2.3.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 68/56


Sag anlagt den 6. januar 2020 – CP mod Parlamentet

(Sag T-5/20)

(2020/C 68/64)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: CP (ved advokaterne L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Sagen fremmes til realitetsbehandling og sagsøgeren gives medhold.

Følgelig:

Annullation af sagsøgerens bedømmelsesrapport 2016, underskrevet af generalsekretæren den 16. november 2018.

Om fornødent annullation af formandens afgørelse af 25. september 2019 om afslag på klagen.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten og af artikel 25, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, for så vidt som, for det første, bedømmelsen af sagsøgeren er ufuldstændig, eftersom der ikke findes nogen bedømmelse i rubrikken »ansvarsfølelse og faglig bevidsthed«, og i rubrikken »adfærd« i den sidste version af bedømmelsesrapporten. Dernæst er der en tilstrækkeligt markant forskel mellem bedømmelsesrapporterne for 2016 og tidligere bedømmelsesrapporter, navnlig bedømmelsesrapporten for 2015, og denne forskel er ikke behørigt begrundet.

2.

Andet anbringende om manglende hensyntagen i bedømmelserne til situationen med underbemanding i sagsøgeren enhed og til sagsøgerens sideløbende aktiviteter. Sagsøgeren er i denne forbindelse af den opfattelse, at hans indsats i 2016 var påvirket af flere faktorer, som sagsøgte ikke behørigt tog hensyn til i forbindelse med udfærdigelsen af bedømmelsesrapporten, dvs. situationen med underbemanding i hans enhed, hans deltagelse i personaleudvalget og hans deltagelse i indførelsen af et nyt bedømmelseskoncept, som var en prioritet i Direktorat B i GD SAFE, det såkaldte »PPP«.

3.

Tredje anbringende om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn, for så vidt som de bedømmelser, der var indeholdt i bedømmelsesrapporten for 2016, som var kendetegnet ved en åbenlys forringelse af indsatsen i forhold til 2015, er åbenbart forkerte og ikke tager hensyn til sagsøgerens store engagement i hans opgaver og de opnåede resultater, uanset de særdeles vanskelige omstændigheder.

4.

Fjerde anbringende om, at bedømmelsessamtalerne ikke foregik i en rolig atmosfære og om tilsidesættelse af retten til at blive hørt og af artikel 6.2 i de interne regler om bedømmelse, for så vidt som samtalen med den første bedømmer og navnlig samtalen med den endelige bedømmer ikke foregik i en rolig atmosfære som krævet i artikel 6.2 i de interne regler og ikke havde gjort det muligt for sagsøgeren i fornødent omfang at fremføre hans bemærkninger til de negative bemærkninger i bedømmelsesrapporten. Bedømmelsesrapporten blev i øvrigt i vidt omfang ikke ændret efter disse samtaler.

5.

Femte anbringende om tilsidesættelse af objektivitetsprincippet og af princippet om upartiskhed, chikane og tilsidesættelse af artikel 41, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og af omsorgsprincippet, samt magtfordrejning. Sagsøgeren har i denne forbindelse anført, at manglende tilstrækkelig, relevant begrundelse, som er baseret på negative kommentarer eller kommentarer eller som har negative konnotationer, i bedømmelsesrapporten for 2016 får sagsøgeren til at antage, at denne rapport er udtryk for misbrug og mærket af en eklatant mangel på objektivitet og upartiskhed og snarere ligner et opgør fra den endelige bedømmers side mod den første bedømmers bidrag. Hver bedømmelse er ringere i forhold til tidligere år, navnlig 2015, uden nogen grund. Rapporten indeholder ikke noget positivt element. De fleste af de resultater, som sagsøgeren har opnået i 2016, forbigås i stilhed, alt udført arbejde fornægtes. Denne rapport er behæftet med magtfordrejning, eftersom den alene har til formål at skade sagsøgeren ved at fremlægge en forvansket version af hans reelle præstationer, som tilsyneladende er beskyttet af bedømmernes vide skønsbeføjelse. Denne svigagtige tilgang, som består i at misbruge bedømmelsessystemet under et fordrejet påskud af en vid skønsbeføjelse, gør forsvaret af sagsøgeren vanskeligt, eftersom han tilsyneladende står over for skønsmæssige vurderinger, med hensyn til hvilke kontrollen er begrænset. Endelig har sagsøgte heller ikke overholdt sin omsorgspligt, eftersom der åbenlyst ikke er taget hensyn til sagsøgerens interesser.