Sag anlagt den 27. januar 2020 — AV og AW mod Parlamentet

(Sag T-43/20)

(2020/C 87/30)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: AV og AW (ved advokaterne L. Levi og S. Rodrigues)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgernes påstande

—	Søgsmålet fremmes til realitetsbehandling og sagsøgerne gives medhold.

—	Annullation af de anfægtede afgørelser og sagsøgte oplyses, om fornødent, om sin pligt til at drage alle konsekvenserne heraf i forhold til sagsøgerne, i medfør af artikel 266 TEUF, bl.a. hvad angår løn og forfremmelse.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet til prøvelse af afgørelserne af 21. juni 2019, hvorved Parlamentet pålagde sagsøgerne en disciplinær sanktion om henholdsvis degradering på fire lønklasser og på to lønklasser, har disse anført fem anbringender.

1.	Første anbringende om tilsidesættelse af retten til at blive hørt med den begrundelse, at sagsøgerne ikke blev afhørt af den kompetente myndighed.

2.	Andet anbringende om tilsidesættelse af retten til forsvar og af princippet om god forvaltning.

3.	Tredje anbringende om, at de akter, der gik forud for de anfægtede afgørelser, er ulovlige. Sagsøgerne har i denne forbindelse gjort gældende, at undersøgelsesrapporten fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og udtalelsen fra disciplinærrådet er ulovlige.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af artikel 4 og af artikel 16 i bilag IX til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«) og af principperne for medlemsstaternes tildeling af kompetence og processuel selvstændighed. Sagsøgerne har gjort gældende, at disciplinærrådet og ansættelsesmyndigheden var forpligtede til at efterprøve gyldigheden, henset til portugisisk ret, af advokatens mandat under retsmødet den 20. februar 2018. Sagsøgerne har tilføjet, at disciplinærrådet og ansættelsesmyndigheden under alle omstændigheder, da de blev underrettet om mandatets ugyldighed, burde have draget de konsekvenser, der gjaldt for den disciplinære forfølgning, bl.a. hvad angår sagsøgernes manglende anerkendelse af de faktiske forhold, som blev foreholdt dem, og af OLAF’s og undersøgernes konklusioner.

5.	Femte anbringende om tilsidesættelse af artikel 10 i bilaget til vedtægten, for så vidt som sanktionerne ikke står i forhold til alvorligheden af de begåede fejl.