Rettens dom (Første Afdeling) af 14. juli 2021 –
IN mod Eismea

(Sag T-119/20)

»Personalesag – midlertidigt ansatte – tidsbegrænset kontrakt – afgørelsen om ikke at forlænge sagsøgerens kontrakt – bedømmelsesrapport – ret til at blive hørt – omsorgspligt – åbenbart urigtigt skøn – rimelig frist – ansvar – ikke-økonomisk skade«

1. 

Tjenestemandssager – søgsmål rettet mod afgørelsen om afvisning af klage – retsvirkning – sagsanlæg til prøvelse af den anfægtede akt – undtagelse – afgørelse, der ikke har bekræftende karakter – hensyntagen til begrundelsen heri

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

(jf. præmis 38-41)

2. 

Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – ansættelse – ingen forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt – begrebet bebyrdende afgørelse på området for ikke-forlængelse af en kontrakt – vedtagelse af afgørelsen uden at give den berørte mulighed for på forhånd at fremsætte sine bemærkninger – tilsidesættelse af retten til at blive hørt

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2)

(jf. præmis 52-57, 66, 70 og 75)

3. 

Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – ansættelse – forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt – administrationens skønsbeføjelse – administrationens omsorgspligt – hensyntagen til den berørte ansattes interesser – domstolsprøvelse – grænser – åbenbart urigtigt skøn – begreb

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 8)

(jf. præmis 86-89, 132, 133 og 178)

4. 

EU-ret – principper – overholdelse af en rimelig frist – tilsidesættelse under en administrativ procedure – retsvirkninger

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 1)

(jf. præmis 159 og 171)

5. 

Tjenestemænd – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – betingelser – præcise løfter afgivet af administrationen

(jf. præmis 173)

6. 

Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – bedømmernes skønsbeføjelse – domstolsprøvelse – grænser – åbenbart urigtigt skøn – begreb

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

(jf. præmis 189-191 og 197)

7. 

Tjenestemænd – institutionernes ansvar uden for kontrakt – betingelser – skade – ikke-økonomisk skade knyttet til en ansats langvarige usikkerhed med hensyn til forlængelsen af dennes kontrakt

(Art. 340, stk. 2, TEUF)

(jf. præmis 216-218, 223 og 224)

8. 

Tjenestemandssager – erstatningspåstand tilknyttet en annullationspåstand – afvisning af annullationspåstanden medfører afvisning af erstatningspåstanden

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

(jf. præmis 219)

Angående

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af afgørelse af 15. april 2019 fra Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (EASME) om ikke at forlænge sagsøgerens kontrakt og af sagsøgtes bedømmelsesrapport for bedømmelsesåret 2018, der blev afsluttet den 3. juni 2019, dels om erstatning af det tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt.

Konklusion

1) 

Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV’er (Eismea) betaler et beløb på 3000 EUR til IN.

2) 

I øvrigt frifindes Eismea.

3) 

Hver part bærer sine egne omkostninger.