25.7.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 284/26


Rettens dom af 18. maj 2022 — Tirrenia di navigazione mod Kommissionen

(Sag T-593/20) (1)

(Statsstøtte - søtransport - tjenesteydelse af almen økonomisk interesse - afgørelse, hvorved støtten erklæres ulovlig - afgørelse, hvorved støtten erklæres delvist forenelig og delvist uforenelig med det indre marked samt anordnes tilbagesøgt - redningsstøtte - forenelighed med det indre marked - seksmånedersfrist - forlængelse - pligt til at fremlægge en omstrukturerings- eller likvidationsplan - rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder - skattefritagelse - fordel - selektiv karakter - påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne - skade på konkurrencen - uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid - berettiget forventning - retssikkerhed - princippet om god forvaltningsskik)

(2022/C 284/31)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Tirrenia di navigazione SpA (Rom, Italien) (ved advokaterne B. Nascimbene og F. Rossi Dal Pozzo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Braga da Cruz og D. Recchia, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2020/1412 af 2. marts 2020 vedrørende foranstaltningerne SA.32014, SA.32015 og SA.32016 (11/C) (ex 11/NN) gennemført af Italien til fordel for Tirrenia di Navigazione og dets køber Compagnia Italiana di Navigazione (EUT 2020, L 332, s. 45).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Tirrenia di navigazione SpA betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 378 af 9.11.2020.