25.5.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 175/30 |
Sag anlagt den 24. marts 2020 — Tartu Agro mod Kommissionen
(Sag T-150/20)
(2020/C 175/41)
Processprog: estisk
Parter
Sagsøger: AS Tartu Agro (ved advokaterne T. Järviste, T. Kaurov, M. Peetsalu og M.A.R. Valberg)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Sagen antages til realitetsbehandling. |
— |
Kommissionens afgørelse af 24. januar 2020 vedrørende statsstøtte SA.39182 (2017/C), der omhandler tildeling af angiveligt retsstridig støtte til Tartu Agro, annulleres. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført otte anbringender.
1. |
Sagen kan antages til realitetsbehandling.
|
2. |
Kommissionen har grundlæggende tilsidesat materielle og proceduremæssige bestemmelser, da den på grundlag af udbudsproceduren vurderede, om transaktionen var i overensstemmelse med markedet, ikke efterkom sin pligt til at fremlægge beviser og udlagde de faktiske omstændigheder urigtigt.
|
3. |
Kommissionen har grundlæggende tilsidesat materielle og proceduremæssige bestemmelser, da den undersøgte, om den i forpagtningsaftalen aftalte forpagtningsafgift var i overensstemmelse med markedsbetingelserne, tilsidesat bevisbyrdereglerne, da den undersøgte, om der forelå statsstøtte, og fortolket de faktiske omstændigheder urigtigt.
|
4. |
Kommissionen har ved fastsættelsen af omfanget af fordelen grundlæggende tilsidesat retsforskrifter og bedømt de faktiske omstændigheder urigtigt.
|
5. |
Kommissionen har grundlæggende tilsidesat retsforskrifter og bedømt de faktiske omstændigheder urigtigt, idet den har kvalificeret foranstaltningen som ny støtte.
|
6. |
Kommissionen har grundlæggende tilsidesat retsforskrifter og udlagt de faktiske omstændigheder urigtigt, idet den alene har anset støtten som delvis forældet.
|
7. |
Kommissionen tilsidesatte retsforskrifter, idet den i strid med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet forpligtede Republikken Estland til at kræve støtten tilbagebetalt af Tartu Agro.
|
8. |
Kommissionen har grundlæggende tilsidesat retsforskrifter og udlagt de faktiske omstændigheder urigtigt, idet den har kvalificeret støtten som uforenelig med det indre marked.
|