15.6.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 201/25


Sag anlagt den 28. februar 2020 — IV mod Kommissionen

(Sag T-145/20)

(2020/C 201/37)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: IV (ved advokat J. Lemmer)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionen og det interinstitutionelle CPE-dagcenter for børn i flere aldersgrupper pålægges solidarisk, eller in solidum, over for [X] at fremlægge tilstedeværelseslisterne for 2019 og 2020 vedrørende hans barn [Y], hvilke lister de er i besiddelse af, og at betale en tvangsbøde på 500 EUR (femhundrede EUR) for hver dags forsinkelse regnet fra afsigelsen af dommen i denne sag.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren 1 500 EUR til dækning af de omkostninger, der ikke kan erstattes, som sagsøgeren har måtte påtage sig for at gøre sine rettigheder gældende, og at dække udgifter og omkostninger for denne instans.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat et enkelt anbringende om tilsidesættelse af artikel 42 med overskriften »Ret til aktindsigt« i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der fastsætter, at »[e]nhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til aktindsigt i dokumenter, uanset medium, fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer«.