenter var blevet fremført af de berørte parter og ikke af de kinesiske eksportører. Kommissionen indførte herved vilkårligt et princip om, at det kun er bestemte kategorier af personer, der kan anfægte vedtagelsen af en foranstaltning fra EU-institutionerne.

Det ottende og sidste anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 296 TEUF og grundforordningens artikel 19 med hensyn til adgangen til oplysninger. Kommissionen indhentede en række ikke-fortrolige data og undlod at gøre disse tilgængelige for de berørte parter. Herved var disse parter ikke i stand til at gøre sig bekendt med Kommissionens begrundelse for den anfægtede foranstaltning.