|
8.2.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 44/50 |
Sag anlagt den 3. december 2020 — OL mod Rådet
(Sag T-714/20)
(2021/C 44/73)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: OL (ved advokaterne J. Viñals Camallonga, J. Iriarte Ángel og E. Delage González)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
|
— |
Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, i dens gældende affattelse, annulleres, for så vidt som den vedrører eller kan berøre sagsøgeren. |
|
— |
Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, i dens gældende affattelse, annulleres, for så vidt som den vedrører eller kan berøre sagsøgeren. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.
|
1. |
Ifølge det første anbringende blev der begået en åbenbar fejl ved bedømmelsen af de faktiske omstændigheder, hvorpå de anfægtede begrænsninger blev støttet på tidspunktet for deres forlængelse, idet de for sagsøgerens vedkommende blev forlænget, uden at der forelå et sagligt grundlag eller konkrete beviser. |
|
2. |
Ifølge det andet anbringende er begrundelsespligten ikke blevet overholdt, eftersom de anfægtede forskrifter, der rammer sagsøgeren, ikke blev korrekt begrundet, hvilket er til hinder for, at denne behørigt kan tilrettelægge sit forsvar. |
|
3. |
Ifølge det tredje anbringende er den menneskeretlige ytringsfrihed blevet tilsidesat, idet de påståede erklæringer, opfordringer og ytringer, som tilskrives sagsøgeren, er beskyttet af denne menneskerettighed. |
|
4. |
Ifølge det fjerde anbringende er retten til effektiv domstolsprøvelse af begrundelsen for en retsakt blevet tilsidesat, idet der mangler et reelt faktisk grundlag for den af Rådet anførte begrundelse, og derudover er ytringsfriheden, retten til forsvar og ejendomsretten blevet tilsidesat, idet pligten til at fremlægge konkrete beviser samt begrundelsespligten ikke blev overholdt på tidspunktet for forskrifternes forlængelse, hvilket fik indvirkning på de øvrige rettigheder. |
|
5. |
Ifølge det femte anbringende er ejendomsretten, sammenholdt med proportionalitetsprincippet, blevet tilsidesat, idet førstnævnte rettighed er blevet uforholdsmæssigt indskrænket. |
|
6. |
Ifølge det sjette anbringende er ligebehandlingsprincippet blevet tilsidesat, idet sagsøgerens konkurrencemæssige stilling er blevet påvirket uden grund. |
|
7. |
Ifølge det syvende anbringende har Rådet begået magtfordrejning, idet der foreligger objektive, entydige og overensstemmende indicier for, at Rådet forfulgte andre formål end de anførte, da sanktionsforanstaltningerne blev pålagt og forlænget. |