25.7.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 284/28


Rettens dom af 1. juni 2022 — Prigozhin mod Rådet

(Sag T-723/20) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen - indefrysning af midler - liste over personer, enheder og organer, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer - restriktioner for indrejse i og transit gennem Den Europæiske Unions område - liste over personer, der er omfattet af restriktioner for indrejse i og transit gennem Unionens område - første opførelse og opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over omfattede personer - begrundelsespligt - urigtigt skøn - ret til forsvar - proportionalitet - forudsigelighed af Unionens retsakter)

(2022/C 284/34)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Yevgeniy Viktorovich Prigozhin (Sankt Petersborg, Rusland) (ved advokat M. Cessieux)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M.-C. Cadilhac og V. Piessevaux, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med søgsmålet anlagt på grundlag af artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af dels Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2020/1483 af 14. oktober 2020 om gennemførelse af afgørelse (FUSP) 2015/1333 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen (EUT 2020, L 341, s. 16) og Rådets gennemførelsesforordning 2020/1481 af 14. oktober 2020 om gennemførelse af artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen (EUT 2020, L 341, s. 7), for så vidt som sagsøgerens navn heri er blevet opført på listerne over personer og enheder i bilag II og IV i Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 af 31. juli 2015 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af afgørelse 2011/137/FUSP (EUT 2015, L 206, s. 34) og bilag III til Rådets forordning (EU) 2016/44 af 18. januar 2016 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af forordning (EU) nr. 204/2011 (EUT 2016, L 12, s. 1) (herefter »de omtvistede lister«), dels — efter tilpasning af stævningen — Rådets afgørelse (FUSP) 2021/1251 29. juli 2021 om ændring af afgørelse 2015/1333 (EUT 2021, L 272, s. 71) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/1241 af 29. juli 2021 om gennemførelse af artikel 21, stk. 2, i forordning 2016/44 (EUT 2021, L 272, s. 1), for så vidt som sagsøgerens navn heri er blevet opretholdt på de omtvistede lister.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Yevgeniy Viktorovich Prigozhin betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 44 af 8.2.2021.